Søren Kierkegaard om kærlighed og forelskelse

Søren Kierkegaard, en af de kendteste danskere nogensinde, var en glødende antisemit. Den store filosof ...

Kærlighed var for Kierkegaard ikke så kompliceret og følelsesbaseret, som den er i dag. Tværtimod. Den havde mere at gøre med at tage de rigtige valg, altså var den mere fokuseret på, hvordan man behandler sin næste og ikke urealistisk høje forventninger til kærlighed og forelskelsens sommerfugle. Foto: Scanpix.

Søren Kierkegaard revolutionerede måden, vi opfatter følelser på. I værket "Kjerlighedens Gjerninger" fra 1847 flyttede han fokus fra ego til vores medmennesker, og det dannede grundlag for et nyt kærlighedsbegreb

Mange har svært ved at rumme eller forstå kærlighed. For nogle er det et dårligt minde eller en grim oplevelse, der forkrøbler oplevelsen af kærlighed. For andre kan det være opvæksten, der komplicerer det, der skulle være det naturligste i verden: kærlighed.

Søren Kierkegaard havde et helt bestemt syn på kærligheden, som går igen gennem hans mangfoldige forfatterskab.

Kærlighed var for Kierkegaard ikke så kompliceret og følelsesbaseret, som den er i dag. Tværtimod. Den havde mere at gøre med at tage de rigtige valg, altså var den mere fokuseret på, hvordan man behandler sin næste og ikke urealistisk høje forventninger til kærlighed og forelskelsens sommerfugle.

Det er menneskeligt at elske
Søren Kierkegaard var en kristen eksistentialist. Han interessede sig særligt for, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan vi relaterer til hinanden. Derfor var hans forståelse af kærlighed en etik og ikke en følelse. Kierkegaard analyserede begrebet kærlighed som en vigtig del af menneskets psykologi. Han mente, at, da vi er skabt i Guds billede, er vi skabt i kærlighed. Vi har indeni os en trang til at vise kærlighed.

Han sagde, at kærlighed handler ikke om at elske vores kæreste eller veninde. Kærlighed handler om at elske de medmennesker, der er omkring os.

Læs også: Svækker velfærdsstaten næstekærligheden?

Kærlighed er at elske vores næste, nemlig alle mennesker. Netop derfor har Kierkegaards kærlighed intet at gøre med følelser, men alt at gøre med, hvordan vi behandler vores medmennesker. Han så det som en pligt, at vi skal elske vores næste.

Fordi, når det er en pligt, skal man ikke lede efter de ting eller egenskaber hos det andet menneske, som man godt kan lide. Nej, man skal give sig hen til at finde den anden person elskelig. Det er nemt at elske sin næste, hvis denne deler samme synspunkter og samme værdier, fordi i bund og grund så er det én selv i den anden, som man elsker og altså ikke den egentlige, hele person, som man står overfor. 

Læs også: Hvem gælder næstekærligheden?

Næstekærligheden ifølge Kierkegaard
Kierkegaards mest provokerende udsagn var at fjerne fokus fra éns eget ego. Når man elsker, fordi det er nemt, så elsker man blot sig selv og ikke den, man står overfor.

Ægte kærlighed i Kierkegaards øjne er at slippe forestillingen om, at kærlighed er noget, man gør sig fortjent til. Hvis man først begynder at stille spørgsmålstegn ved, om den anden nu er værd at elske, så har man misforstået kærligheden.

Kierkegaard taler om, at næstekærligheden er tæt forbundet med, hvordan man forholder sig til Gud. Han mener, at man skal se på, hvordan man elsker sine medmennesker for at vide i hvilken relation, man står til Gud. Han gik endda så vidt som til at sige, at den kærlige kan tilgive det utilgivelige ved at tro på kærligheden, fordi ved hjælp af troen på kærligheden kan man vælge at se bort fra det andet menneskes fejl og mangler.

Det kan lyde som en naiv måde at elske på, men for Kierkegaard var det et spørgsmål om at vælge med hvilke briller, man vælger at se den anden med. Man kan vælge et perspektiv, der har fokus på de ting, der irriterer én, eller man kan vælge at se bort fra det.

Læs også: 10 citater om kærlighed fra Kierkegaard

Gud er kærlighed
I dag ser vi ofte kærligheden som det, der opstår mellem to mennesker, altså menneske til menneske, men for Kierkegaard er kærligheden forholdet mellem menneske til Gud og fra Gud til det andet menneske. Kærligheden er tredelt, forstået på den måde, at Gud er en slags mellemled. Gud er det led i vores relationer til hinanden, som gør det muligt at elske hinanden.

Over for Gud er vi hjælpeløse, men han tilgiver os, fordi han er kærlighed. Den kærlighed giver os styrken til at se bort fra de ting, der gør os forskellige til i stedet at se, hvad det er, der gør, at vi er ens.

Kilder:
Kjerlighedens Gjerninger, Søren Aabye Kierkegaard
Den Udødelige – Kierkegaard læst værk for værk, Pia Søltoft og Tonny Aagaard Olesen, red.
Den enkelte og det mellemmenneskelige – den etiske betydning af det mellemmenneskelige forhold hos Søren Kierkegaard, Wenche Marit Quist