10 vigtigste ting at vide om ramadanen

An elderly Yemeni man reads the Koran, Islam's holy book, at the Grand Mosque during the fasting month ...

Den 7. august 2011. Ældre mand fra Yemen læser Koranen. For omkring 1.400 år siden fik profeten Muhammed sin første åbenbaring af ærkeenglen Gabriel. Begivenheden fandt efter sigende sted på den 27. dag i den niende måned, som netop kaldes ramadan. I de efterfølgende århundreder ind til i dag har muslimer brugt måneden til at faste. Fasten er et af de fem grundlæggende krav, der også kendes som islams "fem søjler". Ramadanen er derfor en yderst central begivenhed indenfor islam. Foto: Mohammed Huwais. / Scanpix

A child stands among Muslims attending prayers on the eve of the first day of the Islamic fasting month of ...

Alle muslimer bør faste under ramadanen. Men personer, der udsætter sig selv for helbredsrisici ved at faste, er undtaget. Det gælder for eksempel børn, ældre og syge. Særlige omstændigheder kan også udskyde fasten. Gravide, rejsende eller sportsudøvere kan vælge at gøre godt for fasten på et andet tidspunkt. Her ses et indonesisk barn under en af ramadanens aftenbønner, den 31. august 2008. Foto: . / Scanpix

A Muslim woman tries to cool down with water in front of the Dome of the Rock on the compound known to ...

Ramadanen falder på forskellige datoer fra år til år. Det er fordi, den islamiske kalender følger månens gang. Sammenligner man med den gregorianske kalender, som vi kender bedst i Danmark, fremrykkes ramadanen således elleve dage hvert år. Derfor kan man ikke forbinde faste årstider eller måneder med ramadanen. Til gengæld betyder de lange sommerdage på den nordlige halvkugle, at fasten på dette tidspunkt er varmere og længere end om vinteren. Her forsøger en kvinde at blive kølet af foran Klippemoskeen i Jerusalem, den 5. august 2011. Foto: Ammar Awad. / Scanpix

Muslim men prepare to break their fast at the end of the second day of Ramadan near the court house in ...

Muslimsk mand fra den libyske by Benghazi forbereder sig på at bryde fasten, den 2. august 2011. Udover mad faster muslimer også fra drikke, tobak og seksuelt samkvem under ramadanen. Men forbuddene er ikke det egentlige formål med ramadanen. Den indre indstilling er mindst lige så afgørende. For eksempel er det ekstra vigtigt at give almisse og afholde sig fra at lyve og handle forkert under ramadanen. Foto: Esam Omram al-Fetori. / Scanpix

A Palestinian boy gestures from the back of a camel as he plays with friends at an amusement park in Gaza ...

Den nat, profeten fik sin åbenbaring, kaldes laylat al-qadr og får særlig opmærksomhed under ramadanen. Selvom ingen kender den nøjagtige dato, mener man, at den falder i løbet af ramadanens sidste ti dage - muligvis på den 27. dag. Ligesom laylat al-qadr er den afsluttende fastebrydningsfest eid al-fitr en stor begivenhed. Børnene får gaver på denne dag, hvor det i øvrigt er forbudt at faste. På billedet fornøjer muslimske børn sig i en forlystelsespark i Gaza City under eid al-fitr festlighederne, den 2. oktober 2008. Foto: MAHMUD HAMS. / Scanpix

An Indian Muslim adjusts a clock indiacting prayer timings at Jama-e-Masjid Aiwan-e-Begumpet mosque during ...

3. august 2011. Indisk muslim justerer på urene, der indikerer de faste bedetider. Fasten gælder kun i dagtimerne, og derfor er det store spørgsmål naturligvis, hvilket tidspunkt på dagen solen går ned. Da ramadanen falder på forskellige tider af året, kan det være vanskeligt at vide nøjagtig, hvornår solen er gået ned. En gammel metode går ud på at holde en hvid og en sort tråd op i strakt arm. Så længe du kan se forskel på farverne, må fasten ikke brydes. I dag bruges gerne tabeller med præciser udregninger af solopgang og solnedgang. Foto: Noah Seelam. / Scanpix

epa02860695 A traditional Palestinian 'Mesaharaty' passes by houses to wake people up shortly ...

