Jødernes travle måned: Tid til selvransagelse

De store jødiske højtider falder tæt på hinanden. "Det er jo et relativt stort antal dage, hvor man ikke må arbejde. Det medfører, at der skal arbejdes mere de øvrige dage. Oven i hatten kommer forberedelserne til helligdagene", siger tidligere overrabbiner Bent Melchior. Foto: Leif Tuxen

Jøder over hele verden fejrer i september måned tre store jødiske helligdage: Rosh Hashanah, Jom Kippur og Sukkot. Religion.dk har spurgt to danske jøder, hvordan de fejrer den travle måned

De tre jødiske helligdage Rosh Hashanah, Jom Kippur og Sukkot ligger alle i september måned.

Rosh Hashanah, også kaldet nytårsfesten, markerer overgangen til et nyt år i den jødiske kalender. Nytåret fejres dog ikke med fest og farver - i stedet er nytårsfesten anledning til at gøre status over det år der er gået.

10 dage efter følger Jom Kippur, forsoningsdagen. På denne dag beder jøderne om tilgivelse for deres synder, og mange jøder faster og tilbringer hele dagen i synagogen.

Sukkot, løvhyttefesten, forberedes allerede dagen efter Jom Kippur. Nogle jøder bygger en løvhytte (en sukkah) udenfor og inviterer gæster og mindes fortællingen om, at israelitterne boede i løvhytterne efter udvandringen fra Egypten.

Religion.dk har talt med de to danske jøder, formand for den reformjødiske menighed Jesper Yoel Andersen og tidligere overrabbiner Bent Melchior om deres travle måned.

Jesper Yoel Andersen er jøde og formand for den danske reformjødiske menighed Shir Hatzafon. For ham er helligdagene et vigtigt pejlemærke på året.

"Der er indbygget en - synes jeg meget sund - del i helligdagene, der får dig til at tænke over dit liv. Helligdagene og især Rosh Hashanah og Jom Kippur får dig jo til at tænke over mange ting: Hvordan du lever dit liv og dit forhold til jødedommen og Gud", siger han.

Han fejrer helligdagene både hjemme og i synagogen på Østerbro. Et særkende ved helligdagene er, ifølge Jesper Yoel Andersen, sammenholdet med andre jøder:

"Man møder flere nye mennesker netop på disse helligdage end ellers. Der er knyttet en fælles jødisk hukommelse til disse helligdage, som rækker meget langt tilbage: For eksempel i vores liturgi til Jom Kippur mindes vi martyrer helt tilbage til romertiden. Der er en ubeskrivelig følelse af fællesskab i disse helligdage: Man hilser på andre jøder på gaden, som man måske slet ikke kender".

Selvom helligdagene ligger op til individuel selvransagelse, så er fællesskabet alligevel i centrum for ham:

"Man møder folk fra alle mulige lande til helligdagene, fordi der er et fælles behov for at mødes i synagogen. Man mærker et skæbnefællesskab, selvom man kommer fra forskellige kontinenter og forskellige jødiske baggrunde. Noget af det unikke ved jødedommen og dens helligdage er, at de skal fejres i fællesskab. Man kan være jøde på en øde ø, men så mister man det specielle jødiske fællesskab".

Tidligere overrabbiner Bent Melchior har ligesom Jesper Yoel Andersen også en travl måned.

"Det er jo et relativt stort antal dage, hvor man ikke må arbejde. Det medfører, at der skal arbejdes mere de øvrige dage. Oven i hatten kommer forberedelserne til helligdagene: Særligt lange gudstjenester med bodsbønner. Dernæst skal man til og bygge en løvhytte til Sukkot. Der er altså mange ekstra ting, udover at man også skal passe sit normale arbejde", siger Bent Melchior.

De to helligdage Rosh Hashanah og Jom Kippur lægger op til eftertanke for Bent Melchior.

"Rosh Hashanah og Jom Kippur er bodsfester, og derfor er det et oplæg til, at man ransager sig selv i forhold til, hvad man har fortaget sig. Det er en slags status for ens gøren og laden. Hvis man vil bede Vorherre om tilgivelse, må man i første omgang sørge for selv at have tilgivet andre, der har gjort en fortræd, og omvendt bede om tilgivelse hos andre, man har gjort fortræd".

Sukkotfesten fejrer Bent Melchior med en løvhytte og gæster. For ham er Sukkotfesten af en helt anden karakter end Rosh Hashanah og Jom Kippur:

"Det er en glædesfest, hvor man fejrer høsten, som vi ganske vist ikke har mere. Man laver gæstebud, hvis man har egen løvhytte. Det er jo de færreste her i København, der har det - dels er løvhytterne ikke egnet til dansk klima, dels bor vi i byen. Her er ikke egnet til at opstille en hytte ved siden af skraldespanden i gården. Derfor er mange af os afhængige af, at vi ved at synagogen har en fælles løvhytte hvor vi samles efter gudstjenesten og holder måltid".

Han mener, det er vigtigt for jøder at fejre helligdagene, da de også har en pædagogisk virkning.

"I princippet kan man få tilgivet sine synder hver eneste dag. Der indgår i de daglige bønner en bøn om tilgivelse, så det er ikke sådan, at jeg dagen efter Jom Kippur skal vente et år på at få tilgivelse. Men pædagogisk er det, at man har særlige dage til det formål, utroligt effektivt".