Jødedom i Danmark

De første jøder bosatte sig i Danmark i 1600-tallet. Det var dog ikke nogen let begyndelse for jøderne, som ikke måtte varetage håndværk før i 1788. Sidenhen kom krigen, men der fandt jøderne mere hjælp fra danskerne. Læs om jødernes historie her

Der har levet jøder i Danmark siden begyndelsen af 1600-tallet. Jødernes liv var her ofte vanskeligt, fordi de var anderledes og mange af dem tillige fattige. Der har været indvandring af jøder i flere omgange, og antallet af jødiske individer har været stærkt svingende. I dag findes der mellem 5000 og 7000 jøder i Danmark, og den jødiske religion er et anerkendt trossamfund, hvoraf dog kun cirka halvdelen af jøderne er medlemmer.

Jøderne kommer til Danmark

De første jøder kommer i 1619 til Nordtyskland, som er en del af det danske kongerige. Jøderne bliver inviteret af den daværende konge, Christian IV. I løbet af 1600-tallet bosætter de sig ligeledes i Danmark. Nogle af jøderne er rige, og efter sigende skylder kongen nogle af dem penge. Andre jøder, fortrinsvis fra Polen og Rusland er fattige og flygtninge.

I 1684 grundlægges Det Mosaiske Trossamfund, og jøderne får ret til at holde synagogegudstjeneste i deres egne hjem. Mange af jøderne, specielt de fattige, bliver foragtet af samfundet og har svært ved at få lov til at drive håndværk eller handel. Først i 1788 får jøderne tilladelse til at varetage de almindelige håndværk, samt adgang til Københavns Universitet.

Antallet af jøder stiger op gennem 1700- og 1800 tallet. I begyndelsen 1800-tallet er der cirka 4000 jøder i Danmark, fortrinsvis i København. Jøderne får løbende flere og flere rettigheder i samfundet. De opretter skolevæsen, synagoge og får ret til fast ejendom for så i 1814 at få fuld borgerret. I 1819 oplever man en form for antisemitisme, jødehad, der har udgangspunkt i Tyskland. I 1883 indvier man den nye store synagoge i Krystalgade i København. Først i 1900-tallet kommer en ny bølge af indvandrende jøder til landet. Disse jøder kommer fortrinsvis fra Østeuropa og danner ikke umiddelbart fællesskab med landets øvrige jøder.

Danske jøder under 2. verdenskrig

Allerede i 1930erne begynder tyske jøder at flygte til Danmark. Nazisterne opruster i Tyskland, og 2. verdenskrig er snart en realitet. I 1940 er den jødiske del af befolkningen muligvis helt oppe på 8000 individer. Under besættelsen (1940-45) er de danske jøder ikke umiddelbart berørt af nazisterne. Først i 1943 begynder man at deportere danske jøder til koncentrationslejre. De danske jøder flygter til Sverige, og man mener, at kun få hundrede danske jøder omkom.

Efter krigen rejser nogle af Danmarks jøder til Israel, som oprettes som stat i 1948. I 1950'erne og 1960'erne indvandrer en del jøder fra Østeuropa. Op gennem 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne foretages der flere angreb på jøder i Danmark, ofte fra arabisk hold. Jøderne må i flere tilfælde holde gudstjeneste under politibevogtning. Denne nye form for antisemitisme rettet mod danske jøder har til dels rod i stridigheder, som jøder og staten Israel er indblandet i på verdensplan.

Danske jøder i dag

I dag er der cirka 6000-7000 jøder i Danmark. Danske jøders religiøse centrum er uden tvivl København. Her findes flere synagoger, et jødisk plejehjem, vuggestue og begravelsesplads. Jødisk pædagogisk center ligger på Carolineskolen i København, som er en jødisk privatskole.

Den største repræsentant for jødedommen i Danmark er Det Mosaiske Troessamfund, og overrabbineren er det religiøse overhoved. Man regner med, at cirka 2400 jøder er medlem heraf. Da jødedommen er en statsanerkendt religion, har den siddende overrabbiner myndighed til at foretage "kirkelige handlinger", dvs. handlinger, der ellers traditionelt udføres af folkekirken, så som vielse, begravelse, osv.

Det mosaiske trossamfund vedkender sig den traditionelle ortodokse jødedom, men er dog åben over for mere liberale grupper.

Ønsker man at tilhøre en ortodoks menighed, kan man melde sig ind i Machsike Hadas, der betyder "dem, der holder fast ved religionen". De har egen synagoge i København med cirka 200 medlemmer. Her forsøger man at opfylde de bibelske lovmæssigheder til punkt og prikke.

En mere liberal menighed udgør Shir Hatzafon, der kalder sig selv for "progressive jøder". Shir Hatzafon har cirka 100 medlemmer.

Der er talrige andre jødiske organisationer, blandt andet Dansk Zionistforbund, der arbejder for jødernes og statens Israels rettigheder. Derudover findes der jødiske sportsklubber, ungdomsforeninger, kvindeforeninger og en dansk jødisk radiostation, Radio Shalom. Der findes stort set en jødisk udgave af de fleste kulturelle tilbud. Visse af de jødiske foreninger sigter på det specifikt jødiske og har som mål at bevare de jødiske værdier ved at videregive dem til næste generation.

Regler og foreskrifter

Jødedommen er en religion med bestemte ritualer og regler. I ortodokse kredse gør man meget ud af at overholde alle disse påbud og forbud.

En ortodoks jøde vil kun spise mad, der er "kosher", dvs. tilberedt efter de foreskrifter, der står i Det Gamle Testamente. Der findes en række kosherbutikker i København, og Hotel Villa Strand i Hornbæk tilbyder jødiske specialiteter og kosher køkken.

Jøder skal ifølge deres religion begraves på en jødisk kirkegård, kaldet en mosaisk begravelsesplads. Der har eksisteret sådanne begravelsesplader i Danmark siden 1693. I dag er kun Mosaisk Vestre Kirkegård i København tilgængelig for begravelser. Men man kan stadig besøge mange af de gamle begravelsespladser, blandt andet i Fredericia, hvor begravelsespladsen dateres helt tilbage til 1600-tallet.

Messianske jøder

Der findes også jøder, der tror på, at Jesus er den jødiske frelser Messias. De kalder sig ikke kristne, men messianske jøder. Den kristne organisation Ordet & Israel arbejder med mission i Israel. En lignende organisation er Den danske Israelsmission, der arbejder imod antisemitisme og for at bringe det kristne budskab til jøder.

Faldende medlemstal

Den jødiske befolkning er faldende. Man mener, at dette i nogen grad skyldes udvandring til Israel. Dog er det den gængse opfattelse, at det i lagt højere grad skyldes, at mange unge jøder gifter sig med ikke-jøder. Man overvejer inden for Mosaisk trossamfund at tillade medlemskab for ikke-jødiske ægtefæller til jøder. Dog er nogle bange for, at det specifikt jødiske så skal drukne i den danske kultur.

Seværdigheder og videre oplysning

Vil man vide mere om danske jøder, finder man Dansk Jødisk Museum i København. Her finder man udstillinger om jødisk liv og om danske jøder. På hjemmesiden findes en litteraturliste som gør det let at finde relevante bøger om emnet.

Dansk-Israelsk Forening har en meget brugervenlig hjemmeside, hvor man kan finde mange oplysninger om jøder i Danmark og jødedom i det hele taget.

Hvis man retter henvendelse til Det Mosaiske Troessamfund kan man bestille et foredrag, stille spørgsmål til overrabbiner Bent Lexner. Det er ligeledes muligt for skoleklasser over 7. klassetrin at besøge synagogen i København.