22. december: "En berøvet mand hjalp mig, da jeg var syg og alene i Kina"

"De største undere og uforklarlige oplevelser jeg har haft, må have været de talrige gange, jeg er blevet set med omsorg af andre mennesker, som ikke nødvendigvis har kendt noget som helst til mig", siger foredragsholder og pilgrimsvandrer Adam Laugesen. Foto: Lars Aarø/Fokus.

Det var et af hverdagens mirakler, da en mand, som lige var blevet overfaldet og bestjålet, tog sig af mig, da jeg var afkræftet af sygdom og alene i Kina, fortæller foredragsholder Adam Laugesen

Har du haft en oplevelse, du ikke kunne forklare? Eller været i en situation, hvor en anden udbrød: "Der må være mere mellem himmel og jord"?

Jeg kunne fortælle en række uforklarlige historier, blandt andet om en hinduistisk munke, jeg mødte, som læste min fortid uden at kende mig. Om relikvier, som på uforklarlig vis begyndte at lugte af blomster, en papirikon jeg så, som dryppede med olie, eller da jeg mødte en kristen kvinde, som hver påske fik stigmata.

Men jeg synes egentlig, at det er lige så uforklarligt og mirakuløst eller oven i købet mere, de mange gange jeg er blevet set på med omsorg af andre mennesker, som ikke nødvendigvis har kendt noget til mig, eller oven i købet mennesker, der har været i dyb nød selv, men til trods herfor har hjulpet mig. Der kan man da ikke andet end at tro, at der er mere imellem himmel og jord? Jeg synes, kærligheden er lige så uforklarlig og forklarlig som Gud.

De største undere og uforklarlige oplevelser jeg har haft, må have været de talrige gange, jeg er blevet set med omsorg af andre mennesker, som ikke nødvendigvis har kendt noget som helst til mig.

LÆS OGSÅ: Nu tør jeg sige, at jeg er troende (interview med Adam Laugesen om to års pilgrimsrejse)

En af de gange jeg husker tilbage på som et ikonisk billede på dette, var en oplevelse, jeg havde, da jeg var i Kirgisistan. Det var efterår i det bjergrige land, og frosten var begyndt at sætte ind om natten. Jeg havde haft nogle hårde dage, hvor jeg var blevet presset både psykisk og fysisk, idet mine visumansøgninger gang på gang blev afvist uden grund på den kinesiske ambassade, imens mit kirgisiske visum langsomt tikkede imod dets ende. Samtidig skulle jeg sove uden for i flere kolde nætter uden sovepose gemt under buske i de gamle sovjetiske betonlejlighedskompleksers baggårde.

Da jeg endelig havde fået mit visum til Kina, kunne jeg ikke vente med at forlade Bishke. Jeg pressede mig selv videre og var så heldig at få et lift med en fyr, som kørte minibus 300 kilometer syd på til Narin, hvilket er mange kilometer, når det er igennem bjerge."

"Udkørt som jeg var, orkede jeg ikke at lede efter noget ordentligt at spise, men fandt en lille spisestue, hvor de serverede palov, hvilket er en usbekisk nationalret. Det er en meget olieret risret, hvor risene nærmest bliver kogt i olie sammen med gulerødder, løg og nogle meget fedtrige stykke fårekød."

"Jeg spiste maden uden videre tanke og skyndte mig over til mit lift, som ventede på mig. Det gik hurtigt op for mig, at jeg havde fået madforgiftning ikke som i diarre, men som om min mave blev fyldt med gasser. Det gjorde afsindigt ondt, og jeg kunne knapt tale af smerter.

LÆS OGSÅ: En drøm blev afgørende for min overlevelse i Sibirien

Efter 7-8 timer blev jeg sat af i Narin og stod der i de allermørkeste og koldeste timer af natten lige før morgengryet. Jeg var fuldstændig tømt for alle kræfter, og der var kun smerte og kulde tilbage. Imens jeg gik, kom der en mand med en forreven blodig skjorte hen til mig. Jeg havde ikke kræfter til at være bange eller suspekt, men fulgte bare efter ham, da han indikerede, at jeg skulle gå med ham. Han var omkring 40 år med en velbygget krop, men et ansigt, som lå i foldet, tynget af sorg og misbrug.

Da vi kom til hans hjem, hvilket lignede et brændeskur i forfald, hjalp han mig af med min taske. Dernæst hyldede han mig ind i alle de tæpper, han havde i sit hus og lod mig sidde i sin seng en madras med fjedre, som stod ud ad siderne på den. Da han fik tændt op i en brændeovn og skænket te til os fra en termokande, begyndte vi at tale."

"Ved hjælp af fagter fandt jeg ud af, at han havde været en meget lovende balletdanser imod slutningen af Sovjetunionen, men var blevet fyret derfra, da han fik en skade i sin fod. Derefter var han flyttet tilbage til sin barndomslandsby, hvor han var begyndt at drikke."

LÆS OGSÅ: "Hverdagens undere fylder mig med undren"

"Grunden til, at hans skjorte var blodig, var, at han lige var blevet overfaldet og bestjålet, om end han ikke havde noget, de kunne tage. Han lod mig sidde i sit hus hele morgenen, indtil solen havde taget det værste af nattens frost. Herefter gav han mig et par hjemmestrikkede uldsokker og forsvandt indenfor igen, hvor en flaske vodka ventede ham.

Hvordan tolker du den oplevelse?

Et af hverdagens mirakler.

Hvordan vil du beskrive din tro?

Jeg vil sige, at jeg tror på Gud, og mit gudsbillede er rodfæstet i kristendommen, om end jeg ikke tror på kirken som institution.

Hvad laver du den 24. december, fejrer du jul? Hvad betyder julen for dig?

Jeg skal fejre jul for første gang i to år med min familie. Julen er en familietid, som har været ret ensom at fejre alene de sidste to år, så det glæder jeg mig meget til.

Adam Laugesen er pilgrimsvandrer og foredragsholder