"Julestjernen symboliserer det guddommelige"

I Kirsten Jørgensens bibliader hører vi om den mørke side af juletide, mens Kathrine Lilleør i sin julesalme beskriver, hvordan strålerne fra Julestjernen får juletåren til at forsvinde i glæde.

Stjernen, der lyser over Betlehem i juleevangeliet, har inspireret mange forfattere til at skrive om stjernesymbolet og det lys, stjernen repræsenterer. Mød to kvinder, som både er præster og lyrikere, og som begge bruger stjernen i deres tekster

Når sognepræst ved Slagslunde og Ganløse kirker, Kathrine Lilleør, tænker på stjernen, tænker hun først og fremmest på stjernerne oppe på himlen på en stjerneklar nat. De små lysende diamanter, der sidder på himmelhvælvingen. Men stjernen giver hende også associationer til meget af den store litteratur, der har inspireret hende igennem årene.

Stjernen er ikke det vigtigste kristne tegn, og stjernen uden Guds forkyndelse er ingenting, siger hun, og fortsætter:

Der stråler et lys i mørket, og det bliver julestjernen et symbol på. Stjernen er et symbol på Jesu liv, død og opstandelse. Jeg har lidt den samme forståelse som Grundtvig i hans salme 'Dejlig er den himmel blå': Stjernen er symbol på det lys, Guds ord tænder i mørket, og det er et lys, vi kan lade os føre af, når vi selv er gået blind i vores liv.

LÆS OGSÅ:Moden er pakket ind i stjerner

Kathrine Lilleør, der ud over sit virke som sognepræst også er forfatter og foredragsholder, valgte især at bruge stjernens symbolik i sin julesalme Juletåren fra 2012. Salmens sidste vers lyder således:

"I håbet tørrer Herren, mens lyset synges ind
hver tåre væk og siger, til det fortabte sind
at julestjernen stråler i hvert et hjertehåb:
For juletåren svinder i glædens himmeldåb."

Her beskrives Bethlehemsstjernen altså julestjernen - som den stjerne, der bringer julens håb til de, der også kan være triste i juletiden:

I min salme skriver jeg, at julestjernen stråler i hvert et hjertehåb, og det er måske en mere direkte evangelisk-luthersk fortolkning af stjernen. Stjernen er helt central i en kristen sammenhæng. Den føres helt ned i dit og mit mørke hjerte i min julesalme, og den guddommelige trøst er et lys, Gud tænder i mørket, ligesom Johannesprologen omtaler det.

LÆS OGSÅ:Hvilken stjerne så de vise mænd fra Østerland?

Når Kathrine Lilleør nævner Johannesprologen, henviser hun til det første kapitel af Johannesevangeliet, hvor det beskrives, at Ordet var i begyndelsen. Der står i vers 4 og 5:

"I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke."

Men Bibelen er ikke det eneste sted, Kathrine Lilleør henter inspiration til lys, stjerner og håb. Hun blev i 2005 ph.d. ved Det Teologiske Fakultet i København med en afhandling om H. C. Andersens historier og eventyr. I relation til H. C. Andersen fremhæver hun stjernernes lys og den trøst, det giver for mennesket:

I H. C. Andersens 'Klokken' tændes stjernerne til sidst som et symbol på, at selvom der er mørke, er der også lys. Stjernen som symbol på noget, der lyser i os og over os, findes mange steder. Min ph.d. i H. C. Andersen har forsøgt at eftervise, at det ikke kun er et religiøst eventyr, men et evangelisk-luthersk forkyndende eventyr, som alle Andersens eventyr i en stor mosaik udfolder sig omkring. Den opfattelse er nu blevet antaget af flere fagfolk. Stjernen over huset stod, henviser til Barn Jesus fra Den Yndigste Rose er Funden (salme af Hans Adolph Brorson, red.), som hos Andersen er et symbol på evighedsforkyndelsen, siger hun og uddyber den teologiske baggrund i H. C. Andersens billeder med stjerner og lys:

Man kan ikke læse en hel dogmatik ind i, hvad han har skrevet, men læser man parallelt, viser der sig en klar dogmatik.

At kravle gennem stjernen og hjem til himlen
For sognepræst i Kerteminde-Drigstrup sogn, Kirsten Jørgensen, har stjernerne også en stor symbolværdi, især teologisk, da man forbinder Betlehemsstjernen med noget bestemt, nemlig Jesu fødsel, som ifølge Kirsten Jørgensen er stjernens vigtigste symbol i kristendommen. Men stjernen er ikke kun vigtig for de kristne, påpeger hun:

Stjernen har også meget betydning i folketroen. Det er meget almindeligt, at man har et håb om, at en afdød er blevet til en stjerne på himlen, og det er en smuk måde at placere den døde på for et barn.

I kristendommen står Betlehemsstjernen centralt, mener Kirsten Jørgensen:

Betlehemsstjernen, der sidder i toppen af juletræet, bliver en port mellem det menneskelige og det guddommelige. Stjernen ses som en åbning, ligesom digteren B. S. Ingemann også skriver det i sine digte om stjernerne, blandt andet i Fred hviler over land og by. Ingemann har været en inspiration for mig, siger Kirsten Jørgensen og fortsætter:

Stjernerne kommer i juletiden til at symbolisere det guddommelige. Hvor korset er et passionssymbol for kristne altså på Jesu lidelse og død har stjernen ikke hele påskebegivenheden i sig. Stjernen symboliserer i stedet Guds forsyn, og det er hans guddommelige nærvær, omsorg og tilstedeværelse.

Ved siden af sit virke som præst skriver Kirsten Jørgensen bønne-bøger, som hun beskriver som lyriske bibliader men bestemt ikke digte, understreger hun. Da adventstiden betyder lys og julehygge, fokuserer teksterne i hendes nye kalenderbog Længsel efter engel også den anden side af adventstidens følelser.

Teksterne, der bruges i kirken i adventstiden, er anderledes dramatiske med dom, undergang, angst og bekymring. Det er ikke altid nemt for folk at gennemgå december, og det handler teksterne i min bog også om. Som jeg skriver i en af bønnerne:"

" de må spise vores krummer, drikke børnenes utålmodige gråd og bo i gæstehytter af ler mellem grantræets søjler. Der kan de vandre fra gren til gren, tænde stjernekastere med ild fra deres vingespidser og synge for på vores sprukne sange. Når julemorgen kommer, må de kravle gennem stjernen i toppen, og slå hul på himlen, så de kan smutte hjem, og vi kan se himlen åben.