Ultraortodokse jøder tillader nye ikke-så-smarte telefoner

(NYT4) NEW YORK - - Nov. 6, 2005 - - RUN-NYC-MARATHON-4 - - An Orthodox Jew uses a mobile phone to snap a photograph of runners in the New York City Marathon as they pass through the Brooklyn borough of New York on Sunday, Nov. 6, 2005. World record holder Paul Tergat pushed ahead to defeat defending champion Hendrick Ramaala of South Africa in a thrilling finish to the New York City Marathon on Sunday. (James Estrin/The New York Times) Foto: James Estrin/The New York Times/James Estrin/The New York Time

Israelske rabbinere godkender brugen af en ny smartphone, der hverken kan gå på nettet eller ringe og dermed ikke giver adgang til information, som går imod de ultraortodokse jøders religiøse overbevisning

Hidtil har flere ultra-ortodokse jødiske rabbinere nedlagt forbud mod brugen af avancerede mobilteknologier og smartphones. Men snart kan også de ultraortodokse med en ny godkendt telefon hoppe med på smartphone-bølgen uden at vanære deres tro og blive stillet i dårligt lys hos deres religiøse overhoveder. Det skriver The Jewish Daily Forward.

Rabbinernes fordømmelse sker på baggrund af, at de fleste nye mobiltelefoner giver fri adgang til internettet og muligheden for at surfe i et hav af informationer, der i mange tilfælde kolliderer med de ultraortodokse jøders livsstil og religiøse overbevisning.

Modstanden mod for den nye mobile informationskanal har forplantet sig til jødiske kredse verden over. Tilbage i maj måned mødtes over 40.000 ultraortodokse jøder eksempelvis på et sportsstadion i New York til et religiøst kampagnemøde om internettets trussel.

LÆS OGSÅ: Jøder lancerer kosher-Google

Men den 22. oktober lancerer det israelske teleselskab Rami Levy Communications en ny smartphone, der kommer med en speciel garanti for, at telefonen er blevet inspiceret af en jødisk rabbiner. Garantien sikrer, at den nye såkaldte LG Nexus 4 ikke via internettet giver brugeren adgang til forbudt information såsom pornografi.

Google-telefon uden Google
Telefonen LG Nexus 4 er også bedre kendt som Google-telefonen, som firmaet bag den mest brugte søgemaskine i verden lancerede sidste år.

Vi sælger Google-telefoner, der ikke kan søge på Google. Vi modtager de nye mobiltelefoner indpakket i deres emballage, herefter åbner vi dem og modificerer dem, fortæller Rami Levy Communications direktør Shlomi Gulian til The Jewish Daily Forward.

LÆS OGSÅ: Internet frister de svage

Han understreger også, at modificeringen, der forhindrer brugeren i at gå på opdagelse på nettet, er permanent og ikke kan annulleres.

Men hvad kan man så bruge den nye smartphone til, hvis ikke til at gå på nettet?

Svaret er: en hel del mere, end de eksisterende telefoner godkendt til brug af ortodokse jøder. Brugeren kan blandt andet bruge en Nexus-smartphone til at sende og modtage smser og tjekke e-mails, og telefonen har tilmed mulighed til at hente programmer, der anses for passende af teleselskabets rabbiner-testpanel.

Disse programmer omfatter blandt andet netbank, landkort-navigation, lægereservation og tekstprogrammer med hellige jødiske skrifter. På nuværende tidspunkt findes der 600 forskellige programmer til den godkendte smartphone, men Rami Levy Communications har et mål på 20.000 programmer længere ude i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Nu kan du altid finde Gud på din iPhone

Det er heller ikke alle religiøse jøder, der mener, at man skal frygte og boykotte moderne teknologier på grund af deres fristende karakter:

Teknologi har virkelig hjulpet til at lette adgangen til alt den smukke lærdom, som kan opnås gennem studiet af Daf Yomi (Talmud-tekster red.) og gjort det muligt at være forbundet med den hellige læring hele tiden og ikke kun, når der befinder sig en lærer i det fysiske rum, siger den israelske rabbiner Labish Becker til Washington Post.