Hvordan blev Koranen til?

Fund af meget tidligere fragmenter minder meget om det, der i dag gælder som den islamiske, autoriserede Koran, og tyder på, at Koranen ikke har gennemgået de store forandringer fra den blev nedskrevet for første gang og til i dag. Foto: Jasminko Ibrakovic

Hvem skrev Koranen? Hvornår blev Koranen til? Og hvordan blev Koranen til det autoriserede skrift, vi kender i dag? Få et overblik over samlingsprocessen af Koranen fra Allahs åbenbaringer for profeten Muhammed til oversættelserne af skriftet

Ifølge islamisk tradition siges det, at Koranen er Allahs ord, der blev åbenbaret for profeten Muhammed gennem ærkeenglen Gabriel fra profetkaldet i 610 og op til profetens død i 632.

Muhammed fik overleveret Koranen mundtligt

Koranen blev oprindeligt overleveret mundtligt, idet Muhammed var analfabet.

Enkelte dele af Koranen blev allerede tidligt skrevet ned på blandt andet knogler og palmeblade, og kort efter profetens død fik Muhammeds sekretær, Zaid ibn Thabit, til opgave at samle Koranen.

De tidligste nedskrevne koraneksemplarer fungerede dog primært som hukommelsesstøtte, der kunne bruges som hjælpemiddel til koranrecitationer. Koranrecitationer indtager stadig en afgørende rolle inden for islam, både i rituel kontekst og som kunstform. Oversættes ordet Koran til dansk, betyder det da også ”recitationen”.

Koranen udkom i autoriseret udgave år 650

Under den tredje kalif, (kalif betyder ”stedfortræder” og henviser til lederen af det islamiske samfund efter profetens død) Uthman (644-656), ekspanderede det muslimske rige og bredte sig fra Den Arabiske Halvø til nutidens Syrien i nord, Persien i øst, og Egypten i vest.

Uthman frygtede imidlertid uenighed og splittelse blandt det muslimske samfund (ummaen), eftersom Koranen blev gengivet forskelligt fra område til område, og beordrede en gruppe lærde at affatte en fælles, autoriseret version af Koranen. Den endelige udgave, som var færdigudformet omkring år 650, blev sendt til alle store muslimske byer, mens andre varianter, der eksisterede, blev beordret destrueret.

Koranen har altså i islams formative periode fungeret som vigtigt politisk redskab til at samle de troende og skabe en enhed blandt dem.

Oversættelse af Koranen

De tidlige udgaver af Koranen bestod dog udelukkende af konsonanttegn, idet vokaler først blev tilføjet på et senere tidspunkt. Det betød, at selvom redigeringsprocessen under Uthman havde indskrænket mulighederne for at udlægge Koranen, kunne den stadig læses og fortolkes på flere forskellige måder. I 900-tallet blev muslimske lærde imidlertid enige om syvligeværdige læsemåder af Koranen. I dag er Kairo-udgaven fra 1924 den mest udbredte.

Koranen blev oprindeligt nedskrevet på klassisk arabisk. Idet Koranen anses for at være Allahs egne ord (flere kapitler (suraer) fortæller at Koranen blev åbenbaret på arabiskog en oversættelse af disse ville forvride indholdet), bør Koranen ifølge islamisk teologi ikke oversættes. Alligevel er den gennem tiden blevet oversat adskillige gange.

Et af de første sprog som dele af Koranen blev oversat til, var persisk. En dansk forsker mener desuden at have påvist, at der fandtes en græsk oversættelse af Koranen i det 9. århundrede, som vil være den tidligste komplette oversættelse af Koranen til et fremmed sprog.

Koranen blev til mellem år 568 og 645

Det diskuteres stadig, om Koranens tilblivelsesproces kan føres helt tilbage til Muhammeds egen levetid. At det er tilfældet underbygges imidlertid af for nyligt (gen)opdagede koranfragmenter i University of Birminghams arkiver.

En kulstof-14-datering har fastsat fragmenternes tilblivelsestidspunkt til mellem år 568 og 645. Dermed er der tale om en af verdens ældste koranudgaver. Fundene minder meget om det, der i dag gælder som den autoriserede Koran, og tyder således på, at Koranen ikke har gennemgået de store forandringer fra den blev nedskrevet for første gang og til i dag.

Der er endda grund til at antage, at fragmenterne er ældre end den autoriserede version af Koranen, eller at den endelige version af Koranen er blevet tidligere til, end man har formodet indtil dags dato.