Kandidaterne om abort, homoseksuelle og dødsstraf
Få her et overblik over de amerikanske præsidentkandidaters religiøse tilhørsforhold og holdninger til centrale etiske og religiøse standpunkter
Amerikanske vælgere er langt fra religionsforskrækkede. Tværtimod. En præsidentkandidat, der ikke i én eller anden grad optræder som religiøs, vil have trange kår. For mange vælgere har det afgørende betydning, hvad en kandidat mener om forskellige etisk kontroversielle emner.
Derfor bliver det fulgt nøje, hvilket kirkesamfund den enkelte kandidat tilslutter sig. Går man efter i sømmene, viser det sig dog, at der for fleres vedkommende ikke kan sættes lighedstegn mellem kirkesamfundets officielle lære og kandidatens egen holdning.
Det konservative medie Fox News har lavet en undersøgelse, der giver en oversigt over både kandidater og de kirkesamfund, de tilslutter sig.
De demokratiske frontfigurer
De tre demokratiske topkandidater, Hillary Clinton, John Edwards og Barack Obama hører til i henholdsvis metodistkirken og den liberale United Church of Christ. Men alle tre forholder sig frit til, hvad deres trossamfund står for.
Det mener metodistkirken og dens præsidentkandidater om 3 moralske spørgsmål.
Metodistkirken er det næststørste protestantiske trossamfund i USA og regnes for et liberalt, midtersøgende trossamfund ud fra amerikanske forhold.
Med hensyn til abort fremhæver metodisterne menneskelivets ukrænkelighed og er derfor mod abort, med mindre moderens liv er truet. Abort kan dog også accepteres i tilfælde af incest eller voldtægt.
Vielse af homoseksuelle findes ikke og forsvares ikke af kirkesamfundet, der holder fast ved, at ægteskabet må være mellem en mand og en kvinde.
Heller ikke dødsstraf får nogen opbakning fra metodistkirken, der ikke kan finde nogen gyldig grund til at tage menneskeliv som straf for kriminelle handlinger.
De metodistiske kandidater
For Hillary Clinton er der ikke nogen tvivl om, at retten til abort er lovfæstet. Men hun peger på, at en fortløbende debat om praksis kan være sund. Clinton har også rost abortmodstandere for at fremhæve seksuel afholdenhed. Samtidig er hun dog modstander af den højesteretsbeslutning fra 2007, der forbyder sene aborter.
Clinton er modstander af ægteskab mellem to af samme køn, men har tidligere udtalt, at hun ikke vil modsætte sig, hvis man i New York ønskede at åbne for vielse af homoseksuelle.
Gennem mange år har Hillary Clinton været fortaler for dødsstraf, og under sin mands præsidentperiode var hun med til at udvide listen over kriminelle handlinger, som kan straffes med døden.
Også Clintons trosfælle, Edwards, mener, at nogle lovovertrædelser er så grove, at de fortjener den ultimative straf og forsvarer dermed dødsstraffen.
Som forsvarer af kvinders ret til abort, har han opnået støtte fra abortfortaleren Kate Michelman.
Hvad angår vielse af homoseksuelle har Edwards under valgkampen i 2004 udtalt, at han personligt ikke billigede det, men at han bakkede op om muligheden for borgerlige vielser og gerne lod det være op til den enkelte stat at lovgive på området.
Det mener United Church of Christ og dens præsidentkandidat om 3 moralske spørgsmål.
Barack Obama er medlem af den i amerikansk sammenhæng meget liberale United Church of Christ, hvor han tilhører en sort menighed i Chicago med mere end 8000 medlemmer.
Kirkesamfundets liberale teologi kommer blandt andet til udtryk i den officielle holdning til abort og vielse af homoseksuelle. Kirken har siden 1971 været en varm fortaler for fri abort. Og i 2005 gjorde UCC sig kendt for at være det første større kirkesamfund, der støttede ægteskab mellem to af samme køn.
Dødsstraffen derimod forholder UCC sig negativt til. Man mener ikke, en dødsdom kan sikre nogen særlig form for retfærdighed.
Obamas holdninger
Når det drejer sig om abort, deler Barack Obama sin kirkes holdninger. Han har blandt andet stemt imod en lov, der skulle forbyde sene aborter.
I spørgsmålet om vielse af homoseksuelle er han mere uklar. På den ene side har han sagt, at han mener ægteskab må være et anliggende mellem en mand og en kvinde. På den anden side er han åben overfor, at hans holdninger kan være farvet af samfundets fordomme, som jeg så har tillagt Gud. Obama er derfor villig til at revurdere sin holdning på dette område.
Obama er ikke nogen varm tilhænger af dødsstraf, da han ikke ser den have nogen særlig forebyggende effekt. Der findes dog sager, mener han, som er så ekstreme, at dødsstraffen kan retfærdiggøres.
