Scientology: Vi er ikke i den rette kasse

Irving Sarnoff, direktør for ""Friends of the United Nations"", Heber Jentzsch, præsident for den Internationale Scientologi Kirke, og Anette Refstrup, talskvinde for Scientologi Kirken i Danmark, (fra vth) åbner udstillingen ""Hvad er Scientologi"" i Jernbanegade i København.

"Vi har et trossystem, som fører dig frem til en større forståelse af universet og sammenhørighed med gudsdynamikken eller en større åndelig forståelse. Og vi har nogle procedurer for, hvordan vi når dertil, hvordan vi når til en højere erkendelse. Og vi har en hel gruppe af mennesker, som er enige i, at det her er en religion for dem,", siger talskvinde for Scientology i Danmark Annette Refstrup, som her åbner udstillingen "Hvad er Scientology" i Jernbanegade i København sammen med Irving Sarnoff, direktør for "Friends of the United Nations", og Heber Jentzsch, international præsident for Scientologi. Scanpix

Scientology i Jernbanegade i København. Det er en nyreligiøs bevægelse startet omkring 1951 af den amerikanskfødte filosof og science fiction- forfatter L. Ron Hubbard med oprindelse i hans Dianetik (et alternativ til psykoterapi). Mennesket ses som et udødeligt åndeligt væsen, en thetan, og kan opnå frihed fra materielle begrænsninger gennem undervisning. I 1953 blev den Amerikanske Church of Scientology oprettet.

Scientology i Jernbanegade i København. Det er en nyreligiøs bevægelse startet omkring 1951 af den amerikanskfødte filosof og science fiction- forfatter L. Ron Hubbard med oprindelse i hans Dianetik (et alternativ til psykoterapi). Mennesket ses som et udødeligt åndeligt væsen, en thetan, og kan opnå frihed fra materielle begrænsninger gennem undervisning. I 1953 blev den Amerikanske Church of Scientology oprettet. Scanpix

"Vi har de ting, der skal til for at være en religion", siger talsmand for Scientology i Danmark Annette Refstrup

Når der er bryllup hos Scientology i København, følger man ritualer nedskrevet i en stor bog med farvestrålede illustrationer af smilende mennesker. Vielsen finder sted under glastaget i den indre gård på det europæiske hovedkvarter, for det høje rum giver nemlig en særlig højtidelig stemning, forklarer Annette Refstrup, som er talsmand for Scientology i Danmark.

Men vielsesritualet, som brudeparret gennemgår, gør dem ikke til ægtefolk i statens øjne. Scientology er nemlig ikke godkendt som en religion i Danmark, og derfor er kirkens vielser heller ikke juridisk bindende.

Når folk skal giftes, går de over på rådhuset, og så kommer de herover bagefter, fortæller Annette Refstrup.

Godkendelsen giver juridiske og økonomiske fordele
I Danmark er det Familiestyrelsen under Justitsministeriet, som på baggrund af indstillinger fra et særligt religionsfagligt udvalg afgør, hvilke grupper, der kan blive godkendt af staten, og hvilke der ikke kan.

LÆS OGSÅ:Hvordan bliver et trossamfund godkendt?

Med godkendelsen følger visse fordele. Ud over muligheden for at udføre juridisk bindende vielser giver en godkendelse også økonomiske fordele. For eksempel kan bygninger, som bruges til religiøse møder, fritages for kommunal grundskyld, som er en skat, der ellers betales af alle grundejere. Og økonomiske bidrag til trossamfundet kan trækkes fra på selvangivelsen. Derudover får godkendte trossamfund også mulighed for at anlægge deres egne begravelsespladser.

Det med begravelsespladserne opfatter Annette Refstrup ikke som et stort problem, fordi de fleste scientologer alligevel bliver brændt og lagt på de ukendtes grav. Og de juridiske og økonomiske fordele er ifølge hende heller ikke det vigtigste.

Man føler sig ikke anerkendt
Det vigtigste er jo i virkeligheden den der viden om, at vi er i den kasse, hvor vi hører hjemme. Selvfølgelig betyder det noget for medlemmerne at vide, at vi er et trossamfund på linje med andre trossamfund i det her land. Så det betyder helt sikkert noget for vores medlemmer sådan rent mentalt - også fordi der jo er mange, der har alle mulige ideer om, hvad vi er for nogle. Det er bare en anden tilgang folk har til det, hvis de ved, at det er et trossamfund, forklarer Annette Refstrup.