En traditionel palæstinensisk "Mesaharaty" går den 9. august 2011 gennem de mennesketomme gader i Nablus for at vække folk, inden solen står op. En typisk dag for en fastende muslim kan starte med et spartansk morgenmåltid - sohour, der skal indtages, mens det stadig er mørkt. Efterfølgende vælger nogle at gå hen i moskeen for at citere bestemte vers fra Koranen. Andre gør det derhjemme. Hvis der er tid, kan man få sig en lille lur, inden dagens arbejde påbegyndes som sædvanlig. Ellers holdes fasten indtil solnedgang, hvor familie og venner mødes for at bryde fasten med dagens andet måltid - iftar. Foto: Alaa Badarneh. / Scanpix

Pakistani Muslims wait for the announcement to break their fast in Karachi on August 7, 2011, during the holy ...

Mange muslimer vælger at give penge til gode formål i løbet af ramadanen. Desuden serverer flere moskeer aftenmåltidet iftar for kvarterets fattige. Nogle af de mange almisser, som gives i løbet af ramadanen, giver mulighed for, at de mindst bemidlede muslimer også kan deltage i ramadanens afsluttende fest eid al-Fitr. Her venter pakistanske muslimer på, at fasten skal brydes, den 7. august 2011. Foto: Rizwan Tabassum. / Scanpix

A shopkeeper checks his supplies of dates at a market ahead of the Islamic holy fasting month of Ramadan, in ...

Dadler er mange steder en udbredt ramadan-spise. I Egypten gør man meget ud af at opdyrke dadler af ekstra god kvalitet. Gadesælgerne opkalder ofte deres bedste dadler efter berømte personer eller begivenheder. I 2009 besøgte USA's præsident Barack Obama Kairo, og ikke lang tid efter kunne man nyde Obama-dadler i Egyptens hovedstad. Er du ude efter en lækker daddel anno 2011, skal du spørge efter Tahrir-dadler (skiltet til venstre), som er opkaldt efter arnestedet for dette års folkeopstand i Egypten. Gadesælger i Kairo, 27. juli 2011. Foto: Amr Abdallah Dalsh. / Scanpix

epa02852211 A Palestinian boy plays with fireworks to celebrate the beginning of the Muslim holy fasting ...

Mange børn går i dag rundt med navne, der stammer fra religiøse tekster. Noa, Ester eller det engelske Grace (Nåde, Yndest) er kendte eksempler på det. Til gengæld er der ikke mange, der hedder "Faste", selvom konceptet er kendt i flere store religioner. Blandt muslimske forældre er drengenavnet "Ramadan" dog ved at vinde indpas. Det er derfor tydeligt, at denne måned er højt respekteret og værdifuld. Her fejrer en palæstinensisk dreng begyndelsen på ramadanen, den 1. august 2011. Foto: Ali Ali. / Scanpix

Hverken vådt eller tørt i 30 dage. Det er virkeligheden for omtrent en femtedel af verdens befolkning hvert år. Læs her om de 10 vigtigste ting vedrørende ramadanen

Ramadanen er den helligste måned i den islamiske kalender og markeres over hele verden. I år falder ramadanens første fastedag i morgen, den 18. juni. Men hvad er ramadanen egentlig?
 
1. Ramadanens oprindelse
For omkring 1.400 år siden fik profeten Muhammed sin første åbenbaring af ærkeenglen Gabriel. Begivenheden fandt efter sigende sted på den 27. dag i den niende måned, som netop kaldes ramadan. I de efterfølgende århundreder ind til i dag har muslimer brugt måneden til at faste. Fasten er et af de fem grundlæggende krav, der også kendes som islams fem søjler. Ramadanen er derfor en yderst central begivenhed inden for islam.

