Islam i Danmark

relevante temaer

Muslimer er i dag en aktiv og synlig gruppe i Danmark, både i det politiske, religiøse og kulturelle liv. Hvordan er de blevet det?

Den historiske baggrund

Går vi tilbage til højmiddelalderen (cirka 1054-1300), så ved vi fra årbøgerne i de danske klostre, at danskere deltager i korstog til Jerusalem. Muslimer er hedninge og derfor pavens, kristendommens og Danmarks fjender. Efter reformationen antager Danmark i 1536 Luthers fortolkning af kristendommen. Pavedømmet er nu hovedfjenden mod den sande kristendom, men islam bliver stadig bekæmpet som kætteri. I oplysningstiden (1700-tallet) begynder historikere, blandt andre Ludvig Holberg, at interessere sig for Muhammed og i 1761 rejser en seks mand stor ekspedition på opdagelse i den arabiske verden. Carsten Niebuhr, der i dag lægger navn til Institut for nærorientalske studier på Københavns Universitet, er den eneste, der overlever ekspeditionen. Hans beskrivelser af den arabiske verden bliver af afgørende betydning for danskernes kendskab hertil.

Politiske og militære faktorer gør, at europæerne i løbet af 1800-tallet koloniserer dele af den islamiske verden. Det øger ønsket om kendskab til islam.

I løbet af 1960'erne kommer store mængder gæstearbejdere til Danmark, hvoraf hovedparten er muslimer. De kommer fra Tyrkiet, Jugoslavien, Nordafrika eller Pakistan. Typisk enlige mænd, der efterlader familie i hjemlandet. I 1970 indfører man stop for udstedelse af nye arbejdstilladelser, og i 1973 indføres indvandrerstop. Herefter kunne kun flygtninge få varig opholdstilladelse i landet.

Gæstearbejderne præger Danmark med deres kultur og religion. I 1976 opretter man Det islamiske Kulturcenter i København og
i 1981 sender Tyrkiet den første Imam til Danmark, for at de herboende muslimer kan praktisere deres tro.

Danske muslimer

De fleste muslimer i Danmark er således nydanskere, det vil sige af anden etnisk baggrund, eller andengenerationsindvandere. Men også etniske danskere begynder at konvertere til islam.

Det er svært at tegne et entydigt billede af islam. Både som verdensomspændende religion og som en del af det danske samfund. Eksempelvis går visse somaliske muslimer ind for omskæring af piger, mens andre muslimer står fast på, at ritualet som en kulturel bundet tradition absolut intet har med islam at gøre. Det kan altså være svært at skelne mellem religion og kultur, specielt når forskellige grupper hævder, at deres skik og brug er den rigtige. Dette er ikke et specielt muslimsk fænomen, men kendetegner stort set alle religioner. Mange danske muslimer ønsker at bevare deres religion men ønsker også via integration i det danske samfund at optage den danske kulturs traditioner. Andre ønsker at fastholde deres egne traditioner for enhver pris. Eksempelvis går nogle muslimske kvinder med tørklæder, på grund af deres religion og kultur, mens andre ikke gør.

Den danske folkekirke er en statskirke. Men eftersom der er religionsfrihed i Danmark, kan man selv vælge hvilken religion, man vil praktisere. På Kirkeministeriets hjemmeside kan man se, hvilke andre trossamfund, der er registreret i Danmark. Den danske folkekirke er knyttet til staten og udfører i praksis en form for statslig registrering. Mange trossamfund har fået tilkendt rettigheder til lignende praksis. Men der er visse retningslinier, man ifølge dansk lov skal overholde.

Muligheder og begrænsninger

En af de ting, man typisk ser muslimer gå på kompromis med, er begravelsesritualet.

Efter islamisk tradition bruger man ikke kiste og den døde skal begraves siddende. Derudover skal man have ansigtet vendt mod Mekka. Efter dansk lov skal man begraves i en kiste og på en registreret kirkegård. Problemet for muslimer er, at der meget længe ikke har været en muslimsk gravplads. Det er dog vedtaget at opføre en sådan gravplads i løbet af 2005.