De republikanske kandidater
Blandt de fire republikanske kandidater, Mitt Romney, Mike Huckabee, John McCain og Rudy Giuliani finder man henholdsvis en mormon, to baptister og en katolik.
Heller ikke disse kopierer blindt deres trossamfunds holdninger, men afvigelserne mellem den enkelte kandidat og hans trossamfund er klart mindre.
Det mener mormonerne og deres præsidentkandidat om 3 moralske spørgsmål.
Mormonerne, eller Jesu Kristi Kirke af de sidste Dages Hellige, er et verdensomspændende trossamfund med mere end 13 millioner tilhængere. Hovedsædet er Salt Lake City i Utah.
Trossamfundet er imod abort, vielse af homoseksuelle og dødsstraf. Kun i yderst få tilfælde kan der være gyldige grunde til abort, og mormonkirken tager afstand fra alle handlinger, som relaterer til abort.
Homoseksuelle ægteskaber kan ikke komme på tale, da mormonerne regner homoseksuel praksis som synd.
Modstanden mod dødsstraf baseres på Jesu undervisning, hvor mormonerne finder en klar afstandtagen til denne form for praksis.
Romneys holdninger
Mitt Romney er mormon og tilslutter sig i hovedtræk sit trossamfunds holdninger. Fri abort ser han derfor gerne afskaffet, så abort kun er tilladt ved voldtægt, incest og ved fare for moderens liv.
Heller ikke bøsser og lesbiske skal regne med nogen særlig opbakning fra Romney, der i sin tid som Massachusets guvernør har modsat sig en højesteretsbestemmelse, der skulle tillade homoseksuelle at indgå ægteskab.
I spørgsmålet om dødsstraf er Romney meget tilbageholdende. Han mener dog, at terrorister, der forårsager andres død, selv fortjener at lade livet.
Det mener baptisterne og deres præsidentkandidater om 3 moralske spørgsmål.
Det sydlige USAs baptistsammenslutning er landets største protestantiske trossamfund. Det tæller således også McCain og Huckabee, selvom McCain oprindeligt tilhører den episkopale kirke.
Kirkesamfundet tager klart aftand fra både abort og vielse af homoseksuelle men bakker op om dødsstraf, og disse holdninger begrundes alle ud fra Bibelen.
De baptistiske kandidater
Både McCain og Huckabee er overordnet set enige i de officielle baptistiske holdninger.
Med hensyn til abort så begge gerne, at den såkaldte Roe v. Wade-sag, der i 1973 gjorde abort lovligt i USA, blev omstødt.
McCain ønsker dog stadig, at abort skal være tilladt i tilfælde af voldtægt, incest eller ved overhængende fare for moderens liv. Og Huckabee har ikke nogen særlig tro på, at aborten vil blive afskaffet.
Heller ingen af de to støtter op om, at det skal være tilladt for to af samme køn at gifte sig.
McCain har direkte modarbejdet en lovændring, der skulle gøre vielse af homoseksuelle lovligt. Adspurgt om, hvorvidt homoseksuelle forhold var umoralske, har Huckabee udtalt: Det er deres sag. Men jeg er ikke enig med dem.
I spørgsmålet om dødsstraf er de to kandidater enige med deres kirkesamfund: dødsstraffen skal ikke afskaffes, den tjener til opretholdelse af lov og orden i samfundet.
Det mener den katolske kirke og dens præsidentkandidat om 3 moralske spørgsmål.
Både på verdensplan og internt i USA er den katolske kirke det største kirkesamfund. Også en enkelt præsidentkandidat er medlem, nemlig Rudy Giuliani.
Den officielle katolske holdning er, at abort skulle forbydes. Kirken er en stærk fortaler for alle former for love og praksis, som værner om livet lige fra undfangelsen.
Vielse af homoseksuelle får heller ikke nogen opbakning fra det store kirkesamfund. Samtidig understreges det, at homoseksuelle personer må mødes med omsorg og respekt.
Den katolske kirke er også imod dødsstraf, hvilket blandt andet fremgår af Pave Johannes Paul IIs skrivelse fra 1995 Evangelium Vitae.
Den katolske kandidat
Som mange katolikker forholder Giuliani sig frit til den officielle katolske etik. Han siger på den ene side, at han hader abort, men på den anden side at han tror på kvindens ret til selv at vælge.
Også synet på vielse af homoseksuelle er flertydigt. Officielt ønsker han ikke at arbejde for, at homoseksuelle får lov at indgå ægteskab. Samtidig vil han dog heller ikke forsøge at forbyde det, og som borgmester i New York har han blandt andet arbejdet aktivt for at fremme homoseksuelles rettigheder.
Med hensyn til dødsstraf er Giuliani klar i mælet. Han er en klar fortaler, og så gerne, at denne form for dom også kunne udsiges over de, der begår forræderi mod USA.