Kunsten kan tage fra de riges forbrugsfest og give til de fattige i julen

I forgrunden malede jeg ikke de tre vise mænd fra Østerland, men de tre tåbelige mænd fra Vesterland, som fotograferede oplevelsen for at lægge den på facebook; been there - done that, skriver kunstner Karsten Auerbach Foto: Karsten Auerbach.

I mange år har jeg lavet et billede hver jul, trykt det som julekort, sat originalen på auktion og sendt pengene til venner i Kina, Indien eller Thailand, som eksempelvis hjælper gadebørn, hiv-ramte unge eller fattige familier, fortæller kunstner Karsten Auerbach

I oktober, når julen begynder i supermarkederne, vil jeg gerne flytte til et julefrit buddhistisk land frem til jul. Vi prøvede det et år i Nordthailand, mens børnene var små, og kom først hjem ti dage før juleaften. Det passede mig fint.

Ikke at julen ikke betyder noget for mig. Tværtimod! Men jeg deltager mest i traditionerne for familiens skyld. Jeg har ikke behov for at melde mig ud, men de eneste gange, hvor juleaften har været meningsfuld for mig, har været, når min ene søn inviterede en ensom eller hjemløs ven med hjem til festlighederne.

Skulle jeg holde helt min egen juleaften, var det nok kun det religiøse indhold, der fyldte: En stille, højtidelig aften. Midnatsgudstjeneste med stearinlys. Gerne i et katolsk land. Eller måske længere væk: et sted, hvor vi kristne er i mindretal, og julen derfor har en anden og dybere betydning.

Min jul er en inkarnation-fest. De fleste danskere kender kun dette vigtige teologiske ord med en forstavelse, der får det til at betyde noget fuldstændigt andet: re-inkarnation. Inkarnation derimod handler om det store mysterium, at Gud valgte at blive menneske af kød og blod. Jeg er billedkunstner og ikke teolog, men med tiden har jeg alligevel forstået, at netop dogmet om, at Jesus Kristus på én gang er både sand Gud og sandt menneske, er kernen i sund teologi.

Jeg har fundet min egen måde at fejre det: I mange år har jeg lavet et billede hver jul, trykt det som julekort, sat originalen på auktion i en lokal café eller folkekirke og på de sociale medier og sendt pengene til venner i Kina, Indien eller Thailand, som eksempelvis hjælper gadebørn, HIV-ramte unge eller fattige familier.

Karsten

Skulle jeg holde helt min egen juleaften, var det nok kun det religiøse indhold, der fyldte: En stille, højtidelig aften. Midnatsgudstjeneste med stearinlys. Gerne i et katolsk land. Eller måske længere væk: et sted, hvor vi kristne er i mindretal, og julen derfor har en anden og dybere betydning, skriver kunstner Karsten Auerbach. Foto: Søren Kjeldgaard.

Ironisk nok får dette også min jul til at begynde tidligt. Min fantasi bliver gravid med ideer og skitser – allerede i oktober eller november. Jeg tænker på fosteret, den nyfødte Jesus, Marias mave eller selve fødslen og prøver at male det på nye måder.

Ordet meditation betyder dyb eftertanke. For mig er det at lave billeder netop en måde at tænke noget igennem. Kunstneriske processer er i den grad ”religiøs praksis” – mindst lige så meget som at sidde foran ikoner og fyrfadslys og tie stille – eller at gå 15 kilometer med en kæp i hånden og kalde sig pilgrim.

Fordybelsen fører ofte til nye eksperimenter og udtryk. Et år modellerede jeg et barn i 3D, som ”blev født” ind igennem en mandelformet åbning i en glasplade. Det var malet helt realistisk med blod, fosterfedt og vand som kontrast til glorien og glimmeret på de andre alt for pæne jesusbørn.

Min fantasi bliver gravid med ideer og skitser – allerede i oktober eller november. Jeg tænker på fosteret, den nyfødte Jesus, Marias mave eller selve fødslen og prøver at male det på nye måder. Et år modellerede jeg et barn i 3D, som ”blev født” ind igennem en mandelformet åbning i en glasplade, skriver kunstner Karsten Auerbach. Foto: Karsten Auerbach.

Et andet år malede jeg den nyfødte som en ikon på guld-grund - omkranset af portrætter af 24 af de slumbørn i Kolkata, som billedet skulle skaffe mad og tøj til.

Et andet år malede jeg den nyfødte som en ikon på guld-grund - omkranset af portrætter af 24 af de slumbørn i Kolkata, som billedet skulle skaffe mad og tøj til, fortæller kunstner Karsten Auerbach. Foto: Karsten Auerbach.

Et tredje år malede jeg en alt for ung mor med sin baby omgivet af klunsere og losseplads oven på en kopi af Gustave Doré’s kendte illustration med hyrderne. I forgrunden malede jeg ikke de tre vise mænd fra Østerland, men de tre tåbelige mænd fra Vesterland, som fotograferede oplevelsen for at lægge den på facebook; been there - done that.

Auktionen er lykkedes hvert år: Det er festligt at blive kimet ned af bud på telefon, sms, facebook og mail juleaftens eftermiddag, når auktionen slutter. Det indbringer typisk 4-6.000 kr., men det rækker faktisk meget langt, når de eksempelvis bliver omsat til skoleuniformer og -gang for 50 indiske slumbørn. Nu flere år senere hører jeg, at nogle af disse børn er i gang med faglige eller mellemlange uddannelser.

Kunst er jo en luksusvare. Men det føles godt og Robin Hood-agtigt, når kunsten kan tage fra de riges forbrugsfest og give til de fattige. Det omsætter eller ”inkarnerer” meget af dét, som julen er for mig.

Til jul bliver jeg førstegangs-farfar. Min svigerdatters flotte voksende mave har inspireret årets julebillede af en meget gravid Jomfru Maria malet på bladguld. Auktionen kan følges på facebook og www.auerbach-art.dk. Pengene fra dette års auktion går til børnene blandt fordrevne yazidier på Sinjar-bjerget i det nordlige Irak.

Auerbach arbejder på at få en statuette af Maria, som hans søns har fundet på en genbrugsstation, til at se gravid ud. Statuetten har stået model til dette års julebillede. Foto: Karsten Auerbach.

Karsten Auerbach er kunstner.