"Hvorfor er det kun muslimer, der skal fordømme terror?"

Masser af SAS-fly holdt stille i Københavns Lufthavn i Kastrup i går. -- Foto: Scanpix.

Uprovokeret vold, drab på uskyldige personer og ødelæggelse af personlig ejendom er forbudt i alle samfund, kulturer og religioner. Det er afskyeligt, skaber konflikter, og kan og bør ikke tolereres, skriver muslimsk debattør Bashy Quraishy. Foto: JACOB LANGVAD NILSSON Nordfoto / Scanpix

Citat:

Det er kommet frem, at drabene på 4 jødiske skoleever i den franske by Toulouse, er begået af en salafist med tilknytning til Al-Qaeda, oplyser Politiken.

Er der en fare for et lignende angreb i Danmark? Og er drabene udtryk for en enkelt persons had eller peger det på en dybere religiøs/politisk konflikt?

Religion.dk har talt med muslimsk aktivist og debattør Bashy Quraishy:

relevante temaer

Siden 11. september har der været målrettede drab på muslimer i mange europæiske lande. Muslimer har ikke stillet den danske folkekirke eller hele den danske nation til ansvar for disse forbrydelser, skriver muslimsk debattør Bashy Quraishy

Er det vigtigt, at det muslimske samfund fordømmer drabene - eller er det udtryk for unødig mistænkeliggørelse?

"Disse forfærdelige drab, først de brutale drab på fire soldater, og siden nedskydningen af tre børn og en lærer af en ung fransk statsborger - Mohamed Merah - er en forbrydelse mod menneskeheden, og er blevet fordømt af alle i verden, herunder af franske imamer, socialmedarbejdere, politikere og mindretalsledere."

LÆS OGSÅ: Imam: Fordøm terroristhandlinger i fredagsbønnen

"Men hvor ingen i Frankrig har forlangt, at de muslimske samfund skulle reagere kollektivt mod denne kriminalitet, så har der i Danmark været røster, der bad de danske muslimer om at fordømme disse drab, og især drabene på de tre jødiske børn og rabbineren."

"Uprovokeret vold, drab på uskyldige personer og ødelæggelse af personlig ejendom er forbudt i alle samfund, kulturer og religioner. Det er afskyeligt, skaber konflikter, og kan og bør ikke tolereres."

"Samtidig er det dog også vigtigt at understrege, at når en terrorhandling mod en etnisk eller religiøs minoritet finder sted i et bestemt land, så har politi, myndigheder og medier et ansvar for at roen bevares, og at der ikke skabes en atmosfære af frygt, mistro og vrede."

"Det samme gælder for ledere og repræsentanter for det eller de samfund, som er blevet ramt. I almindelighed bør muslimer ikke blive afkrævet undskyldninger, fordømmelser eller stillingtagen imod vold begået af en person, en gruppe eller endda et land med muslimsk baggrund."

"Siden 11. september har der været målrettede drab på muslimer i mange europæiske lande, herunder i Frankrig, Tyskland, Danmark og Sverige. For nylig massakrerede en sergent fra den amerikanske hær, Robert Gates, mange uskyldige afghanske kvinder og børn."

"Jeg kan ikke mindes, at nogen i Danmark eller i Vesten har forlangt, at alle kristne skulle fordømme disse handlinger. Muslimer har ikke stillet den danske folkekirke eller hele den danske nation til ansvar for disse forbrydelser."

"Så hvorfor forlanges det, at muslimer i Danmark - imamer eller almindelige mennesker skal fordømme en frygtelig hændelse i Frankrig? Dette forlangende er uretfærdigt, diskriminerende og skadeligt over for muslimer, uanset hvem der beder om det."

Mener du, at der er en fare for et lignende angreb i Danmark?

"Ingen kan forudsige fremtiden, men vi er heldige, at Danmark for det meste er et fredeligt land. Til trods for nogle tilfælde af hadforbrydelser har religiøse mindretal levet side om side i mange år, og jeg er sikker på, at det vil fortsætte."

"Vi bør dog altid være opmærksomme på skiftende realiteter i verden og ikke lade politiske konflikter i fjerne lande påvirke vores fælles fremtid."

"De fleste muslimske samfund i Danmark er fredselskende og socialt velafbalancerede, og derfor er terrorangreb som i Frankrig ikke sandsynligt her. Dertil kommer, at det danske politi er meget effektivt og har et godt overblik over situationen."

Er drabene udtryk for en enkelt persons had eller peger det på en dybere religiøs/politisk konflikt?

"Angreb på ethvert religiøst og etnisk samfund er beklagelige og må få os til at stå sammen og fordømme dem. Hvad der skete i Toulouse, er en gal persons gerning. Religion har ingen indflydelse derpå."

"Mohamed Merah var småkriminel, et produkt af det samfund, han blev født i, voksede op og døde i. Men når nogle bruger etiketterne islamist, salafist, al-Qaeda-medlem eller muslim, mens de normalt ignorerer, at diskrimination, racisme og anti-islam retorik findes, kan der skabes had i hjertet hos unge mennesker."

"De, som forsøger at skyde skylden for Merahs handlinger på islam, dem må vi minde om, at det at dræbe uskyldige personer er strengt forbudt i Islam. Koranen advarer 'hvem end der dræbte en person ... det skal være, som om han havde dræbt hele menneskeheden (5:33).'"

"Selv den franske præsident Nicolas Sarkozy (og han er hverken ven af islam eller muslimer) sagde i sin tale rettet til den franske nation omkring to timer efter Mohamed Merahs død:

'Der er ingen beviser for, at der var medskyldige i denne forbrydelse.'"

Christian Cohr Arffmann

Født 1984. Cand. mag i litteraturhistorie og visuel kultur fra Århus Universitet. Har studeret på Università degli Studi di Firenze og arbejdet som kommunikationspraktikant og fagredaktør på Kristeligt Dagblads Digitale Medier. Interesserer sig for økumeni, tværreligiøsitet, religiøs kunst, alternative forkyndelsesformer, fundamentalisme, religion og politik samt kristendom og populærkultur.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

TILGIVELSENS BOG

kr. 249,00 Køb

Rundtur i Pometet

kr. 50,00 Køb

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

STYRK DIT BARNS KARAKTER - et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse

kr. 249,00 Køb

Pinell Go, Hvid - DAB/DAB+ og FM-radio

kr. 1.799,00 Køb

Pavarotti deluxe boks

kr. 699,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.