19. december

Direktør i Julemærkefonden: Julen er min travleste tid

Direktør for Julemærkefonden Søren Ravn Jensen Foto: Fotograf Steen Wrem

For Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden, er julen en travl tid med meget arbejde. Men når kalenderen viser den 24., sænker julefreden sig som et tæppe, der varmer ham og hans nærmeste

Når jeg hører ordet ”jul”, tænker jeg jobmæssig travlhed og familiemæssig hygge og varme.

Jeg tænker før og efter den 24. december. Som direktør i Julemærkefonden har jeg arbejdsmæssigt rigtigt meget at se til - helt fra julemærkets udgivelse i slutningen af oktober og frem til dagen før juleaften.

Julemærkefonden skal hente knap halvdelen af sine indtægter i november og december, så det er en meget vigtig tid for os.

Men fra den 24. december og i juledagene står den på faste traditioner og dejligt samvær med den allernærmeste familie. 

Juleaften har sit faste, men rolige mønster uden jag.

Forberedelse af julemiddagen om formiddagen – risalamanden skal gøres klar, and og flæskesteg skal forberedes og kartoflerne pilles. Jeg står selv i køkkenet, og jeg nyder at lave julemiddagen til min familie.

Herefter skal juletræet pyntes, og gaver lægges under.

De sidste afsnit af TV-julekalenderne skal ses, og kl. 16.00 er der Disneys juleshow.

Middagen er klar omkring kl. 18.30 – 19.00, og så går det ellers derudad med hyggelig julemiddag og mandelgave, dans om juletræet og i hele huset, så naboerne holder sig for ørerne. Juletræet nydes med lysene, og så går vi i gang med gaveoppakning. Yngste mand henter gaverne, og farmand klipper båndene over. Aftenen sluttes af med the og konfekt.

Julen er for mig en påmindelse om danskeres kristne baggrund, men det som fylder mest i de få dage, det drejer sig om mellem jul og nytår, er absolut frirum og total afkobling fra en travl hverdag. Det er et helle for mig - en ”time” – hvor roen sænker sig, og hvor jeg har lov til at tage en ”morfar” midt på dagen. Efter nytår er alle batterierne ladt op, og kampen for at samle penge ind til udsatte børn i Danmark kan begynde igen.

Hvis jeg skulle forklare dansk jul for et menneske med en anden baggrund, ville jeg først bede vedkommende fortælle om en højtid i vedkommendes egen kultur. Så ville jeg trække paralleller til, hvad dansk jul er.

Jeg tror, at højtider på tværs af kulturer handler om traditioner med gentagne mønstre, familiesamvær omkring mad og glade børn, og hvor relationer plejes. Derfor vil alle mennesker kunne spejle sig i dansk jul.

Men dansk jul er også en lysfest, hvor vi i mørket tænder et lys for, at tiden nu vender, og dagene bliver længere. Men lyset og Jesusbarnet symboliserer også troen på en lysere fremtid.