Desuden ønsker muslimer ikke obduktion af afdøde. Det kan som regel efterkommes, men i visse tilfælde, for eksempel ved lægefejl, mistanke om selvmord eller mord, kræver de danske myndigheder, at der foretages ligsyn og eventuel obduktion. Målet med denne lovgivning er at sikre den enkeltes rettigheder, at kunne opklare kriminalitet, undgå illegal organhandel og lignende.

De danske muslimer har ikke en officiel moske. Der har været vanskeligheder med både tilladelse og finansiering, idet trossamfund selv skal finansiere deres bygninger. Der findes over 50 moskeer i Danmark, men muslimerne er henvist til bygninger der ikke er bygget til formålet. Ønsket om at bygge en moske er stærkt hos mange muslimske grupper. En muslimsk gruppe i Århus har oprettet hjemmesiden Forening for moské og islamisk center.

Indgåelse af islamisk vielse kan udføres af visse imamer, der er godkendt af kirkeministeriet, eller man kan lade sig vie på rådhuset og efterfølgende foretage en religiøs handling.

Muslimer har regler for spisning. De spiser ikke svinekød, og alt andet kød skal desuden være halalslagtet. Der findes i dag slagtere, der sælger halalslagtet kød i en del større byer. Halalslagtere er desuden blevet populære indkøbssteder blandt etniske danskere.

Langt de fleste muslimer i Danmark er nydanskere. Denne gruppe dækker over meget forskellige mennesker, lige fra almindeligt velfungerende familier til familier med store sociale problemer. Når man diskuterer disse problemer, kan det være svært at afgøre, om vanskelighederne skyldes kulturelle eller religiøse faktore

Dansk islam på nettet

Der er mange hjemmesider, der giver information om islam og muslimer i Danmark. Hjemmesiden islam.dk, der blev lanceret i 1997, er i dag en velbesøgt portal. Udpluk af koranen og hadith kan findes på Islamisk Studiebogsamling.

Herudover findes kritiske muslimer, der arbejder for integration og gensidig påvirkning af islam og det danske samfund. Denne tendens er en del af det, man kalder euroislam, idet man ser den i mange andre europæiske lande. På siden Islamisk Info & Foredrag kan man bestille en foredragsholder eller et moskebesøg.

Muslimernes Landsorganisation arbejder blandt andet for at udbrede islam, bygge moskeer og lignende.

Kritikere vil mene, at mange af de danske muslimske hjemmesider kun tilsyneladende er oplysende og neutrale. At de er politisk korrekte på overfladen, men har baggrund i fundamentalistiske organisationer. Under Yahoo Grupper findes gruppen Danmarks Forenede Cybermuslimer (DFC). DFC er en lukket mailingliste med cirka 300 medlemmer. En af listens debattører, Omar Shan, har ytret tilfredshed med mordet på den hollandske filmskaber Theo Van Gogh. Van Gogh lavede en film, der var stærkt kritisk overfor islam. Omar Shans udtalelser blev videregivet til pressen, hvilket naturligvis har skabt debat om DFC.

Der er mange forskellige holdninger til islam og muslimer i Danmark. Nogle mener, at muslimerne truer danskheden, men andre ønsker at arbejde for et mulireligiøst samfund.

Debatten kommer desværre ofte til at handle om alt andet end islam, da det er et meget følsomt emne, der ligger tæt op af emner som integration eller folkekirkens stilling i samfundet.

Spørgsmål

  1. Kan man være 100% muslim og 100% dansker?
  2. Undersøg begrebet euroislam
  3. Hænger kultur og religion altid uløseligt sammen?
  4. Er det muligt for en ikke-muslim at besøge en dansk moske?
  5. Hvilke politiske partier er kritiske overfor islam?

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Pinell Go, Hvid - DAB/DAB+ og FM-radio

kr. 1.799,00 Køb

Efterår på Sicilien

kr. 9.598,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, sort

kr. 599,00 Køb

Rundtur i Pometet

kr. 50,00 Køb

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

USA’s swingende sydstater

kr. 18.498,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.