I zenbuddhisme er alle mennesker lige

Indenfor zen-buddhisme taler man ikke om forskelle og ligheder. Man opererer nemlig med grundlæggende menneskelige anliggender, som er ens for alle

Når man i Zenbuddisme ikke taler om kulturelle forskelle, er det, fordi man arbejder på et almen-menneskeligt plan, der ligger før det stadie, hvor forskellene opstår. Man går bag om alt det overfladiske. 

- Under overfladen er vi alle ens; vi er mennesker af samme natur.

Dette og meget mere forklarede den japanske zen-mester Shodo Harada Roshi, der for nylig besøgte Danmark

En Zen-mesters besøg i Danmark
Mens Shodo Harada Roshi besøgte Danmark, kunne man opleve ham under det åbne seminar, der blev afholdt nær Frederiksværk. Men man kunne også møde Roshi i Seidokan Japan Center  i Valby, hvor han afsluttede sit visit med foredrag og kalligrafi-visning.

Det var Roshis femte besøg i Danmark. Roshi, der til daglig leder et kloster i japan, har specialiseret sig i at undervise vesterlændinge i buddhas lære. 
 
På One drop zendos hjemmeside kan man se, hvor mange forskellige lande Roshi besøger hvert år for at indvie og videregive sine mange indsigter. Men også mange vesterlændinge besøger Sorgenjiklosteret i Okayama i Japan. 

Mennesker er ens under overfladen
Vi spurgte Roshi hvordan de forskellige kulturforskelle havde indflydelse på hans belæringer, og dermed zenbuddhistisk lære, hvortil han svarede:

- Zenbuddhisme handler om almenmenneskelige ting. Zenbuddhisme når ind før ideer, ord, forskelle og grænser. Ligesom havet, hvis overflade har bølger og linier, der er forskellige, er vi mennesker forskellige på overfladen. Vandets krusninger, bølger og linierne ændrer ikke på, at al vand har samme egenskab og struktur, ligesom vi mennesker også er ens, når man kigger ind under overfladen.

Zenbuddhisme har derfor ikke problemer med de forskellige landes kulturforskelle, fordi det slet ikke handler om de forskelle, vi kan se. Det handler om det at være menneske og om at være en del af noget større og sammenhængende.

- Alt er i virkeligheden et, og det ene er i virkeligheden alt. Når dråberne samles dannes havet. Hvis vi hengiver os til sindets sande natur og vores alles oprindelse, så opdager vi, at vi alle i virkeligheden er forenet, og at de individuelle fortjenester, når de står alene, ingen værdi har, siger Roshi.

Mennesket skal erkende sit klare og rene sind
Ifølge Buddhas lære er alle mennesker udstyret med et klart og rent sind. Da vi alle har dette klare sind, er det ifølge zenbuddhisme vigtigt, at vi vågner op og erkender dette.

- Kun gennem denne erkendelse kan vi forstå og respektere alle mennesker uanset hudfarve, stand og religion; og opbygge et velfungerende samfund og en bedre verden, skriver Doetsu i indledningen til Fred i sindet, fred i verden af Shodo Harada Roshi.

Verdensfred opnås gennem indsigten i, at vi alle er forbundet
Ved at indse at vi alle er forbundet, og at vi ikke længere arbejder for at opnå individuelle fortjenester, skaber vi mulighed for fred imellem mennesker.

- Det, der forhindrer verdensfreden, er, at vi tænker hvad vil gavne mig og ikke hvad vil gavne os. Ved at blive bedre til at se klart og afgive de personlige goder, når vi hen til den dybe sindstilstand, hvor vi er forbundet som havet, forklarer Roshi.

Meditation bruges til at se klart
Ifølge zenbuddhisme skabes evnen til at se klart gennem zazen, en siddende meditation, som gør os i stand til at vende tilbage til vores særlige essens og blive essensen af det, vi egentlig er. Denne evne til at vende tilbage til et stille indre sted, til at give slip på alle vore ydre distraktioner og vende tilbage til vort originale indre rum det er zazen.

