Vi søger religiøse svar online

I forbindelse med bogen "Religion 2.0? Tendenser og trends i det nye årtusind" har ph.d.-studerende Peter Fischer-Nielsen foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt tusind danskere, hvor han har undersøgt, i hvor høj grad de møder religion på internettet, og hvilken betydning disse møder har. Foto: Screendump

Internettet er stedet, hvor danskerne er suverænt mest tilbøjelige til at lede efter svar på religiøse spørgsmål, skriver ph.d.-studerende Peter Fischer-Nielsen

Vi ved endnu meget lidt om, hvordan internettet ændrer vores opfattelse af religion. Bliver vi mere eller mindre troende af at møde religion på internettet? Bliver vores religiøse ståsted mere eller mindre snævert? Og får vi mere eller mindre brug for præster og andre religiøse autoriteter?

For at blive bare en smule klogere har jeg gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt tusind helt almindelige danskere, hvor jeg undersøger, i hvor høj grad de møder religion på internettet, og hvilken betydning disse møder har.

Undersøgelsen viser først og fremmest, at internettet fortsat ikke er der, hvor danskere oftest støder ind i religion. Hyppigere sker det gennem venner, familie, skole, arbejde og tv, mens 15 procent dog har mødt religion på internettet inden for det seneste år. Internettet har dermed langt fra overtaget kontrollen over det religiøse liv i Danmark.

Til gengæld er internettet stedet, hvor danskerne er suverænt mest tilbøjelig til at lede efter svar på religiøse spørgsmål. 55 procent ville bruge internettet, hvis de havde et spørgsmål om kristendommens indhold, mens kun 37 procent ville spørge en præst, og 18 procent ville opsøge en kirke. Det betyder, at folkekirken og andre kirkesamfund ikke kommer uden om internettet, hvis man fortsat vil være dem, der giver svarene på folks religiøse søgen.

Undersøgelsen viser også, at det ikke er på de egentligt religiøse hjemmesider, at flest danskere møder religion. Hvor 10 procent har mødt religion på religiøse hjemmesider, har 16 procent mødt religion på hjemmesider for aviser og tv-stationer. For de unge er de religiøse hjemmesider nede på en fjerdeplads, mens mediesider, debatfora og Facebook alle er hyppigere udgangspunkter for møder med religion. Det er med andre ord ikke kirkerne og de religiøse grupper, der dominerer religionsformidlingen på internettet i dag. De tvinges derfor til i højere grad at være til stede på flere forskellige platforme på internettet, hvis de skal have en chance for at komme i kontakt med folk.

Dette understreges af, at 55 procent af dem, der har besøgt en religiøs hjemmeside, er blevet ledt dertil via Google eller en anden søgemaskine, mens kun 11 procent kendte sidens navn i forvejen. Søgemaskinelogikken er dermed afgørende for, hvilke møder danskerne får med religion, og vil en religiøs gruppe blive set, må den lære at søgemaskineoptimere.

Endelig viser undersøgelsen, at 17 procent af deltagerne mener, at de er blevet mere kritisk indstillede over for religion, mens kun 7 procent har fået en mere positiv indstilling. Det tyder på, at religionskritiske røster har haft større succes med at bruge internettet som agitationsplatform, end religionerne har haft med at bruge det som udgangspunkt for mission.

Hvordan skal vi konkludere på disse tal og oplysninger? Udover at de minder os om, at internettet ikke har erstattet andre kilder til religiøse erfaringer, men blot er blevet endnu et supplement, så rejser de også nogle store udfordringer for kirker og andre etablerede religiøse grupper: Det er på internettet folk vil søge svar; det er Google, der leder vejen, og trafikken går ofte uden om de etablerede religiøse hjemmesider. Det stiller krav om tilpasning og peger desuden på behovet for en offensiv og gennemtænkt strategi hos de forskellige grupper, hvis de skal trænge igennem på internettet.

Peter Fischer-Nielsen er ph.d.-studerende og blogger på www.e-religion.eftertanke.dk. Læs mere om undersøgelsen i hans artikel Vejen til Gud går gennem Google, der optræder i bogen "Religion 2.0? Tendenser og trends i det nye årtusind". Bogen er udgivet af Center for SamtidsReligion, Aarhus Universitet og kan læses som e-bog her.