Islamisk lov foreskriver dødsstraf for frafald

I islam betragtes frafald som en af de største synder, som ofte er blevet straffet med døden

I islams historie er der mange eksempler på muslimer, der er blevet henrettet, fordi de har konverteret væk fra islam. I dag praktiserer enkelte islamiske stater, hvor islamisk lov, sharia, spiller en central rolle, som blandt andre Yemen, Saudi Arabien og Sudan, stadig dødsstraf for frafald.

LÆS OGSÅ: Iran vil indføre dødsstraf for frafald

I 2006 nåede en afghansk sag de vestlige medier. Sagen omhandlede en ung mand, som havde vendt islam ryggen og var blevet dømt til døden. I sidste øjeblik blev manden frigivet efter pres fra vesten og fik asyl i Italien.

Den mest berygtede sag om en frafalden er nok, da Irans tidligere religiøse overhoved, Ayatollah Khomeini, i 1989, udskrev en dødsdom, i form af en fatwa, mod den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie.

Koranen og islamisk lov
I før-moderne islamisk lov var der generel enighed blandt muslimske jurister om, at frafald skulle straffes med døden, og at alle muslimer havde et ansvar for, at loven blev overholdt. Traditionelt har den frafaldne fået tre dage til at konvertere tilbage, inden dødsdommen blev eksekveret.

Islamiske lærde kalder frafald for al-riddah. En muslim betragtes som frafalden, hvis han i ord eller handling fornægter den islamiske lære.

Muslimerne hellige bog, Koranen, givet intet entydigt svar på, hvordan frafaldne skal behandles, og fortalere for dødsstraf har derfor retfærdiggjort straffen med henvisning til overleveringer om den islamiske profet, Muhammeds, sædvane, hadith.

Ifølge islamekspert og lektor i religionshistorie ved Århus Universitet Mark Sedgwick er dødsstraffen en del af sharia.

Det er en del af sharia, fordi der er mange hadither, der underbygger det, og hovedårsagen er, mener jeg, at for 1400 år siden blev frafald fra islam ikke set som et personligt valg med begrænsede personlige konsekvenser, men som en forræderisk handling mod hele samfundet, udtaler han til religion.dk.

I en af de seks kanoniske hadith-traditioner, Sahih al-Bukhari, som sunni-muslimer betragter som den mest autoritative, citeres Muhammed for at sige, at enhver der skifter religion, skal straffes med døden (al-Bukhari 9, 84, 57).

Det er blandt andet dette citat, konservative muslimer bruger til at retfærdiggøre praksissen.

På islam-qa.com skriver den ortodokse forfatter og redaktør Sheikh Muhammed Salih Al-Munajjid, at alle rettroende muslimer skal straffe de frafaldne med døden, da det er en guddommelig lov:

Derfor burde det være klart, at henrettelse af en frafalden er befalet af Allah, da han befalede os at adlyde Budbringeren, skriver han på hjemmesiden.

Og Allahs Budbringer har befalet os at henrette frafaldne som i hadithen citeret ovenfor: 'enhver der skifter religion, skal straffes med døden,' fortsætter han.

Han fastslår, at påbuddet kun gælder muslimer, der konverterer væk fra islam, og der er således intet i vejen for, at andre konverterer over til islam.

Ifølge Salih Al-Munajjid tjener henrettelserne til skræk og advarsel for andre potentielle dissidenter. Samtidig understreger han, at man ikke skal have ondt af de dødsdømte, da de selv er ansvarlige for den guddommelige straf:

Dette er en person, som har kendt sandheden, og praktiseret religionen og udført tilbedelsesritualerne, så straffen er ikke større, end han fortjener, forklarer han.

Den kontroversielle prædikant Bilal Philips, som lige har fået indrejseforbud i Storbritannien, og som forventes at komme til Danmark den 17. april, er også fortaler for dødsstraf til frafaldne. Ifølge Philips gælder loven i alle samfund, der har en muslimsk majoritet, da frafald undergraver det islamiske samfund:

Frafald repræsenterer fornægtelse af samfundets lov og orden, og som sådan betragtes det som en forræderisk handling, udtaler han.

LÆS OGSÅ: Kontroversiel prædikant kommer til Danmark

Ifølge Mark Sedgwick vil de fleste muslimer svare, at de går ind for dødsstraffen, selvom de i virkeligheden ikke gør:

Fra et teologisk standpunkt er alle tvunget til at acceptere dødsstraf for frafald, ligesom de er tvunget til at acceptere det for utroskab og så videre. På grund af dette vil mange eller måske de fleste praktiserende muslimer svare ja, hvis de blev spurgt, om de accepterede straffen, udtaler han.

Men han understreger, at der er langt mellem teori og praksis, og i praksis vil langt de fleste muslimer mene, at straffen er alt for hård, og de vil finde undskyldninger for ikke at gennemføre den:

Så det er vigtigt at skelne mellem i teorien (de fleste muslimer) og "i praksis" (få muslimer på usædvanlige steder). Det er lidt det samme som at spørge en katolik, om han tror på pavens autoritet og ufejlbarlighed (som katolsk teologi foreskriver, red.). De fleste ville sige ja i teorien, men ville så fortsætte med at tro og gøre ting, som de i teorien ikke burde tro og gøre, fortsætter han.

Modstandere af loven
Men selvom det er fortalerne for dødsstraf, som har modtaget mest medieopmærksomhed, findes der mange muslimer, som mener, det er uislamisk og strider mod Koranens ord.

Allerede i 1800-tallet begyndte muslimske modernister, som blandt andre den indiske politiker Sayyid Ahmed Khan og den libanesiske teolog Rashid Rida, at kritisere loven og påpege, at Koranen intet nævner om dødsstraf.

LÆS OGSÅ: De fem mest indflydelsesrige, muslimske islamkritikere

I nyere tid har blandt andre Pakistans tidligere højesteretsdommer S. A. Rahman også påpeget, at der intet belæg er for dødsstraf til frafaldne i Koranen:

Ikke bare gives der ingen staf for frafald i Bogen, men Guds ord forudser den frafaldnes naturlige død. Han vil kun blive straffet i efterlivet, udtaler han.

Som mange andre kritikere af praksissen citerer Rahman et koranvers, der lyder:

Der er ingen tvang i religionen. Den rette vej er blevet tydelig over for vildfarelsen (Sura 2, 256)

Stormuftien, Egyptens næstøverste religiøse overhoved, Sheikh Ali Gomaa, vakte opsigt, da han i en artikel til Washington Post understregede, at frafald var tilladt. Under overskriften religionsfrihed i islam skrev han:

Det essentielle spørgsmål foran os er, om en person, som er muslim, kan vælge en anden religion end islam? Svaret er ja, det kan de, fordi Koranen siger I har jeres religion, og jeg har min (Sura 109, 6) og Lad så blot, hvem der vil, tro, og hvem der vil, være vantro!. (Sura 18, 29)

LÆS OGSÅ: Stormufti accepterer religionsskifte

Hafez Abu Saeda, direktør for en egyptisk organisation for menneskerettigheder, hilste muftiens ord meget velkomne, men udviste samtidig stor skepsis:

Jeg er helt enig med det, Gomaa sagde - en religion er et individuelt spørgsmål, som ikke vedkommer andre mennesker eller staten. Men konversion vil stadigvæk være socialt og religiøst uacceptabelt, udtalte han.