- At udøve zazen praksis er ikke et forsøg på at blive ens. Zazen tillader i stedet hver person at blive det, han eller hun i sandhed er, skriver Roshi i bogen Hvad er zazen?

Fred i sindet giver fred i verden
I zenbuddhisme handler det om at slippe ens personlige tilknytninger og arbejde ud fra et fælles mål. På den måde arbejder vi os henimod verdensfred.

- Selvtilfredshed findes ikke på et personligt plan, forstået på den måde, at der altid vil være flere lag at gå igennem, for at opnå tilfredshed for alle. Fred i verden opstår ikke, før vi opnår fred i sindet. For at opnå fred i sindet bliver man nødt til at grave dybere og dybere og altid handle i pagt med, hvad der er bedst for helheden, siger Roshi.

Zenbuddhisme er ikke den eneste vej
Vejen til den indre og dybere essens skal findes for at opnå fred både indeni og i verden. Man kunne få fornemmelsen af, at zenbuddhisme er den eneste vej til fred i verden. Det mener Roshi dog ikke.

- Det er ligegyldigt, hvordan man kommer hen til den sande natur, ens indre essens. Hvad, der betyder noget, er, at man kommer derhen. Zenbuddhismen er ikke den eneste vej, siger Roshi og fortsætter:

- Vejen til klarhed ser man mennesker finde indenfor mange forskellige områder. Inden for Zenbuddhisme er vejen zazen, men nogen finder vejen i andre religioner og andre igennem kunst, sport eller arbejde.

Vejen kan forekomme forskellig, men destinationen er altså den samme, ifølge Roshi. Men ligegyldig hvilken vej, man tager, så bryder vejen grænser og kender ikke til forskelle, der forhinder indre såvel som ydre fred.

Danmark set med østlige øjne
Shodo Harada Roshi, der har været i Danmark flere gange, oplever vores samfund udfra et zenbuddhistisk synspunkt. Han erfarer, at alt det materielle er opfyldt, men hvis der var en ting, som han ville forbedre i det danske samfund, skulle det være ældre menneskers vilkår.

- Ældre mennesker får mad og medicin, men det åndelige prioriteres ikke. Det sidste øjeblik af ens liv er det øjeblik, hvor man oplever mest klarsyn. I alderdommen befinder man sig på et stadie, hvor man tydeligst ser oprindelsen, siger Roshi.

Ifølge buddhistisk tankegang er det altså i alderdommen, at vi har størst mulighed for at opnå klarsyn. Klarsynet er adgangen til alle menneskers og andre levende væseners enhed.

- Derfor skal man blive bedre til at se, hvad ældre menneskers behov er. At give ældre mennesker de bedste vilkår er den fineste opgave. Ældre menneskers tid bør skinne, ikke kun materielt, siger Roshi.

Bedende mennesker skal tage sig af de ældre
Bøn kan, ifølge Roshi, føre os hen til det skinnende sted, til det klare sind, hvor vi oplever vores fælles oprindelse og fælles livsenergi.

- Derfor bør det også være mennesker, der beder - hvad enten de er kristne, muslimske eller buddhistiske - som tager sig af ældre mennesker. Mennesker, der beder, befinder sig i en særlig tilstand af livsenergi, siger Roshi og fortsætter:

- Når mennesker forstår betydningen af bøn og erfarer det sted det kan føre én hen, giver man også de ældre en mulighed for at leve i den særlige tilstand af livsenergi. På den måde tager man vare på det hele aldrende menneske og ikke kun det fysiske.

Dette er Shodo Harada Roshi, en Japansk Zenmesters vision og ønske for alle mennesker: At de helt indtil slutningen af livet har mulighed for at leve med bøn og opleve sammenhængen med den fælles livsenergi.