Sådan defineres religion i dag

Religionsvidenskaben diskuterer jævnligt, om det er muligt at definere, hvad religion er. I praksis er de forskellige religionsdefinitioner dog slet ikke så forskellige, mener religionforsker Caroline Schaffalitzky de Muckadell

Det kan virke overraskende, at nogle religionsforskere mener, at det ikke er muligt at give en egentlig defintion af religion. For hvordan kan man forske i noget, man ikke kan definere?

Men afvisningen kan blandt andet være affødt af, at religionsdefinitioner gennem historien har været effektive værktøjer i politiske magtkampe, som forskeren ikke ønsker at levere videnskabeligt skyts til.

Skepsis over for religionsdefinitioner kan dog også stamme fra videnskabsteoretiske overvejelser, der går ud på, at religion ikke er en ting, der bare findes i verden uafhængigt af vores begrebssystemer, men at det derimod er en kategori, vi opfinder som et videnskabeligt værktøj.

Andre forskere er til gengæld skeptiske over for denne opfindelses-tilgang, blandt andet fordi den tilsyneladende betyder, at religion ikke er en del af verden, som den er i sig selv. Derfor kan eksempelvis et isoleret folkeslag ikke være religiøse, før forskeren fortæller dem, at de er det.

Både praktiske og kognitive elementer tælles med
En del tyder da også på, at selv forskere, der er skeptiske over for idéen om en definition, faktisk trækker på forskellige definitioner i deres videnskabelige arbejde.

De mest kendte og brugte af de mange moderne religionsdefintioner kombinerer på forskellig vis praksis-elementer (som for eksempel ritualer og samfundsstruktur) med nogle kognitive elementer, det vil sige intellektuelt indhold (for eksempel overbevisninger om overnaturlige magter) og følelsesmæssige aspekter.

Som vi skal se i disse eksempler, er indgangsvinklen dog ofte lidt forskellig:

1. Den kulturelt-sociale indgangsvinkel
Antropologen Clifford Geertz opfattede religion som et sammensat system af symboler, etik og verdensanskuelser med en særlig motivationskraft.

I forlængelse af denne tradition har religionsforskeren Bruce Lincoln foreslået, at religion skal ses som et kompleks af praksisser og institutioner, der bygger på tankesystemer centreret om det, der transcenderer (det vil sige overskrider) det menneskelige, tidslige og tilfældige.

Nogle kalder denne type defintioner funktionalistiske, fordi de tager udgangspunkt i den funktion, religion spiller i et samfund.

2. Den kognitionsvidenskabelige indgangsvinkel
Den fremvoksende kognitionsvidenskabelige tilgang til religionsforskning (for eksempel Pascal Boyer, Thomas Lawson og Robert McCauley) har beskrevet religion som rituelle systemer med superhuman agents (det vil sige overmenneskelige væsener) som omdrejningspunkt.

En central opgave for forskningen er her at beskrive nærmere, hvordan dette overmenneskelige kan forstås i forhold til den biologiske udvikling af menneskelig tænkning.

Den kognitionsvidenskabelige tilgang er et eksempel på en såkaldt essentialistisk tilgang til religion, fordi den prøver at indfange den essentielle egenskab ved religion, som gør den til netop religion.

3. Nyere komplekse religionsdefinitioner
Nyere defintioner kan dog også være endog meget omfattende og komplekse. Benson Saler er en religionsforsker, der i modsætning til de fleste andre har beskæftiget sig specifikt med religionsbegrebet. Han opregner ikke mindre end 15 kendetegn for religion og har givet udtryk for, at der formentlig er mange flere.

En fordel ved denne måde at se religion på er, at man kan tale om, at noget er mere eller mindre religionsagtigt ud fra hvor mange af de 15 kendetegn, det har.

Denne måde at gå til religion på kan ses i traditionen fra Ninian Smarts meget velkendte beskrivelse af religioners syv dimensioner (den praktisk-rituelle, den oplevelses- og følelsesmæssige, den mytiske, den doktrinære eller filosofiske, den etiske, den sociale og den materielle dimension).

Ingen politisk konsensus om, hvad religion er
Ninian Smarts definition er hyppigt brugt i gymnasiets undervisning, fordi den giver en måde at strukturere studiet af religoner på.

I politiske sammenhænge synes der til gengæld ikke at kunne spores noget, der ligner konsensus. Udvalget der rådgiver om godkendelse af trossamfund har således måttet formulere sine egne retningslinier.

Disse lægger meget vægt på de organisatoriske elementer, men også taler om for eksempel transcendente magter, trosindhold og ritualer.

Mit bud
Min forskning i religionsdefintioner har givet mig den opfattelse, at de forskellige bud på, hvad religion er, faktisk ikke ligger så langt fra hinanden. Så vidt jeg kan se, er alle enige om, at religion er en helt bestemt slags tanke- og meningssystemer koblet med praksisformer som for eksempel ritualer.

Min egen opfattelse er meget kort fortalt, at der er et par nødvendige betingelser, som skal være opfyldt for, at noget kan tælle som religion:

Der skal være et kognitivt indhold (for eksempel overbevisninger, håb eller frygt), som angår noget overnaturligt, og som har betydning for store spørgsmål om verden og livet. Dette indhold skal i tilgift have en særlig karakter af vigtighed, rodfæstethed eller lign.

Dertil kommer så, at man typisk vil forvente, at en religion har en række centrale praksisser (ritualer, bøn og lignende), ting (bygninger, steder, tøj, ting, med videre) og sociale strukturer.

Helsekostbevægelser - er de religion?
Nogle sociale systemer minder meget om religion (for eksempel nationalisme, fankultur, spiritisme eller helsekostbevægelser), og alligevel tøver vi med at sige, at de er religion.

Min måde at definere religion på har den fordel, at den kan forklare hvorfor; nemlig ved at pege på, hvad der mangler, for eksempel den overnaturlige komponent eller et format, der giver dem relevans for de store spørgsmål.

Det er praktisk at kunne definere religion
Det er oplagt, at en religionsdefintion er praktisk nødvendig af både samfundsmæssige og videnskabelige grunde. For hvordan kan man vide, om der er for meget religion i det offentlige rum, hvis man ikke kan vide, hvad religion er?

Og hvordan kan man forske i for eksempel sammenhængen mellem religion og livskvalitet, hvis man ikke kan definere religion?

Caroline Schaffalitzky de Muckadell er ph.d. og studielektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.