"En forandring man tør tro på"

Prins El Hassan bin Talal af Jordan hævder, at en ægte forandring, som den man så under det arabiske forår, skal komme fra individuelle mennesker og samfund og ikke kan udløses af regeringer og militær alene

Lokalt og globalt nærmer vi os afslutningen på et betydningsfuldt år. Et stort antal opvågninger har ændret den strategiske, sociale og politiske kontekst i den region, jeg kalder Vestasien Nordafrika (almindeligt kendt som Mellemøsten og Nordafrika).

På globalt plan ser man en udbredt belastning af verdensøkonomien, der ikke kun begrænser sig til vestlige lande. En overglobalisering har fundet sted og medført, at muligheder, lighed, retfærdighed og social mobilitet er blevet kompromitteret i en grad, der er uacceptabel.

Underskud skaber oprør
Nationalbudgetternes underskud verden over har skabt og markeret et tillidsunderskud og et underskud af menneskelig værdighed både i vesten og Vestasien Nordafrika. Denne virkelighed har resulteret i Occupy-bevægelsen i London og USA og De indignerede i Spanien. Begge disse bevægelser har været under påvirkning af og fundet en fælles sag i det arabiske forår.

Det, vi muligvis er vidner til, er starten på en ny global retorik med oprindelse i Vestasien Nordafrika-regionen. Retorikken beskriver grundlæggende, at mennesker er for store til at fejle. I 2012 bliver det dog nødvendigt med en yderligere formulering: ingen af demonstrationerne på Tahrir-pladsen i Kairo, på Wall Street i New York eller andre steder er blevet intellektuelt eller politisk kodificeret.

Idéen om den menneskelige sikkerhed er i stedet blevet opretholdt gennem konkrete hændelser: en kritisk masse er opstået en kritisk masse bestående af det flertal, som engang blev bragt til stilhed.

Men at tweete, som har været en stor del af de nylige protester, er ingen afløsning for eftertanke, og lidenskab er ingen afløsning for disciplin.

Vi er blevet til en region af millioner af stemmer. Årtier af del og hersk-metoden har efterladt os ude af stand til at tale med én stemme. Derfor er det ofte udefrakommende, der taler på vegne af os.

Skrøbelige spændinger giver nye muligheder
Det er på tide at udvikle nye fortællinger og en større følelse af samhørighed. For et år siden, den 1. januar 2011, blev 21 mennesker dræbt under et angreb på en koptisk kirke i Alexandria. 25 dage senere bad muslimer og kristne side om side på Tahrir-pladsen.

Det varede ikke længe.

Sekteriske spændinger er dukket op på ny i Egypten, i Bahrain og på tværs af hele regionen. Men hændelsen viste trods alt, at de uoverensstemmelser, som så ofte splitter regionen ad, er langt skrøbeligere, end de virker.

Den arabiske verden portrætteres oftest som et sted, der kæmper mod alle andre, især imod fremskridt. Men i løbet af de seneste måneder har man set mænd og kvinder fra denne del af verden gå forrest i kampen for de såkaldte universelle rettigheder: for retfærdighed, gennemsigtighed og pålidelighed; for retten til at have både en karriere og en familie; og for palæstinensernes ret til at blive borgere i deres eget territorium.

At genopfinde fremtiden
Vestasien Nordafrikas fremtid er i gang med at blive genopfundet, udfordret og kæmpet for i mange forskellige sammenhænge. Den fremtid forbliver uvis og dets omrids utydeligt men gløden er tændt.

Vores region har brug for en grundlov, der forbyder alle former for diskrimination, men samtidig angiver et ansvar. Vi bliver nødt til at engagere alle dem, jeg kalder samfund i den tredje sfære. De er civile organisationer, regeringer og den private sektor, og de skal hjælpe med at afføde meningsfulde modeller af social samhørighed og medvirken. Vi skal investere i forskning og udvikling og ikke kun udklække forretninger, også men mennesker med en uddannelse.

I 1987 var jeg med i en kommission, der fremlagde en rapport til FNs generalforsamling. Rapporten krævede en ny international humanitær orden og havde titlen At vinde den menneskelige race. Den argumenterede for, at økonomisk vækst og national sikkerhed i overvældende grad afhang af individers og samfunds trivsel.

De konklusioner, vi kan drage på baggrund af de sidste 12 måneder, lader til at stemme overens med resultaterne af den 24 år gamle rapport. I en vis forstand siger begge, at en ægte forandring, man tør tro på, ikke stammer fra regeringer, militæret eller institutioner men fra individuelle mennesker.

Hans Kongelige Højhed Prins El Hassan bin Talal af Jordan er formand for og grundlægger af tænketanken Arab Thought Forum og initiativet West Asia - North Africa Forum.

Artiklen er skrevet til Common Ground News Service, og den er oversat fra engelsk af Therese Fischer-Larsen.