Hun mener, at Scientology har alle de karakteristika, som kendetegner en religion:

Vi har et trossystem, som fører dig frem til en større forståelse af universet og sammenhørighed med gudsdynamikken eller en større åndelig forståelse. Og vi har nogle procedurer for, hvordan vi når dertil, hvordan vi når til en højere erkendelse. Og vi har en hel gruppe af mennesker, som er enige i, at det her er en religion for dem. Så vi har de ting, der skal til for at være en religion, og det er det, vi er, fastslår Annette Refstrup.

Kirken søgte om at blive godkendt i 1973 og 1984 men fik afslag. I 1997 søgte de igen, men valgte så alligevel at sætte den i bero. Siden kirkens sidste ansøgning er kriterierne for at blive godkendt ændret. Kirken er derfor ikke blevet vurderet ud fra de kriterier for godkendelse, som gælder i dag.

Kriterierne for at blive godkendt
I ministeriets vejledning til godkendelsen af trossamfund understreges det, at der ikke er tale om en vurdering af religionerne, men om at man har valgt nogle objektive kriterier, som en religion altså skal leve op til, hvis de vil godkendes.

For at blive godkendt skal en religiøs gruppe falde ind under udvalgets definition på religion, som lyder, at religion er en specifikt formuleret tro på menneskers afhængighed af en magt eller magter, som står over menneskene og naturlovene, og en tro som giver retningslinjer for menneskets etik, moral og adfærd.

Derudover er der en række andre kriterier, som skal være opfyldt, som blandt andet handler om, at gudsdyrkelsen skal foregå med udgangspunkt i en nedskrevet lære, der skal være ritualer og en organisatorisk struktur med repræsentanter, der kan stå til regnskab overfor myndighederne på vegne af organisationen.

Der burde ikke være et skøn
Selvom ministeriets vejledning siger, at godkendelsen sker på baggrund af objektive kriterier, så mener Annette Refstrup alligevel, at der finder et skøn sted. Derfor foreslår hun, at man kunne bruge en anden fremgangsmåde:

Man kunne have sådan en model som Sverige. Du skal stadig godkendes derovre, men det er mere en registrering. Der er ikke den ekstra ting med at evaluere, om troen nu også er en tro. Du skal ikke ind og indlevere en trosbekendelse eller religiøse tekster. Og det synes jeg måske ville være godt. Hvis de mere praktiske ting er på plads omkring, hvad det er at være en religion, så burde der ikke være et skøn om, hvorvidt den tro, der bliver praktiseret, så også lever op til nogle vilkårligt fastsatte regler. Ikke fordi jeg ikke kan være enig i de ting, de spørger om, men det giver stadigvæk mulighed for magtfordrening, siger hun.

I Sverige er Scientology et trossamfund
Man taler ikke om godkendelse af trossamfund i Sverige men om registrering. For at blive registreret skal et trossamfund for det første have vedtægter, hvor det fremgår, hvad gruppens formål er, og hvordan der tages beslutninger i gruppen. Der ud over skal de have en bestyrelse eller lignende organ. Det er alt sammen de samme krav, man stiller til alle andre former for foreninger.

Men en registrering giver hverken særlige rettigheder eller pligter det betyder blot, at man har mulighed for at kalde sig et trossamfund, forklarer Åke Göransson, der er chef for Nämnden för Statligt Stöd till Trossamfund i Sverige.

Hvis det registrerede trossamfund også vil søge om statsstøtte, skal det leve op til nogle flere kriterier. Det skal for eksempel bidrage til at opretholde og styrke grundlæggende værdier i samfundet, og det skal være stabilt.

I Sverige er Scientology registreret som et trossamfund, men kirken har fået afslag på deres ansøgning om statsstøtte.

Regner med at blive godkendt
Siden 1997 har Scientologykirken i Danmark ikke forsøgt at blive godkendt, fordi de ifølge Annette Refstrup har haft travlt med andre ting og for eksempel har arbejdet på at få en masse aktiviteter i gang ude i samfundet.

Men vi skal i gang med det, siger hun, og når det kommer dertil, mener hun ikke, at der er mange, der vil være i tvivl om, at kirken lever op til kriterierne for at blive godkendt.

Ulla Lyndby Christensen

Født 1978. Uddannet cand.mag. i Religionssociologi med tilvalg i minoritetsstudier og en Master i Afrikastudier. Tillægsuddannelse fra Journalisthøjskolen. Interesseområder: religions betydning for menneskers og organisationers samspil med de samfund, de indgår i – herunder særligt religionernes betydning i forbindelse med begreber som identitet, udvikling, konflikt og migration.

Tilføj kommentar

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.