Prædikener efter Kennedy-mordet: Det er en sorg, som overskrider grænserne mellem protestanter, katolikker og jøder

Præsident John F. Kennedy og hans kone Jacqueline, da de kørte igennem Dallas i den åbne bil, hvorfra præsidenten blev skudt i hovedet og dræbt. Mordet på præsidenten bragte mange amerikanere i sorg, hvilket afspejles i nogle af de prædikener, som blev fremført i Dallas den første søndag efter mordet. Foto: © STR New / Reuters/ Denmark

Mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy chokerede den amerikanske nation og gav genklang i de prædikener, der blev leveret den førstkommende søndag morgen i hele Dallas, hvor præsidenten blev myrdet

Med blikket rettet mod de fyldte kirkebænke og de folk, der sad på dem med tunge hjerter, indtog præsterne prædikestolene i Dallas søndag den 24. november 1963, mens de forsøgte at sætte ord på den store smerte de følte over mordet på præsidenten.

Præsterne så mordet som en uvelkommen mulighed for alle byens borgere til at ransage sjælen godt og grundigt, siger professor i engelsk på Southern Methodist University Tom Stone til Huffington Post. Han har studeret de prædikener, der blev leveret rundt om i kirkerne på denne dag.

LÆS OGSÅ: Årsdag udløser ny Kennedy-mani

Selvom Dallas ikke kunne beskyldes for mordet på retfærdig vis, havde byens borgere brug for at se ekstremismen og dens smalle, selv-centrerede værdier i øjnene, vurderer han, efter at have læst præsternes tekster.

Mens de stod på prædikestolen, fik nogle af byens præster, inklusiv pastor William H. Dickinson fra Highland Parks metodistkirke og pastor William A. Holmes fra Northavens metodistkirke, stukket en note i hånden: Kennedys morder Lee Harvey Oswald var netop blevet skudt ned af Jack Ruby.

Bridwell Biblioteket på SMUs Perkins School of Theology har samlet nogle af dagens prædikener, hvoraf nogle uddrag kan læses her:

William H. Dickinson, Highland Parks Methodist Church:
Ikke kun vores by er blevet forrådt gennem en morders pistolkugle; det er vores Gud, der er blevet forrådt, ikke kun her i Dallas, men over hele nationen og overalt i verden af uansvarlige, ligegyldige og selvoptagede mænd. I dag har vores intellektuelle og moralske evner været sat på prøve som aldrig før, og gennem denne sag vil vores dybe afhængighed af Gud, hvis verden vi enten ærer eller ødelægger, vise sig.

Så hvordan skal vi så bede i dag? Hvad skal vi bede for? Vi beder til en gud, som stadig har sit virke her i verden. Vi beder for en tro, som kalder på os og forpligter os på at opretholde lov og orden. Vi beder for evnen til at være ansvarlige borgere, at selviske motiver vil blive dømt af Gud og for at vores omtanke vil brede sig vidt og bredt til hele menneskeheden.

James S. Cox, Episcopal Church of the Incarnation:
Dette onde og listige skud fra en riffel, der fra et skjulested skød med teleskopisk sigte, denne riffel, bestilt med postordre, det sygelige brud på loven og autoriteten, som vi kender den, denne vulgære udgydning over de symboler, som repræsenterer vores liv og idealer, denne foragt for tre hundrede års amerikansk historie det får simpelthen sjælen til at ryste i vrede.

LÆS OGSÅ:VIDEO: Se John F. Kennedys tale om tro og politik

Rev. Charles V. Denman. Wesley Methodist Church:
Vi har mistet en stor leder, og vi kan kun håbe på, at denne store mands død vil forarge nationen, som er blevet grådig, selvisk og selvtilfreds nok til at indse, hvor syg den i virkeligheden er, og hvor nødvendigt det er for den at knæle ydmygt og omvende sig. Vores nation er dødssyg, og intet andet end en omvendelse kan redde den. Kirken kan ikke stå forstokket ved siden af og se på nationens sygelighed. Kirken er også dødssyg. Nogle gange tænker jeg på kirken som et inficeret organ, der oprindeligt er placeret i kroppen for at opsnappe infektioner, og at den nu selv er blevet en kilde til flere infektioner.

En stor del af det had og den splid, der har fordærvet vores nation, har været prædiket i Kristi eget navn og i hans kirker. I Dallas har adskillige prædikener været dedikeret til at fordømme Kennedys embedsværk og de forenede stater, og de er blevet leveret fra metodistkirkernes prædikestole. I kirkens navn har både mænd og kvinder sået splid, mistro og had, og de har kaldt det for vidnesbyrd om Kristus. Som en kirke er vi fordærvede. Må Gud være os nådige.

Rev. William A. Holmes, Northaven Methodist Church:
Her er et af de udsagn, som er sværest at sige: Der er ingen by i de forenede stater, som ikke i de forløbne måneder og år har været mere føjelig over for sine ekstremister end Dallas, Texas. Vi, størstedelen af byens borgere, har gået stille med dørene hvad angår vores arbejde og fritid, fortabte over det billede af byen, som er blevet tegnet af hadefulde og reaktionære mennesker iblandt os. Stemningen fra skudepisoden har været over os i et stykke tid. Den er ikke tydelig i patronerne, men i de spyttende munde og i de politiske skældsord.

John Kennedy er død, han blev dræbt for to dage siden i vor egen by. Hvis Dallas, Texas, kan genrejse sig fra dette frygtindgydende øjeblik i historien, kan blive en ny by, hvor forskellige politiske holdninger og de mennesker, som har dem, vil blive respekterede, så vil Kennedy ikke være død forgæves.

Rev. Lively Brown, First Methodist Church, Georgetown, Texas:
I dag sørger en hel nation. Det er en sorg, som overskrider grænserne mellem protestanter, katolikker og jøder. Den sørger for sin første valgte katolske præsident, ham som blev et bevis på retfærdighed og kærlighed til alle mennesker, uanset deres race eller bekendelse. På baggrund af en så meningsløs handling, så åbenlyst ude af rytme eller fornuft, beder jeg for, at den vil forene os som ét folk under God, til hvis formål vi alle er kaldet.

Metodistisk biskop, William C. Martin, Hyrdebrev fra den 30. november, 1963:
Hvad kræver Gud af os midt i denne tid, præget af en bred sorg over hele nationen og en gentagende påskønnelse af værdierne? Gud kalder på os alle som individuelle kristne for at ransage vore liv i lyset af Kristi lære og forbillede for at se, om der er nogen onde tanker eller planer i os. Vi kan hver især råde over det, i kraft af Kristi nåde, han som skal blive og forblive en del af Guds plan, og han skal ikke være en del af problemet selv. Sankt Frans hellige bøn passer her godt til os alle: Herre, gør mig til et middel til at opnå fred med.