Tyrkiets premierminister vil bygge landets største moské
Med plads til 30.000 bedende ønsker den tyrkiske premierminister Recep Ergodan at opføre Istanbuls hidtil største moské. Kritikere mener, at gigantmoskeen er hans forsøg på at sætte et bemærkelsesværdigt præg på sit lange regeringsforløb
Den tyrkiske arkitekt Mimar Sinan var med til at definere det tyrkiske Ottoman-imperium, da han i 1500-tallet opførte Suleymaniye-moskeen til ære for den daværende sultan Suleiman. Moskeen er i dag et berømt og karakteristisk kendetegn for Istanbul.
Nu ønsker Tyrkiets premierminister at tilføre landets største by endnu et markant kendetegn i samme Ottoman-stil og sætte sit præg på byens fremtoning. Han vil opføre Tyrkiets største moské, som skal kunne ses fra alle afkroge af Istanbul, skriver Huffington Post.
LÆS OGSÅ: Planer for stormoské i London afvist af byråd
Moskéen skal bygges på et 15.000 m2 område på Camilica-højen, den højeste af de bjergskråninger, der omgiver Istanbul på den asiatiske side af Bosporus-strædet, der løber gennem storbyen.
Entreprenører og andre tilknyttet det planlagte byggeri estimerer, at konstruktionen vil kunne rumme 30.000 bedende og bære ikke mindre end seks bønnetårne. Flere af premierministerens kritikere betegner udkastet til kæmpe-moskeen som grundlæggende grim og pralende i sin fremtoning. De mener, at forslaget udstråler en direkte demonstration af Erdogans islamistiske regerings sejr over oppositionen.
Sultan Suleiman satte sit aftryk på den europæiske side af Bosporus-strædet med Suleymaniye-moskeen, som kunne ses fra alle dele af Istanbul. Nu mener mange, at Erdogan er i færd med at gøre det samme på den asiatiske side af strædet, fortæller Emre Kizilkaya, blogger og udlandsredaktør på den tyrkiske avis Hurriyet Daily til Huffington Post.
Den udmelding er Soner Cagaptay, direktør for et tyrkisk forskningsprogram i USA, enig i.
LÆS OGSÅ: Erdogan ser Tyrkiet som model for muslimer
Ved at bygge en moské i en neo-Ottoman-stil, der har til formål at overgå alle andre af Istanbuls landemærker, beviser Erdogan over for verden, at han har overtaget Tyrkiet, siger han til Hurriyet Daily News.
Officielt støttede regeringen ikke projektet, men har alligevel tildelt Erdogan sin godkendelse. Omkostningerne er estimeret til at løbe op i 320 millioner kroner, der skal finansieres af frivillige velgørere. En anledning, som mange forretningsmænd vil benytte til at komme på god fod med regeringen, forudser oppositionen.
En lille, men smuk perle
Kritikerne af byggeriet findes også i premierministerens egne rækker. Blandt andet udtrykker den tyrkiske kulturminister skepsis.
I dag er det ikke længere udtryk for succes at bygge en gigantisk konstruktion. Det var det under Sinan-æraen, men nu handler det kun om, hvor meget cement, man bruger. Vi burde i stedet opføre en perle af et byggeri, som skulle skinne med sin skønhed, ikke med sin størrelse, siger ministeren ifølge Huffington Post.
LÆS OGSÅ: Tyrkisk mindretal i konfrontation med regeringen
Üsküdar kommune udskrev i samarbejde med en tyrkisk forening for moské-konstruktioner en konkurrence om byggeprojektet forbeholdt tyrkiske arkitekttegnestuer i november. Det endte med 62 projektforslag, men der er endnu ikke fundet en vinder af den 15.000 m2 store opgave. Dog er der et projektforslag, der omtales som accepteret.
Recep Erdogans ønske om en gigantmoské er blot en blandt flere ambitiøse planer for Istanbuls fremtid. Premierministeren har også udgravningen af en 45 kilometer lang kanal på tegnebrættet. Kanalen skal forbinde Sortehavet med Marmara Havet for at aflaste trafikken på Bosporus-strædet. Herudover håber han på at give Tyrkiet en ny og opdateret grundlov, der skal erstatte den nuværende lov nedskrevet i 1980 efter et militærkup.