Ritualer ved bryllup og død i hinduismen

En hindus liv slutter med ligbrænding. Den døde lægges på bålet med fødderne vendt mod syd, som er retningen mod dødsguden Yama's verden. Ligbålet antændes af den ældste søn, og familien ser herefter på ligbrændingen og udfører undervejs visse ritualer. Arkivfoto. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Brylluppet er det vigtigste af hinduismens samskara-ritualer, mens ligbrændingen er det sidste ritual i en hindus liv. Til begge begivenheder knytter der sig en række ritualer og nogle praktiske konsekvenser. Det kan du læse om her

I hinduismen findes flere overgangsritualer, som markerer overgange i de troendes liv. Normalt siger man, at der er 16 samskara-ritualer i alt. Nogle af dem knytter sig til bryllupsceremonier og begravelser.

Bryllupsritualet i hindu-samfundet

Bryllupsritualet er det allervigtigste af de hinduistiske samskara-ritualer. Via dette ritual træder brudeparret ind til et nyt liv og skal selv til at stifte familie. For pigen regnes dette ritual som hendes upanayana. Det er altså ved brylluppet, at hun går fra at være barn til at blive voksen. Traditionelt flytter hun ved brylluppet fra sin egen familie og landsby til mandens familie, som hun så hører til.

At blive gift er normen i hindu-samfundet - kun asketer kan slippe udenom. Ægteskaberne er arrangerede især ud fra hensyn til kastetilhørsforhold, men også ud fra astrologiske beregninger, foruden rigdom og erhverv. Der er ret store regionale variationer mht. bryllupsceremonierne - en ting er dog sikker: det er stort, det er festligt, der er larm, der er mange mennesker og det tager lang tid! Her skal kun opregnes enkelte af de mest gennemgående ritualer:

Brudens far giver bruden til brudgommen og hans far. Der udveksles gaver, ofres i ilden og reciteres mantra'er. Brudeparrets tøj bindes sammen og deres hænder forenes. Vigtigst er, at brud og brudgom sammen tager syv skridt rundt om den hellige ild. Hvert skridt ledsages af en bøn for henholdvis mad, styrke, velfærd, visdom, frugtbarhed, helbred og venskab ægtefællerne imellem. I upanayana-ritualet lærte gommen at ofre i ilden. Det gør han nu brug af, og han maler desuden brudens hårskilning rød. Det røde i hårskilningen kaldes "sindoor" og er et distinkt (entydigt) mærke for en gift hindukvinde.

Ritualet i forbindelse med døden

Livets sidste samskara er ligbrændingsritualet. Allerede før døden indtræffer, begynder separationsriterne; der dryppes bl.a. om muligt vand fra den hellige flod Ganges i munden på den døende og der reciteres mantra'er. Transitionsriterne begynder i forbindelse med dødens indtræden. Den døde bades, smøres med en slags balsam, barberes hvis det er en mand, og pakkes ind i et klæde. Herefter bærer mænd fra familien liget til ligbrændingspladsen hurtigst muligt og helst samme dag. Liget lægges på bålet, sådan at dets fødder peger mod syd. Det er retningen mod dødsguden Yama's verden. Ligbålet antændes af den ældste søn, og familien ser herefter på ligbrændingen og udfører undervejs visse ritualer.

Der er fare på færde i forbindelse med død i hindu-traditionen. For de efterladte er der fare forbundet med den urenhed, som de har pådraget sig, fordi de har været i forbindelse med død. For igen at kunne blive inkorporeret i samfundet, må de efterladte gennemgå forskellige renselsesritualer, herunder bade. I de første 12 dage efter ligbrændingen er familien underlagt mange restriktioner. De må f.eks. ikke komme i templet pga. deres urenhed. Herefter reintegreres familien langsomt i samfundet igen. En enke må dog nu bære hvidt tøj, foruden at slette det røde mærke, som hun ellers har haft i hårskilningen som tegn på sin gifte status.

Der er også fare på færde i forhold til den afdøde. Hvis transitionsriterne ikke udføres ordentligt, inkorporeres han ikke i forfædreverdenen, men farter i stedet om på jorden som et spøgelse, der generer sine slægtninge. Det er derfor meget vigtigt, at transitionsriterne udføres korrekt. Nogle dage efter ligbrændingen samles resterne af den afdøde sammen, og de begraves eller kastes i en hellig flod, helst Ganges. I 10 dage udfører de efterladte desuden sraddha-ritualer, hvor små ris-kugler ofres til den afdøde. Forestillingen er, at disse ris-kugler danner den afdødes krop i den næste verden. Når alle kuglerne efter 10 dage er ofret, er kroppen færdig. Herefter kan et ritual udføres, som fører den afdøde til forfædreverdenen. Den afdøde er nu inkorporeret i sin nye status som død.

Livscyklussen er nu fuldendt. Den afdøde lever i forfædreverdenen, indtil hans karma er opbrugt. Når det er sket, tager hans sjæl igen bolig i et foster, og kæden af overgangsritualer kan begynde forfra.

Læs også Religion.dk's store bryllupstema.

Teksten blev bragt første gang i en stor artikel i 2009.