5 vigtige ting om himlen i kristendommen
Hvert forår fejrer mange danskere Kristi himmelfart, men hvad er den kristne himmel egentlig? Bor Gud i himlen? Er himlen og paradiset det samme? Og hvad laver englene udover at pynte ved juletid?
1. Himlen som Guds bolig
Himlen står i skarp kontrast til jorden, som er præget af ulykker, dårligdom, død og ødelæggelse. Himlen er ren og uspoleret og bliver derfor opfattet som et sted uden for rækkevidde. Alligevel er himlen dog et sted, som spiller en væsentlig rolle i forhold til livet på jorden, fordi den ofte bliver opfattet som Guds bolig.
Himlen som Guds bolig kan forstås meget konkret som i fortællingen om Babelstårnet (1 Mos 11,1-9), hvor Gud stiger ned på jorden for at mingelere rundt med både sprog og mennesker, og dermed forlader sin bolig i himlen for en stund. Oftere fortolkes himlen som Guds bolig dog i en mere overført betydning - som et udtryk for Guds transcendens og generelle ophøjede tilstand i forhold til Jorden og skaberværket.
2. Engle som himlens beboere
Ved juletid pynter englene i mange hjem på jorden – på juletræet, i vinduet og på kommoden. Ellers er det en udbredt forestilling, at englene bor sammen med Gud i himlen. Ordet engel kommer af det græske ord ángelos, som egentlig betyder budbringer, og englene fungerer også ofte i kristendommen som Guds forlængede arm. I Bibelen findes der mange eksempler på, at nyheder fra Gud bliver overbragt af de bevingede væsener.
Det er for eksempel en engel, der giver Maria besked om, at hun skal føde en dreng, og at drengen skal kaldes Jesus (Luk 1,26-38), og det er ligeledes en engel, der giver Abraham besked om, at Sara skal føde ham sønnen Isak (1 Mos 18,9-15). Englene er dog ikke kun budbringere, men spiller også en mere intervenerende rolle. Eksempelvis er det også en engel, der senere hen forhindrer Abraham i at slå Isak ihjel (1 Mos 22,9-14).
LÆS OGSÅ:Kristi himmelfart
3. Er der forskel på himlen og paradis?
I kristendommen er forestillingerne om himlen og paradis nært beslægtede. I urtidens paradis levede Adam og Eva i fred og fordragelighed, indtil den skæbnesvangre dag, hvor de af slangen blev lokket til at spise af træet til kundskab om godt og ondt (1 Mos 3,1-7). I senjødedommens apokalyptiske tekster finder vi forventninger om, at urtidens paradis vil komme igen ved tidernes ende, og dermed vil fortiden og fremtiden forenes.
Disse forventninger overtages i kristendommen, men her kaldes fremtidens paradis dog oftere for Guds rige, som er det sted, hvor alle de frelste og retfærdige sjæle skal mødes. I Jesu prædiken gives der udtryk for, at Guds rige er meget nær, og at det bør afføde en bestemt adfærd, men samtidig også, at Guds rige først fuldstændigt vil bryde igennem ved tidernes ende. Vi ser det meget tydeligt i Markusevangeliet 1,15, som er et vigtigt vers til at forstå Jesu prædiken og budskab: Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!
4. Hvem kommer i himlen?
Det er en næsten umulig opgave at skulle afgøre, hvem der kommer i himmelen, og hvem der ikke gør. De fleste vil nok sige, at der ikke kan være plads i himlen til folk som Hitler og Stalin, men er billetten til himlen givet på forhånd, eller gør man sig fortjent til den igennem sine handlinger i det jordiske liv?
Martin Luther ville sige, at mennesket hverken kan gøre fra eller til, når det gælder frelsen. Det er ene og alene Guds nåde og troen, der er afgørende. Anderledes forholder det sig inden for den katolske kristendom, hvor gode gerninger spiller en væsentligt større rolle i forhold til frelsen. Når alt kommer til alt, må vi nok erkende, at det må stå i det uvisse, hvem der har adgang til himlen og hvorfor.
5. Himlen i kunsten
Mange af vores forestillinger om himlen kommer af gode grunde fra Bibelen, men der er ingen tvivl om, at kunsten har en stor – og måske endda endnu større – indflydelse på, hvordan vi forestiller os himlen og paradiset. Et af de mest indflydelsesrige værker, Den guddommelige komedie, blev skrevet i begyndelsen af 1300-tallet af italienske Dante Alighieri, og det har spillet en væsentlig rolle i forhold til vores forståelse af efterlivet og begreberne himmel og helvede. Værket har derudover fungeret som stor inspirationskilde for kunstnere og malere, og der findes derfor i hobetal af kunstværker, som illustrerer himlen og paradiset.
Et af de allermest kendte og elskede kunstværker er Michelangelos loftsudsmykning i Det sixtinske kapel, Adams skabelse. Kunstværket vidner om en klar forestilling af himlen som Guds bolig, hvorfra han ophøjet styrer historiens gang på jorden, og det bliver hvert år beundret af mange millioner i Vatikanet. Et mindre kendt, men dog i visse kredse ligeså elsket værk, er Teddy Edelmanns sang Himmelhunden, som stiller det spørgsmål, der ligger dyrevennerne allermest på sinde: må man ta’ hunden med sig ind i himlen?
Og hvem ved? Det kan da godt være.
Kilder:
Gads Bibel Leksikon
Gyldendals Religionsleksikon
Religion.dk
Kristendom.dk