2. Ramadanen gælder alle muslimer
Alle muslimer bør faste under ramadanen. Men personer, der udsætter sig selv for helbredsrisici ved at faste, er undtaget. Det gælder for eksempel børn, ældre og syge. Særlige omstændigheder kan også udskyde fasten. Gravide, rejsende eller sportsudøvere kan vælge at gøre godt for fasten på et andet tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Fodboldspiller fyret for ikke at faste

3. Sommerfasten er længere
Ramadanen falder på forskellige datoer fra år til år. Det er fordi, den islamiske kalender følger månens gang. Sammenligner man med den gregorianske kalender, som vi kender bedst i Danmark, fremrykkes ramadanen således elleve dage hvert år. Derfor kan man ikke forbinde faste årstider eller måneder med ramadanen. Til gengæld betyder de lange sommerdage på den nordlige halvkugle, at fasten på dette tidspunkt er varmere og længere end om vinteren.

4. Det handler ikke kun om faste
Udover mad faster muslimer også fra drikke, tobak og seksuelt samkvem under ramadanen. Men forbuddene er ikke det egentlige formål med ramadanen. Den indre indstilling er mindst lige så afgørende. For eksempel er det ekstra vigtigt at give almisse og afholde sig fra at lyve og handle forkert under ramadanen.

LÆS OGSÅ: Fasten er en form for tilbedelse

5. Bemærkelsesværdige dage
Den nat, profeten fik sin åbenbaring, kaldes laylat al-qadr og får særlig opmærksomhed under ramadanen. Selvom ingen kender den nøjagtige dato, mener man, at den falder i løbet af ramadanens sidste ti dage muligvis på den 27. dag. Ligesom laylat al-qadr er den afsluttende fastebrydningsfest eid al-fitr en stor begivenhed. Børnene får gaver på denne dag, hvor det i øvrigt er forbudt at faste.

6. Fasten foregår kun i dagtimerne
Fasten gælder kun i dagtimerne, og derfor er det store spørgsmål naturligvis, hvilket tidspunkt på dagen solen går ned. Da ramadanen falder på forskellige tider af året, kan det være vanskeligt at vide nøjagtig, hvornår solen er gået ned. En gammel metode går ud på at holde en hvid og en sort tråd op i strakt arm. Så længe du kan se forskel på farverne, må fasten ikke brydes. I dag bruges gerne tabeller med præciser udregninger af solopgang og solnedgang.

7. Sådan kan en dag i ramadanen se ud
En typisk dag for en fastende muslim kan starte med et spartansk morgenmåltid - sohour, der skal indtages, mens det stadig er mørkt. Efterfølgende vælger nogle at gå hen i moskeen for at citere bestemte vers fra Koranen. Andre gør det derhjemme. Hvis der er tid, kan man få sig en lille lur, inden dagens arbejde påbegyndes som sædvanlig. Ellers holdes fasten indtil solnedgang, hvor familie og venner mødes for at bryde fasten med dagens andet måltid - iftar.

8. Ramadanen er en velgørende tid
Mange muslimer vælger at give penge til gode formål i løbet af ramadanen. Desuden serverer flere moskeer aftenmåltidet iftar for kvarterets fattige. Nogle af de mange almisser, som gives i løbet af ramadanen, giver mulighed for, at de mindst bemidlede muslimer også kan deltage i ramadanens afsluttende fest eid al-Fitr.

9. Spis lige dadler til
Dadler er mange steder en udbredt ramadan-spise. I Egypten gør man meget ud af at opdyrke dadler af ekstra god kvalitet. Gadesælgerne opkalder ofte deres bedste dadler efter berømte personer eller begivenheder. I 2009 besøgte USAs præsident Barack Obama Kairo, og ikke lang tid efter kunne man nyde Obama-dadler i Egyptens hovedstad. Er du ude efter en lækker daddel, skal du spørge efter Tahrir-dadler, som er opkaldt efter arnestedet for folkeopstand i Egypten i 2011.

10. Mit navn er Ramadan
Mange børn går i dag rundt med navne, der stammer fra religiøse tekster. Noa, Ester eller det engelske Grace (Nåde, Yndest) er kendte eksempler på det. Til gengæld er der ikke mange, der hedder Faste, selvom konceptet er kendt i flere store religioner. Blandt muslimske forældre er drengenavnet Ramadan dog ved at vinde indpas. Det er derfor tydeligt, at denne måned er højt respekteret og værdifuld.

Kilder: bbc.co.uk, beliefnet.com, guardian.co.uk, religion.dk, time.com