En ud af fem europæiske jøder lever i frygt

Ifølge en ny undersøgelse undgår 22 procent af Europas jøder at besøge jødiske steder

Jøder er bange for at vise deres religion i det offentlige rum, fordi de frygter at blive udsat for antisemitiske overfald. Sådan er virkeligheden i Europa, her 75 år efter at jødeforfølgelserne tog fart i Nazityskland.

Det viser en ny undersøgelse fra ni forskellige europæiske lande ifølge det jødiske nyhedsbureau JTA. Det er især frygten for at gå med den jødiske kalot, der er udbredt hos de europæiske jøder. Kalotten er en jødisk hovedbeklædning, som bæres af ortodokse mænd og i få tilfælde kvinder for at dække issen.

I Sverige svarede hele 49 procent af de 800 adspurgte, at frygten for antisemitisme afholder dem fra at bære den religiøse hovedbeklædning. I Frankrig valgte omkring 40 procent af de adspurgte helt at lade de religiøse symboler blive hjemme, mens tallet i Belgien lå på 36 procent.

LÆS OGSÅ: Rapport: Den amerikanske jødedom er i forandring

I alt kunne 22 procent af jøderne bekræfte, at de undgår jødiske begivenheder og steder af sikkerhedsmæssige årsager.

Undersøgelsen er udført af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og indeholder svar fra flere end 5100 europæiske jøder. Dataindsamlingen har taget et års tid og bygger på materiale fra Storbritannien, Sverige, Belgien, Tyskland, Italien, Ungarn, Rumænien og Letland. Rapporten ventes offentliggjort i sin fulde længde inden for den næste måned.

Svarene viser, at størstedelen af de europæiske jøder oplever en stigende antisemitisme, sagde Gert Weisskirchen, der er tidligere repræsentant for den Europæiske Organisation for Sikkerhed og Samarbejde(OSCE), på en konference i Kijev i Ukraine. Det skriver JTA.

Ifølge undersøgelsen mener 91 procent af de adspurgte fra Ungarn, at antisemitismen er vokset i løbet af de seneste fem år. Også i Frankrig, Belgien og Sverige har over 80 procent mærket en negativ udvikling i samfundets tilgang til jødiske grupper.

Der er samtidig en tendens til ikke at anmelde de overfald, der begås med antisemitiske motiver. Flere end 75 procent af alle de adspurgte fortæller, at de ikke indberetter den chikane, de oplever som religiøst begrundet, til politiet. Helt op til 67 procent mener, at indberetning af overfaldsepisoder enten ikke er besværet værd, eller at det alligevel ikke gør nogen nytte.

Selvom Agenturet for Grundlæggende Rettigheder ikke har inkluderet Danmark i undersøgelsen, nikker overrabbiner Bent Lexner fra Det Mosaiske Troessamfund i Danmark genkendende til problemet:

Nogle jøder i Danmark ønsker ikke at gå med kalot på og tager den af, så snart de kommer uden for synagogen. Andre folk er blevet verbalt overfaldet, og nogle er simpelthen blevet fysisk overfaldet, når de er gået fra synagogen, siger han.

Han mener, at udviklingen er en tendens i tiden:

Der er en tendens til at udfolde ubehageligheder imod minoriteter, hvad end det er jøder, homoseksuelle eller andre. Man skal derfor hele tiden være opmærksom på, hvad der foregår, og informere folk om det.