En ateistisk jul med Anders Stjernholm
Jeg elsker jul. Lad mig slå det fast med det samme, skriver talsmand for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm
Jeg har fået lov til at lave en lille adventskalender til religion.dk, hvor jeg skriver om jul fra det ateistiske perspektiv. Se det er jo ikke noget let størrelse at generalisere på, da det eneste fællestræk juletiden har for ateister er, at vi holder os fra at prise Jesus. Ligesom vi jo gør resten af året. Derudover er julefejringen en individuel sag for hver ateist. Så i det følgende er jeg nødt til at tage udgangspunkt i mig selv.
Jeg elsker jul. Lad mig slå det fast med det samme. Jeg synes, at denne højtid passer perfekt ind i et ellers kedeligt halvår på vores breddegrader. Det er koldt, det er gråt, det er trist. Men man kan sætte sig inden for i varmen og bruge lidt mere tid med sine venner og familie. Det kræver selvfølgelig, at man har venner og familie, man gider at bruge tid på - og som en heldig lille julegris har jeg sådan nogle. Det er kernen i min julefejring.
Julen er en oplagt tid til at samle op på min omgangskreds' gøren og laden. Hvem overvejer børn? Har nogen skiftet job? Hvad går folk op i? Hvem er single nu? (en relevant betragtning for en evighedsungkarl). Det føles unægteligt som om, at jeg bliver langt mere opdateret i julemåneden på disse ting. Og det skyldes ikke kun julefrokoster.
Og så pynter jeg faktisk også op. På trods af mine 34 år og ungkarletilværelse, så er stuen fuld af kravlenisser, musetrapper, guirlander og andet kitschet gøjl i hele december. Det har der været siden jeg flyttede hjemmefra, hvor jeg fik en kasse af min mors aflagte julepynt med. Da jeg som det sidste barn forlod reden, fik hun mulighed for at opgradere julepynten med alt fra Georg Jensen og fik hjemmet i Fredensborg til at ligne et persisk guldtempel. Jeg overtog alt det bukkede, stearinbefængte børneklip. Og jeg elsker det!
Dog er der ingen engle eller Jesusser. Jul fungerer helt fint uden - ligesom resten af livet også gør.
Det spøjse ved min ateistiske jul er vel, at den ligger så umådeligt tæt op af de flestes julefejring her i landet. Det giver vel god mening, for den kristne overbygning på julen er efterhånden en eftertanke for de fleste af os. Hvilket den også bør være.
Jeg gider ikke ind i langt argumentation omkring datoen for Jesus' fødselsdag, legitimeringen af påstanden om hans forhold til den påståede gud, osv.
Grundlæggende ved en læser på religion.dk vel godt, at jeg ud fra en videnskabelig sandsynlighedsbetragning regner det som et fupnummer. Og følgelig har jeg ikke behov og ønske om kirkens hjælp til at være et godt menneske - heller ikke ved juletid. Jeg kan godt finde ud af det.
Kristendommens storhedstid i Danmark er forbi. Og dermed også dens indflydelse på vores største kulturelle samlingspunkt: julen. Jeg oplever, at for de fleste af os er kristendom nu et mere eller mindre ligegyldigt appendix til julefejringen. Og det er dens rette plads.