"Behovet for mødomsoplysning er stort"
Kristina Abu-Khader Aamand har fornyligt stiftet den populære hjemmeside nymoedom.dk, som skal sikre oplysning om mødommen. Imam Abdul Wahid Pedersen mener, hun bringer emnet ud af proportioner
Den nylancerede hjemmeside nymoedom.dk skal sikre oplysning om mødommen, så unge muslimske kvinder ikke kommer til at ligge under for urealistiske forventninger om, at alle jomfruer bløder ved første samleje.
"Jeg gør meget ud af at få aflivet de tre myter, jeg oftest hører om mødommen: At mødommen er en lukket hinde, at manden kan bedømme, om kvinden er jomfru og endelig myten om, at alle kvinder bløder ved første samleje", siger stifter af nymoedom.dk Kristina Abu-Khader Aamand, der er sygeplejerske, socialrådgiver og forfatter. Hun er selv muslimsk gift, og har muslimsk baggrund.
Kristina Abu-Khader Aamand oplever et stort behov for hjælp og støtte. Hjemmesiden har 3500-4000 månedlige besøgende, og Kristina Aamand foretager 40-50 rådgivninger om måneden både via hjemmesidens brevkasse og over SMS.
"Jeg vidste, at der var et behov for viden på området fra mit arbejde på Center for Voldtægtsofre, fra mit arbejde med at skrive bogen Mødom på mode og fordi mange praktiserende læger har taget fat i mig for at få råd om mødomsvejledning til muslimske kvinder", forklarer Kristina Abu-Khader Aamand.
Hun har derfor erfaret, at det ikke kun er unge muslimske kvinder, der benytter hjemmesiden, men også gynækologer, sundhedsplejersker, folkeskolelærere og også familiemedlemmer, som nu har fået et sted at søge viden om et emne, der hidtil har været skjult.
Uden blod krænkes familiens ære
Selv om der ikke findes krav til jomfrutegn i koranen, er det i mange muslimske familier en ærekrænkelse, hvis der ikke kan spores en blodplet på lagnet efter bryllupsnatten. Men ikke alle kvinder bløder ved første samleje, og det får flere til at bruge op imod 12.000 kroner på mødomsoperationer, som i mange tilfælde ikke engang virker efter hensigten. Nogle gange ønsker kvinder, der i forvejen er jomfruer, at få foretaget en operation for med sikkerhed at kunne levere det blodige bevis.
Der er også andre måder at sikre familiens ære på. Jomfrutegnet kan fremtrylles ved at planlægge brylluppet, så det ligger i kvindens menstruationsperiode eller ved at skære sig.
"Der er også kvinder, der bruger andre metoder, som eksempelvis at placere kyllingelever i skeden. Det må dog stærkt frarådes", skriver Kristina Abu-Khader Aamund på hjemmesiden.
LÆS OGSÅ: Mødommen er bevis på den gode familie
Undervisning til kvinder og forældre
Kristina Aamand har i 2 år arbejdet på projektet uden betaling, men den 6. maj 2010 fik hun puljemidler fra Integrationsministeriet til at føre det videre. Pengene skal gå til gratis undervisning om mødommen både til muslimske kvinder og til deres forældre.
"Frygten for sladder kan føre til et lige så stort pres hos familiemedlemmer, der selv er opdraget til at tro, at alle jomfruer bløder. Det er vigtigt at få forældrene med. Hver gang jeg taler med en forælder, hjælper jeg mindst en ung", siger hun.
Fokus på mødomsproblemer er ude af proportioner
Imam Abdul Wahid Pedersen er enig i, at det er et problem at gå op i, om der er blod på lagnet efter bryllupsnatten eller ej.
"Det er en tåbelig folklorisk tradition at tjekke for jomfrutegn. Det er ikke en del af islam og siger ikke noget om jomfruelighed, da vi alle er forskellige", siger Abdul Wahid Petersen.
Men han mener ikke, der er grund til at fokusere så meget på problemet, når der ikke er bevis for, hvor stort det i virkeligheden er.
"Det er svært at vurdere problemets omfang. Københavns kommunes hjemmeside viser ét dokumenteret tilfælde af mødomsproblemet, og det er selvfølgelig ærgerligt for den ene person. Men vi har mange andre massive problemer at tage fat på, så lad os give dem de rigtige proportioner. Jeg bryder mig ikke om den mainstreamfacon, Kristina Aamand benytter", siger han.
Nymoedom.dk har 3500-4000 besøgende om måneden, og Kristina Aamand foretager 40 til 50 rådgivninger om måneden. Det kunne tyde på, at problemet alligevel er udbredt?
"De rådgivninger, Kristina Abu-Khader Aamund foretager, handler ikke nødvendigvis kun om mødomsproblemer. De kan også handle om alt muligt andet. Jeg rådgiver selv muslimer, og det er meget få, der har disse problemer", svarer Abdul Wahid Pedersen.
Måske er det fordi, de unge ikke har haft mod til at tale om problemet, før hjemmesiden blev lanceret?
"Det er muligt, at de unge ikke tør tale om deres mødomsproblemer, men det er svært at forholde sig til noget, der ikke ligger dokumenteret forskning bag", siger Abdul Wahid Pedersen.
Hvad er så problemet?
Kristina Aamand har erfaret, at de mange henvendelser på hjemmesiden alle tager udgangspunkt i mødomsproblemer, men som Abdul Wahid Pedersen også påpeger, viser det sig ofte over tid, at der ligger andre problemer bag. Ifølge Kristina Abu-Khader Aamand, gør det dog ikke hjemmesiden mindre nødvendig.
"Mødomsproblemer bliver en døråbner til andre æreskrænkende problemstillinger, der også er vigtige at tale om. Hjemmesiden gør det muligt for de unge at tage emner op, de ikke tør tale om i deres egne kredse, ofte heller ikke blandt nære venner. Gennem rådgivning kan hjemmesiden i sidste ende være med til at forebygge æresrelaterede konflikter", forklarer Kristina Abu-Khader Aamund.
Hvad mener du om Abdul Wahid Pedersens skepsis over for fokus på mødomsproblematikken?
"På en måde kan jeg godt forstå Abdul Wahid Pedersen. Så længe myterne lever, vil færre dyrke sex før ægteskabet. Hvis Abdul Wahid Pedersen gør op med de mange mødomsmyter, kan det blive tolket som en opfordring til fri sex", siger Kristina Abu-Khader Aamund.
Imamer burde hjælpe
Kristian Abu-Khader Aamand mener alligevel, at imamerne burde gøre en indsats for at befri unge muslimer for det pres, myterne om mødommen medfører. Hun mener, imamerne skal udbrede viden om, at myten om den blødende jomfru stammer fra en gammel tradition, som ikke har noget med islam at gøre. Hun har forsøgt at få Abdul Wahid Pedersen til at tale om emnet i moskeen, men han har ind til videre afvist hendes forslag.
"Abdul Wahid Pedersen mener ikke mødomsproblematikken er vigtig nok, men han lovet at tage emnet op, hvis jeg møder i moskeen med tørklæde", siger Kristina Abu-Khader Aaamand, der normalt ikke bære sådan et.
Det overvejer hun nu at gøre for sagens skyld.