Billedserie

Billedserie: Sådan fejres Yom Kippur

Ultraortodokse jøder svinger kyllinger over deres hoveder under Kaparot-ceremonien. Ritualet går ud på at overføre sine synder fra det forgangne år til kyllingen, og det udføres før forsoningsdagen Yom Kippur. Efter ceremonien slagter man typisk kyllingerne og giver dem til de fattige. Jerusalem 2004. Foto: .

Den jødiske forsoningsdag Yom Kippur markerer anger over for Gud for den synd, der er begået i det forgangne år. På dagen udføres blandt andet Kaparot-ritualet, hvor man svinger kyllinger over hovedet, mens man udsiger en bøn. Læs mere om Yom Kippur her.

Forsoningsdagen Yom Kippur er for jøderne den helligste af alle fester. Den falder på den tiende dag efter nytår, Rosh Hashanah. Meningen med dagen er, at hvert enkelt menneske skal gennemgå en personlig og åndelig renselsesproces. Det markeres ved at faste i et døgn fra solnedgang til mørkets frembrud den efterfølgende dag som tegn på anger over for Gud for de synder, man har begået. (Jævnfør 3. Mosebog 23,27-28).

På templets tid markeredes renselsen ved at slagte to gedebukke. Som det eneste tidspunkt på året måtte ypperstepræsten denne dag gå ind i templets allerhelligste rum med blodet fra den ene buk. Den anden blev ført ud i ørkenen og sluppet løs, efter ypperstepræsten havde lagt sine hænder på den og bekendt folkets synder. Det markerede, at al folkets synd nu var tilgivet.

Kaparot-ritualet til Yom Kippur

Kaparot er et gammelt ritual, som udføres i forbindelse med Yom Kippur. Oprindeligt udføres ceremonien ved at tage en kylling og svinge den over hovedet, mens man siger bønnen: "Dette er min stedfortræder, dette er min forsoning. Denne kylling vil gå til sin død, mens jeg går fred og et langt liv i møde." Kyllingen bliver slagtet og den gives til de fattige.

Kaparot praktiseres stadig på denne måde af ultraortodokse jøder. Andre jøder udfører Kaparot ved at vifte penge pakket ind i et hvidt klæde over hovedet, recitere bønnen, og derefter give penge til velgørenhed.

Billeder fra Yom Kippur

Se billederne af Yom Kippur-fejringer nedenfor. Billederne viser primært ultraortodokse jøders ceremonier.

En ultraortodoks jødisk kvinde svinger en kylling over sit hoved under kapparot-ceremonien. Ritualet går ud på at overføre sine synder fra det forgangne år til kyllingen, og det udføres før forsoningsdagen yom kippur. Foto: AFP Photomenahem Kahana
En ultraortodoks jøde i Jerusalem udfører det gamle kapparot-ritual: at svinge en kylling over sit hoved. Ritualet med at overføre det forgangne års synder til en kylling udføres før yom kippur.
Ultra-ortodokse jøder bærer Tora-ruller ind i en synagoge i Jerusalem som forberedelse til Yom Kippur. I et døgn slukkes alle fjernsyn og busserne kører ikke i anledning af den helligste dag i den jødiske kalender. Jerusalem 2001.
En rabbiner slår på ryggen af en bevæbnet ultraortodoks jødisk mand som en del af Malkot-ceremonien, hvor han skal bøde for sine synder forud for Yom Kippur. Yom Kippur betyder forsoningsdagen og markeres med 25 timers faste, som begynder ved solnedgang aftenen før Yom Kippur. Jerusalem 2001.
Ultraortodokse jøder pisker jødiske mænd med lædersnore som en symbolsk straf for deres synder under Malkot-ceremonien et par dage før Yom Kippur. Jerusalem 2004. Foto: AFP PHOTO/Menahem KAHANA
En ultraortodoks jødisk pige kigger på de slagtede kyllinger efter Kaparot-ceremonien, hvor kyllinger slagtes som et symbol på forsoning og bod. Jerusalem, 2007. Foto: REUTERSGil Cohen Magen
En afghansk jøde blæser i et vædderhorn i en synagoge i Kabul i forbindelse med Yom Kippur. Foto: AFP PHOTOMASSOUD Hossaini
En ortodoks jøde svinger en levende kylling over sit hoved, mens han reciterer bønner under Kaparot-ritualet dagen før forsoningsdagen Yom Kippur. Jerusalem 2008. Foto: EPAJIM HOLLANDER
En ultraortodoks jødisk mand under Kaparot-ceremonien. Ifølge jødisk tro skal det forgangne års synder overføres til kyllingen før Yom Kippur. Foto: EPAPAVEL WOLBERG
Jøder beder midnatsbøn ved Grædemuren i Jerusalem, jødernest helligste sted, dagen, dagen før forsoningsdagen Yom Kippur. Denne dag regnes for den vigitste i det jødiske år. Jøder verden over højtideligholder denne dag med 25 timers faste og bøn, og ofte bruger de hele dagen i synagogen. 2008. Foto: REUTERSYannis Behrakis (JERUSALEM)
Jøder beder midnatsbøn ved Grædemuren i Jerusalem, jødernest helligste sted, dagen, dagen før forsoningsdagen Yom Kippur. Denne dag regnes for den vigitste i det jødiske år. Jøder verden over højtideligholder denne dag med 25 timers faste og bøn, og ofte bruger de hele dagen i synagogen. 2008. Foto: REUTERSYannis Behrakis (JERUSALEM)
Ultra-ortodokse jødiske mænd svinger kyllinger over deres hoved under Kaparot-ceremonien før Yom Kippur. Jerusalem, 2009. Foto: AFP PHOTOMENAHEM KAHANA
En ultra-ortodoks jøde slår en anden jøde med et læderbælte som symbol på straf for hans synder. Den såkaldte Malkot-ceremoni udføres et par timer før Yom Kippur, den jødiske forsoningsdag. Jerusalem 2007. Foto: AFP PHOTOMENAHEM KAHANA
Den ultra-ortodokste jødiske rabbiner Yehuda Mutzafi viser nogle af sine unikke 'shoafarer' eller vædderhorn frem. Shofaren, som er et instrument, bruges hovedsageligt i forbindelse med det jødiske nytår Rosh Hashana og på forsoningsdagen Yom Kippur i forbindelse med fastens afslutning. Foto: EPAABIR SULTAN ISRAEL OUT
Den ultra-ortodokste jødiske rabbiner Yehuda Mutzafi viser nogle af sine unikke 'shoafarer' eller vædderhorn frem. Shofaren, som er et instrument, bruges hovedsageligt i forbindelse med det jødiske nytår Rosh Hashana og på forsoningsdagen Yom Kippur i forbindelse med fastens afslutning. Foto: EPAABIR SULTAN ISRAEL OUT