- Det kræver en indsats at leve et etisk liv

Den australske filosof Peter Singer mener, at vi alle bør give mere til velgørenhed. Selv donerer han 30 procent af sine indtægter til gode formål. - Foto: Leif Tuxen.

En af de bedste ting ved religionerne er, at de har fokus på at give til de fattige. Problemet er bare, at mange religiøse ikke lever op til det. Det mener filosof og professor Peter Singer, der er aktuel med bogen 'Det liv du kan redde'

Hvis man så et barn, der var ved at drukne i en sø, ville man så ikke uden nærmere overvejelser springe i søen og forsøge at redde det?

Hvor svaret på ovenstående synes indlysende, bliver det straks mere kompliceret, når den australsk fødte filosof og professor Peter Singer fører argumentet videre.

For hvad med de næsten 10 millioner børn, der hvert år dør af fattigdomsrelaterede årsager inden de er fyldt fem. Bør vi ikke også forsøge at hjælpe dem?

Ifølge Peter Singer, der er aktuel med bogen 'Det liv du kan redde', har vi lige så meget pligt til at give penge til folk i nød, som vi har pligt til at redde barnet i søen.

Religion.dk har stillet Peter Singer en række spørgsmål om religion og holdningen til at give.

Er du inspireret af religiøse tænkere?
Jeg vil ikke sige, at jeg er direkte inspireret af religiøse tænkere, men jeg mener, at deres ideer er inspirerende. Jeg tænker især på ideen om at sætte dig selv i andres sted og tænke, hvordan det er at være dem, der bliver påvirket af dine handlinger. Det, vi nogle gange kalder den gyldne regel, som vi blandt andet finder i kristendommen, islam og buddhismen.

Forskellige religioner understreger buddet om at tage sig af sin næste. Men hvem er din næste?

Jeg mener, min næste er ethvert væsen, hvor jeg kan stille spørgsmålet hvordan ville det være at være den person og leve det liv?. Hvis jeg kan sætte mig selv i en andens sted og sige, det her ville være et forfærdeligt liv, og jeg har mulighed for at forbedre det, så mener jeg, det er min næste. Det behøver ikke være en, der er tæt på mig eller har samme religion eller etnicitet.

Kræver det ikke meget af den enkelte?

Jo, det gør det. Det kræver mere, jo længere væk personen er fra os. Men det kræver en indsats at leve et etisk liv. Det er ikke let.

Hvilken indflydelse har religionerne haft på holdningen til at give?
Der er en stærk tradition inden for religiøse grupper til at give til de fattige. Men problemet er, at folk ikke lever op til forskrifterne. Den kristne kirke i USA har fokuseret på abort og homoseksuelle, men hvis man læser Bibelen, mener jeg, det vigtigste budskab er at hjælpe de fattige. Samtidig er der kirker, som ikke hjælper de fattige, men hvor kirkegængerne opfatter sig som gode kristne. For mig at se er det et paradoks, at de fokuserer så meget på ting, der knapt nævnes i Bibelen, men ignorerer det, der ser ud til at have stor betydning.

Hvad er din mening om religiøse hjælpeorganisationer?

Mange religiøse organisationer gør et rigtig godt stykke arbejde, som skal støttes. Men jeg mener ikke, de bør pådutte folk deres egne religiøse synspunkter. Den romersk-katolske kirke har for eksempel notorisk afvist brugen af kondomer, selv de steder hvor hiv er meget udbredt. Den slags kan jeg ikke støtte. Jeg mener, det er en katastrofe, der har været ansvarlig for millioner af unødvendige dødsfald. På samme måde vil jeg ikke støtte organisationer, som er imod at lade kvinder vælge, hvor mange børn de vil have.

Mener du, at konsekvenserne af de synspunkter vejer tungere end de positive resultater?
I tilfældet med hiv, som har været sådan en katastrofe, mener jeg, det har vejet tungere end de positive resultater.

Ateistiske grupper markerer sig i øjeblikket i samfundsdebatten i forskellige lande. Hvordan tror du, det vil påvirke generøsiteten?
Jeg tror ikke, en øget sekularisering vil betyde, at generøsiteten falder. Der har været mange diskussioner, om hvorvidt der er sammenhæng med religiøsitet og generøsitet. I USA giver religiøse mennesker mere, men størstedelen giver til deres kirke, synagoge eller moske. Deraf går det meste til at støtte præster og kirken, så jeg mener ikke, det er en behørig sammenligning. Men jeg vil gerne se ateister give mere.

Hvorfor er det vores pligt at give?

Jeg mener, vi har en positiv pligt til at hjælpe folk, fordi det har en lille omkostning for os, men gør en stor forskel for dem. Jeg udfordrer ideen om, at vores pligt kun er at undgå at gøre skade. Vi har også pligt til at hjælpe. Men jeg udfordrer også ideen om, at vi ikke skader de fattige. Vi skader dem for eksempel med vores udledning af drivhusgasser, hvor de har sværere ved at håndtere klimaændringerne. Og også ved at købe deres naturressourcer, når vi ved, at profitten ikke går til folket, men til lederne.

Hvorfor giver vi ikke automatisk?
Mennesker er komplicerede Vi har alle en del selviskhed i os. Jeg tror, det er resultatet af, at vi er gået igennem en evolution, hvor vores forfædre var nødt til at være selviske for at overleve. Så vi har arvet noget selviskhed. På den anden side har vi også kapacitet til at vise medfølelse og være uegennyttige.

Hvor meget skal man give?

Hvis en person er ekstremt fattig, og du kan redde vedkommendes liv, men du bruger penge på luksus hvis du for eksempel køber vand på flaske i stedet for at drikke det fra vandhanen så burde du give de penge væk. Men jeg er klar over, at det er en standard, der kan være for krævende. I stedet for foreslår jeg en standard, der afhænger af, hvor meget du tjener. Hvor du begynder med en procent og bevæger dig gradvist op. Jeg mener, det er realistisk, at flertallet kan give mellem en og fem procent uden at opleve trængsler. Og de rigeste ti procent kan give mere.

Hvor meget giver du selv?
Jeg giver omkring en tredjedel af, hvad jeg tjener. Det er en betragtelig del, og det får mig til at leve lidt mere sparsommeligt, end jeg behøver med min indkomst. Men jeg indrømmer, at jeg stadig kan leve rimelig godt. Måske burde jeg give mere, men det er et niveau, jeg er nået op på gennem flere år. Det får mig til at føle, at jeg gør en forskel.

Gør det ondt at give det beløb?

Det gør mit liv mere meningsfuldt og rigt, så overordnet set gør det ikke ondt. Nogle gange tænker jeg på de ting, jeg kunne gøre for pengene, men så tænker jeg, at det ikke er virkelig vigtige ting.

I Bibelen står der, at man skal give, som man har hjerte til, og at det skal være af egen fri vilje. Hvad mener du om det?
Jeg er enig i det. Jeg mener, du skal være glad for, at du kan hjælpe personer i stor nød. Og glad for, at du gør en forskel. Sådan har jeg det. Og jeg opmuntrer folk til at have det sådan. At give som pligt er nok bedre end slet ikke at give, men det er ikke lige så godt som at give, fordi det er noget, du har lyst til at gøre, fordi du identificerer dig med de mennesker, du hjælper.