Mahatma Gandhi (1869-1948)

Gandhi er kendt for sine rammende og meget poetiske visdomsord, såsom "Du skal selv være den forandring, du ønsker i verden." Mød manden, som kæmpede for Indiens selvstændighed, her

Ghandi er et navn, som næsten alle kender fra Indiens kamp for selvstændighed under det britiske kolonistyre (1869-1948). De fleste kender ham nok under det tilnavn, som inderne selv gav ham: Mahatma. Det betyder "den, der har en stor sjæl".

Inderne kalder ham også Gandhiji, "den ærværdige Gandhi". For Gandhi var religion, politik og socialt arbejde en enhed.

Han var meget udogmatisk i sin tro, hvilket gjorde stærkt indtryk på hans landsmænd. Han havde mange tilhængere blandt sine egne, men der var også en del, som ikke brød sig om hans lære, bl.a. fordi han var så liberal.

Gandhis liv

Gandhi blev født i 1869 i Indien inden for Bania-kasten. Bania-kasten er en handelsmandskaste, som hører til vaisya'erne (den tredie af Indiens fire overordnede kaster).

Gandhi uddannede sig i England som advokat og bosatte sig derefter i Sydafrika i årene 1893-1914. Her kæmpede han for de mange tusinde indiske indvandreres rettigheder i landet. Han støttede briterne både under Boerkrigen og under Første Verdenskrig. Hans første domme for civil ulydighed skyldtes, at han gjorde oprør mod de sydafrikanske paslove i 1908.

Efter at have været tilbage i Indien nogle år startede han her i 1919 en civil ulydighedskampagne mod briternes kolonistyre. Begreberne "civil ulydighed" og "ikke-vold" (ahimsa) er uløseligt forbundet med ham og hans oprør mod det britiske styre.

Gandhis sag

Gandhi ville have indisk selvstyre under briternes herredømme. Hans demonstrationer af civil ulydighed bestod ofte i "sit-down"-aktioner, som tit endte med, at mange af demonstranterne blev fængslet og i værste fald blev slået ihjel af politiet. Udøver man ahimsa, finder man sig i selv den grusomste tortur fra fjenden.

Ahimsa var for Gandhi dog ikke kun en passiv forsagelse af vold, men dækkede også over, at man skulle gøre en aktiv indsats for at beskytte andre levende væsener. Når man for eksempel udøver ahimsa overfor Indiens hellige dyr, koen, slagter man den for det første ikke, og man sørger for det andet for dens velbefindende. Ligeledes; når man udøver ahimsa overfor sin fjende, slår man dels ikke igen, men man gør samtidig en aktiv indsats for at ændre både ham og ens eget syn på ham.

Briterne skulle således ændres fra at være en voldelig kolonimagt til at blive en instans for forhandling om Indiens fremtid. Frihed fra angst og frihed fra vrede er tæt tilknyttet ahimsa.

Gandhi er også kendt for sine sultestrejker eller rettere sagt faster. Disse udgjorde et virkningsfuldt middel, når en britisk virksomhed skulle boykottes, en boykot der som regel blev indledt med "sit-down"-strejker. Udover at være en øvelse i selvtugt hos aktivisterne lagde det også pres på briterne, som fik skylden, hvis en fastende døde i deres varetægt. Briterne udviklede hurtigt en modvillig beundring for de stædige, principfaste Gandhi-tilhængere. Tilhængere, der var villige til at gå i døden for deres sag.

En anden mulighed for selvtugt hos den enkelte var at leve i cølibat og i yderste fattigdom. Gandhi udtalte selv, at forsagelse i livet ikke tog noget, men tværtimod tilførte noget: en kraft til at koncentrere sig om det væsentligste i livet.

Gandhi bliver kendt i verden

I 1930 blev der afholdt en konference i London om det indiske krav om selvstyre. I den forbindelse blev der oprettet flere internationale støttegrupper, endda også én i Danmark kaldet "Indiens venner". Verdenssamfundet begyndte så småt at lægge pres på den britiske regering. I 1936 udgav så Romain Rolland en biografi om Gandhi, der for alvor gjorde omverdenen opmærksom på den lille inder.

Gandhi og de kasteløse

Gandhi ville dog ikke kun ændre briterne, men også reformere sine egne. Det gav ham modstandere blandt inderne selv, bl.a. på grund af hans syn på de kasteløse. Gandhi betragtede alt levende som helligt, hvilket i sig selv ikke adskiller hans opfattelse meget fra andre hinduers opfattelse. Dog, med til det hellige hørte for Gandhi også de kasteløse - en ellers udstødt gruppe.

De kasteløse bliver betragtet som det laveste af det lave. De er forbundet med stærk urenhed, og der var kontaktforbud med dem af den grund. Gandhi kaldte imidlertid de kasteløse for Harijan, hvilket betyder "Gudsfødte" eller "Guds børn". Han ønskede at inkludere dem mere i samfundet, noget som i visse kredse på baggrund af utallige generationers kasteregler blev opfattet som en utrolig stærk provokation.

Da Indien den 15. august 1947 endelig blev udråbt som frit, deltog Gandhi ikke i festlighederne. Den nyvundne frihed havde ifølge ham ikke haft nogen indflydelse på hans folks mentalitet - en mentalitet, som Gandhi var stærkt utilfreds med.

Gandhi døde den 30. januar 1948, da han blev skudt ned af en hindufundamentalist.