14. december: Kunstner: Jeg forsøger at skildre det uforklarlige i mine malerier

Asghar Farhadis ”Nader og Simin – en separation” modtog Guldbjørnen ved den seneste filmfestival i ...

En vigtig del af juletraditionen hos Simon Aaen er afhentningen af juletræet. Hele familien tager afsted og kan bruge lang tid på at finde det helt rigtige træ. Her ses Simon Aaen og hans børn ved afhentningen af juletræet julen 2012. Foto: Privat

"I keltisk kristendom bruger man begrebet a thin place om steder, hvor der har været bedt til Gud i så mange generationer. Jeg mener også, at jeg til tider får fornemmelsen af a thin place, når jeg bevæger mig i naturen," siger billedkunstner Simon Aaen

Har du haft en oplevelse, du ikke kunne forklare? Eller været i en situation, hvor en anden udbrød: "Der må være mere mellem himmel og jord"?

Jeg vil gerne angribe spørgsmålet fra en anden vinkel. Jeg har ikke oplevet en omvæltende oplevelse fra den ene dag til den anden eller en konkret hændelse, jeg vil kalde en religiøs oplevelse. Derimod vil jeg sige, at jeg oplever hver dag som en form for mirakel.

Den måde, jeg arbejder med kunsten på, handler meget om at søge inspirationen i naturen. I keltisk kristendom bruger man begrebet a thin place om steder, hvor der har været bedt til Gud i så mange generationer, at man mener, at der er tættere til Gud disse steder. Det kan være i klostre og kirker.

LÆS OGSÅ:
Hvad er keltisk spiritualitet?

Jeg mener også, at jeg til tider får fornemmelsen af a thin place, når jeg bevæger mig i naturen. Et eksempel kan være, når jeg ser, hvordan lyset kan spejle sig i en vandoverflade eller går i skoven en frostklar januarmorgen med min hund."

"I sådan en situation kan jeg få oplevelsen af, at der er mere mellem himmel og jord. Det handler mere om en fortolkning af det, jeg ser end den konkret situation eller en oplevelse.

Hvordan tolker du den oplevelse?


Naturen kan på én gang være æstetisk og blid, men også rå og voldsom. Netop over for naturen oplever jeg, at jeg ikke har den fulde kontrol, og deri ligger en frihed. I den oplevelse af at miste kontrollen kan jeg finde ro i min tro.

Det er en væsentlig ting ved troen og ved livet, tror jeg. Vi kan ikke kontrollere alting i livet, selvom mange i dag higer efter at få kontrol. Der kan være en ro i at acceptere, at vi ikke behøver være i kontrol med alting.

LÆS OGSÅ:
"Der var kun Jesus og mig og det tidløse nu"

Hvordan vil du beskrive din tro?


"Troen har altid været en del af mit liv. Jeg arbejder blandt andet med religiøse motiver. I det øjeblik jeg gør det, skal jeg også forholde mig til, hvordan andre læser og bruger disse motiver. Hvordan får jeg form på disse motiver uden at 'kontrollere' dem?"

"I mine malerier forsøger jeg at lave en abstrakt del, der kan repræsentere det guddommelige, det uforklarlige, og kobler det med noget konkret, man kan se, hvad er, det jordiske. På den måde forsøger jeg at gengive et møde mellem det
guddommelige og det jordiske.

Jeg ser troen som værende noget abstrakt og ukonkret. Hvis folk kan få den oplevelse, at de selv kan være i malerierne og fortælle deres egen tro og tvivl ind i billedet, er jeg glad. Jeg er hverken teolog eller missionær, og selvom en stor del af min tro afspejler sig i mit arbejde som billedkunstner, er det meget væsentligt for mig, at mine malerier først og fremmest er kunst og derefter 'religiøse'. Det er vigtigt for mig, at det faglige udtryk og traditionen omkring den religiøse kunst er i orden.

Hvad laver du den 24. december? Hvad betyder julen for dig?


Vi er hjemme i Rønde med børnene og har enten min svigermor eller mine forældre på besøg. Og så kommer der også nogle unge mennesker fra min kones familie og holder jul med os. Julen betyder meget for mig. Den indholdsmæssige del; lyset og håbet, som julen bringer samt glæden ved at give hinanden gaver og at være sammen.

Simon Aaen er billedkunstner. Læs mere
her.