Ortodokse russere forsøger at gøre op med kirkens syn på homoseksuelle

Ligesom for en snes år siden, da den samme komedie blev opført på Aarhus Teater, spilles Jeppe af Jens Albinus. – Foto fra forestillingen. Foto: VL.Smirnov1/ Denmark

Kirken bør korrigere verden der, hvor den tager fejl, skriver canadisk avis inden OL i Sotji med henvisning til den udbredte homofobi i Rusland

Vinter-OL i Sotji i Rusland åbner i dag fredag d. 7. februar og finder sted den kommende måneds tid. Men ud over at være en stor sportslig begivenhed har OL på nogle punkter stillet Rusland i et uheldigt lys.

Mest fremtrædende har legene i Sotji fået et uheldigt ansigt udadtil grundet homoseksuelles dårlige forhold i Rusland. Men hvordan forholder kirken i Rusland sig til homofobi?

Den canadiske avis Ottawa Citizen har i denne forbindelse givet udtryk for, at det er problematisk, at kirken altid kommer sidst over målstregen, når det drejer sig om menneskerettigheder og henviser slaveriet til USA i 17. og 18. århundrede.

Ligesom det var med slaveriet, er det verdens opgave at korrigere Bibelen, når det gælder Ruslands homofobiske dagsorden. Det hellige skrift forbliver det samme, men praksis ændrer sig gradvis. Gennem historien har religionen været den sidste til at komme over slutlinjen, når det gælder menneskerettigheder, skriver Ottawa Citizen.

LÆS OGSÅ: Tyske katolikker afviser katolske holdninger til sex

Og her kommer legene i Sotji ind i billedet. Er Ruslands og Putins holdning til homoseksualitet nødvendigvis repræsentativ for kirken også?

Ottawa Citizen skriver, at OL i Sotji er en mulighed for kirken for at gøre sig positivt bemærket i forhold til Ruslands fjendtlige indstilling over for homoseksualitet. Men ikke ved at opfordre til boykot, udtaler en række præster til avisen.

En gruppe kristne ortodokse har således grebet til alternative metoder for at vise, at ikke hele den ortodokse kirke er imod homoseksualitet. De har udgivet en kalender med letpåklædte mænd og præster, skriver Religion News Service.

Vores kalender er det første organiserede forsøg mod homofobi inden for den ortodokse kirke, siger Magdalena de Iona, talskvinde for udgivelsen af kalenderen til hjemmesiden Religion News Service.

Ved at udgive kalenderen vil vi gerne sætte os op imod den ortodokse kirkes ledelses negative og uddaterede indflydelse, forstætter hun.

Kalenderen er måske nok en lille fisk i et fjendtligt farvand, men den er det første egentlige kirkelige opgør med Ruslands og den ortodokse kirkes ligegyldighed over for menneskerettigheder, siger de Iona om kalenderen, som udkom i ugerne op til Vinter OL i Sotji.

Det er ligegyldighed, som lader Vladimir Putin og patriark Kirill [overhoved for den ortodokse kirke i Rusland, red.] aktivt promovere fysisk og lovmæssige angreb den homoseksuelle befolkning i Rusland, siger de Iona.

Selvom kalenderen ikke er repræsentativ for den ortodokse kirkes syn på homoseksuelle, er den et klart opgør med landets lov, som forbyder homoseksuel propaganda. Dermed bliver den lille gruppe af ortodokse russere del af det, CNN i forbindelse med OL i Sotji kalder en slagmark for homoseksuelles rettigheder.