Billedserie

Hinduistisk bryllup med farveeksplosion

Et hindu par er netop blevet gift og viser ringene frem. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Det hinduistiske bryllup byder på et hav af farver og guddommelig deltagelse. Selv frøer kan tildeles en ægte hinduistisk bryllupsceremoni. Se med her

At blive gift er at træde ind i et helt nyt liv.

Sådan er det i hvert fald i den hinduistiske bryllupstradition. Og selvom der er store forskelle på hinduistiske bryllupper alt efter, hvor de afholdes, så er én ting sikkert:

Det er stort, festligt og larmende!

Bryllupsritualet er meget vigtigt i hinduismen. Det er en norm at blive gift, og ved brylluppet går pigen fra at være barn til at blive voksen.

Nu skal parret selv stifte familie.

Dagen inden brylluppet samles kvinder fra både brudens og gommens familie. Bruden er med, og kvinderne holder en slags polterabend for hende. De spiser alle søde sager og dekorerer hænder og fødder med henna. Henna er en pasta lavet af forskellige blade, og farven forsvinder igen efter et par uger.

Henna-dekorationerne kan være utroligt dekorative og meget elegant udført som på bruden her ovenover. Hun står og venter på sin gom på bryllupsdagen.

Et indisk, hinduistisk bryllup foregår på sanskrit, som er Indiens klassiske, religiøse sprog. Mand og kone lover hinanden, at de vil ære og respektere hinanden til døden skiller dem.

Som bekræftelse på løftet binder gommen en snor om halsen på bruden, ligesom på billedet her. Bagefter skal de gå syv gange rundt om et bål.

Så er de gift.

Her på billedet venter brudeparret på at blive gift i Pakistan, hvor størstedelen af befolkningen er muslimer. Kun omkring 3-5 procent er hinduer, kristne eller af anden religiøs overbevisning. Parret her bærer en traditionel hovedbeklædning.

Det er præsten, der tænder det bål, som brudeparret senere skal gå rundt om. Præsten inviterer også et hav af forskellige guder, der står for de egenskaber, som man har brug for i et godt ægteskab. De mange guder svarer til hvert af de vigtige egenskaber, man skal have for at leve i et godt ægteskab.

Dette brudepar rører ved en hellig sten som en del af deres ceremoni.

Efter gangen om bålet tager bruden afsked med sin familie og bliver hilst velkommen hos svigerfamilien.

På dette billede er det simpelten to frøer, der bliver viet. Det er en landmand, der afholder vielsen som et religiøst ritual for at tækkes regnguderne. Landmændene håber, at regnen vil falde og få afgrøderne til at gro godt. Der bliver både truttet i trompet og lyst en velsignelse over frøerne af en præst. Frøerne får præcis samme hindustiske ceremoni som ethvert andet brudepar.

Mange hinduistiske par bliver gift i massevis på samme tid. Det skyldes, at mennesker fra den store gruppe af fattige i Indien ikke altid har råd til at betale et bryllup helt for sig selv.

Velgørenhedsorganisationer betaler massebryllupperne, og det er også dem, der giver gaverne. Her står alle parrenes gaver klar til dem på rad og række.

Flotte farver er en fast del af de hinduistiske bryllupper. De her tæpper trænger til en vask efter brug ved en fest, og det sørger denne arbejdsmand for at gøre.

Læs også Religion.dk's store bryllupstema.

Foto: INDRANIL MUKHERJEE/Scanpix
Foto: Philippe Lissac/Scanpix Foto: Verwendung weltweit, usage worldwide
Foto: Akhtar Soomro/Scanpix
Foto: Amit Dave/Scanpix
Foto: STRDEL/Scanpix
Foto: Amit Dave/Scanpix
Foto: Danish Siddiqui/Scanpix