Sådan foregår en jødisk begravelse

Mosaisk Vestre Begravelsesplads er en af Danmarks jødiske gravpladser. Den ligger i sydhavnen tæt på Vesterbro. Foto: Scanpix.

Ved begravelsens afslutning er det almindeligt, især blandt ortodokse jøder, at rabbineren river en mindre flænge f. eks. i mændenes skjorter, respektive bluser hos damerne, som et ydre tegn på, at vedkommende bærer sorg

Ifølge ortodoks jødisk praksis skal den afdøde altid kistebegraves for at kroppen kan hvile i fred og genopstå ved tidernes ende. Ved ceremonien læses de hebraiske bønner af kantor og rabbineren, og rabbineren holder på dansk en tale om den afdøde.

Derefter går følget fra kapellet til selve begravelsespladsen, hvor jordfæstelsen foregår.

Når kisten kommer i jorden, læses det første kaddish, den bøn som er knyttet til mindet om de døde. Denne bøn siges højt af de efterladte. Kaddish handler ikke i sig selv om døden, men er en lovprisning af Gud.

Traditionelt river den nærmeste familie inden begravelsen en flænge i tøjet for at vise deres sorg.
 
Blomster er ikke en del af ceremonien, men de fleste danske jøder har mange ikke-jødiske venner, og derfor er det ikke ualmindeligt, at der alligevel er lidt blomster med ved jødiske begravelser.
 
De syv første dage efter begravelsen er der tradition for, at den eller de allernærmeste efterladte "sidder shiva". Shiva betyder syv op hebraisk, og i den periode holder den sørgende sig hjemme i syv dage. Venner og bekendte kommer forbi med mad og frugt. Det er dog langt fra alle danske jøder, der bibeholder traditionen med at ”sidde shiva”.
 
Et års tid efter selve begravelsen er der stenafsløring, hvor gravstenen afsløres med en bøn og nogle mindeord.

Ved begravelsens afslutning er det almindeligt, især blandt ortodokse jøder, at rabbineren river en mindre flænge f. eks. i mændenes skjorter, respektive bluser hos damerne, som et ydre tegn på, at vedkommende bærer sorg - ligesom tidligere tiders sorte armbind symboliserede sorg.

kilde: religion.dk/ mosaiske.dk / Hanna Skop