Hinduismen markerer livets overgange med ritualer

Overgangsritualer findes i alle samfund og religioner. I hinduismen bringer ritualerne mennesket til en ny status i livet. Grundlæggende kan man tale om tre typer af overgangsritualer - separationsriter, transitionsriter og inkorporationsriter. Læs mere her

Overgangsritualer er ritualer, som markerer overgangene i menneskelivet. Det kan for eksempel være overgangen fra barn til voksen, fra ugift til gift eller fra levende til død. Et overgangsritual er altså et ritual, der markerer status-ændring. Denne type ritualer kendes fra alle samfund og religioner.

Læs også Religion.dk's tema om religiøse overgangsritualer.

Inden for hinduismen kaldes overgangsritualerne for samskara-ritualer. I sin rodform betyder ordet samskara "at sætte sammen", og i denne forbindelse er det en person, som sættes sammen. I videre forstand betyder ordet "noget, der gør perfekt" eller "noget, som forfiner (personen)". Det menneske, som gennemgår samskara-ritualerne, bliver altså via ritualerne sat sammen og derved gjort til et rigtigt, perfekt menneske. Ritualerne er derfor nødvendige i forbindelse med overgange til ny status i løbet af et menneskeliv.

Tre typer af overgangsritualer

Når man inden for religionsfaget beskæftiger sig med overgangsritualer, benytter man ofte en analysemodel, der helt tilbage i 1909 blev udarbejdet af en schweizisk etnolog ved navn Arnold van Gennep. Han opdelte ritualet i tre faser, som består af henholdsvis separationsriter (adskillelsen fra "det gamle"), transitionsriter (selve overgangen) og inkorporationsriter (optagelsen i "det nye").

Separationsriter

Som ordet siger, er separationsriterne de riter, som separerer eller udskiller mennesket fra den sociale sammenhæng, han før har været del af.

Separationsriterne ses særligt i forbindelse med brylluppet.

Transitionsriter

Transitionsriterne udgør den fase, hvor selve overgangen fra den gamle sociale status til den nye sociale status finder sted. Dette er ritualets kritiske fase. Mennesket befinder sig her i en mellemtilstand; han er hverken det gamle menneske mere eller det nye menneske endnu. Mennesket er ude af sine vante rammer i et rituelt tomrum, hvor han kan formes.

Det er netop formeligheden, som gør denne fase af ritualet så vigtig og kritisk. Meget kan gå galt. For at forme mennesket på den helt rigtige måde, så han kommer rigtigt ud i den anden ende, er det nødvendigt, at transitionsriterne bliver udført meget præcist og helt rigtigt. Alt skal udføres med rituel præcision.

Transitionsriterne ses særligt i forbindelse døden i hinduismen.

Inkorporationsriter

Efter denne kritiske fase følger til sidst ritualets inkorporationsriter. Disse riter skal inkorporere eller indoptage mennesket i sin nye tilstand og påny gøre ham til del af samfundet, nu dog med ændret social status.

Inkorporationsriterne ses særligt i forbindelse med fødsel og barndom.

Selvom dette måske lyder meget teoretisk, vil det vise sig, at denne analysemodel er en god hjælp i arbejdet med overgangsritualerne. Den kan give os et skelet, som vi kan tænke og arbejde ud fra.

Teksten er blevet bragt på religion.dk i 2006 som en del af en større artikel.