Julen blev vigtig for kristne efter Reformationen

*** FOR EDITORIAL USE ONLY *** "Adoration of the Three Wise Men", by Paul Véronèse. Exhibition ...

Efter Reformationen fik julen større og større betydning både som folkelig og som kirkelig højtid. Fest, dans og sang og larmende julelege var almindeligvis i højsæde i juletiden. Men i 1629 blev der indført en passus, der forbød julefester, da de blev anset for at være ukristelige. "Adoration of the Three Wise Men" af Paul Véronèse, 1270. Foto: Roger-Viollet

Julen har ikke altid været så stor en folkelig og kirkelig højtid, som den er i dag. Den første jul, vi kender til, blev holdt af den romerske kejser Konstantin den Store, men først senere mener man, at julen blev så stor en folkelig og kirkelig højtid, som den er i dag

Jul er en højtid, hvor vi fejrer Jesu fødsel, og der er en række historiske begrundelser for, at den kristne jul er kommet til at se ud, som den gør i dag.

Den 25. december år 336 holdt den romerske kejser Konstantin den Store jul. Det er den første jul, vi kender til. 
 
Tidligere var fejringen af solguden Sol Invictus indført i år 274 på samme dato. Han var en af den senromerske statsreligions vigtige guddomme, men de kristne overtog fejringen i det 4. århundrede. På samme måde var nordisk julefejring også af hedensk oprindelse og blev på samme måde slået sammen med fejringen af Jesu Kristi fødsel. 

I middelalderen spredte julen sig til andre dele af Europa ved hjælp af munkene. I det 8. århundrede foregik den i det meste af Europa, og blev fejret fra d. 25. december til d. 6. januar. De traditionsprægede elementer som julesange, -dekorationer og -mad blev vigtigere end tidligere.

Da kristendommens indtog ramte os i det nordlige Europa i 700-tallet med munken og missionæren Ansgars forkyndelse fulgte julen med sammen med årets øvrige helligdage. Der hersker dog tvivl om, hvorvidt den blev fejret i januar eller d. 25. december, som vi ser i andre dele af Europa.

Vikingetidens lysfejring midt i december hed “yol”. Vi kan stadig spore ordet i dag, hvor den kirkelige fejring forblev "jul" i Norden, hvorimod højtiden andre steder i Europa blev kaldt for “Kristmesse” (Christmas) eller "fejring af fødslen" som i det franske Noël.

Ved protestantismens indtog blev de julegaver, man i katolsk tradition gav til sine børn, lagt på hylden. Det kunne ikke passe, at man skulle fejre Jesu fødsel ved at give dyre gaver til sine børn, når der fandtes så mange fattige mennesker. Derfor blev gaverne givet ved nytår i stedet. 

I løbet af de næste århundreder fik julen større og større betydning både som folkelig og som kirkelig højtid. Fest, dans og sang og larmende julelege var i højsæde i juletiden. Men i 1629 blev der indført en passus, der forbød julefester, da de blev anset for at være ukristelige.

I 1683 blev der med Danske Lov indført en bestemmelse om, at fejrede man jul, blev man straffet for det. I 1735 blev der formuleret en ny helligdagsforordning af Kong Christian VI, der forbød al slags fest på helligdage. Derfor fejrede folk jul efter juledag, men før nytår.

I begyndelsen af det 19. århundrede fik Danmark et stigende behov for at markere en national identitet. Med tabet af flåden til England, statsbankerotten i 1813 og afståelsen af Norge til Sverige i 1814 kom fester og ritualer igen i højsædet i Danmark. Fra statslig side mente man, at befolkningen havde de behov oven på de statslige tragedier.

Julefejringen fik national betydning i Danmark. Fra midten af det 19. århundrede blev de røde og hvide farver bredt brugt for at fejre julen, eksempelvis i lys og borddækning; dannebrogsflaget ligeså. Der var desuden flere og flere butikker, som benyttede sig af julen til at fremme salg. Noget vi kender rigeligt til i dag.

I Danmark blev vi generelt meget påvirket af, hvordan traditionerne udviklede sig i Tyskland, England og USA. Men efter krigen i 1864 forsvandt opmærksomheden delvist fra Tyskland og rettede sig nu næsten helt mod England og USA, hvorfra vi kender til bl.a. julemanden og de flyvende rensdyr, mistelten og julekort og ikke mindst Charles Dickens’ nu næsten legendariske roman “Et juleeventyr” (A Christmas Carol) blev bredt kendt, da den kom på gaden i 1843. Den skabte rammer og hygge om lyset i den mørke tid og var samtidigt en understøttelse af det kristne budskab om at være gode ved andre.  

Fra år 1930 ses igen en påvirkning fra Tyskland, men også Sverige og Norge bliver her indflydelsesrige med blandt andet deres glögg og luciafejringen den 13. december.
Fra 1914 begyndte julen at blive kimet ind d. 24. december, sidst på dagen. Og den tradition har varet ved, da mange mennesker har tradition for at besøge kirken om eftermiddagen d. 24. december.