13. december

"Min julefejring kan ske hvor som helst"

"Resten af helligdagene læser vi bøger, spiller spil, går lange ture, kigger efter elge, laver god vegetarmad, bager ærøske æbleskiver med svesker og hygger," skriver pilgrimspræst Elisabeth Lidell. Foto: Roxana - Fotolia

Juleaften tænder vi den store kakkelovn, tager festtøj på og deltager i den børnevenlige julebøn i Torpa Kirke, skriver Elisabeth Lidell

Da jeg var præst ved Københavns Domkirke i 80erne, havde vi en iransk flygtning boende. Han læste til ingeniør, og vi talte jævnligt med hinanden om vore forskellige kulturer og religioner. Op mod jul inviterede vi ham til at fejre juleaften sammen med os. Den 24. december klædte vi os alle i festtøjet og kørte ind til Vor Frue Kirke, hvor jeg havde julegudstjenesten.

Vores unge ven fik et chok over at se mig stå for alteret foran Thorvaldsens Kristus-statue i mine liturgiske klæder, omgivet af to store juletræer, hundredevis af højtidsstemte mennesker i den store katedral med Drengekorets englesang og de latinske hymner: ’O magnum mysterium’. Bagefter ringede han hjem til sin mor og fortalte, at han boede hos en kvindelig mullah!! Jeg havde ellers fortalt ham, at jeg arbejdede ved Domkirken, men han havde åbenbaret ikke rigtig forstået indholdet af mine opgaver! Jul har jeg fejret forskellige steder: i Marstal, Charlotte Amalie, Stockholm, København, Sydney, på Mols og i Småland.

Jeg elsker Sverige, ikke mindst p.g.a. mine svenske aner. Her var min forfædre præster siden 1600-tallet, og Svenska Kyrkans spiritualitet har inspireret mig siden mine teenageår. I min ungdom arbejdede jeg med konfirmander på Stiftsgården og med retræte på St. Davidsgården i Rättvik, Dalarne, ligesom jeg studerede et semester ved Nordiska Afrikainstitutet i Uppsala.

I år holder vi jul på vores ødegård i Sverige, som vi deler med 15 andre familier. Vores grund indbefatter en stor del skov, og min mand tager motorsaven med for at fælde træer, så vi og vore medejere har noget at fyre op med. Vi går også på jagt efter et smukt træ, som vi pynter i stuen ved hjælp af vores medbragte julekasse.

Juleaften tænder vi den store kakkelovn, tager festtøj på og deltager i den børnevenlige julebøn i Torpa Kirke, beundrer den fine julekrybbbe, hører børnekoret synge: ’Nu tändas tusen juleljus’, hilser på kirketjeneren o.a. lokale folk, går hjem og spiser julemiddag, tænder lysene på juletræet, synger og danser omkring træet, udveksler lidt gaver, går midnatstur under stjernehimlen: Stille nat, hellige nat… Inkarnationen. Og jeg glæder mig over Brorsons smukke julesalme, som jeg første gang hørte som barn i Ommel Kirke:

Mit hjerte altid vanker
i Jesu føderum,
did samles mine tanker
i deres hovedsum;
dér er min længsel hjemme,
dér har min tro sin skat,
jeg kan dig aldrig glemme,
du søde julenat. DS 125,1

Tidligt julemorgen går vi i bælgmørke 1 km. op til den velbesøgte ’Julotta’ i Torpa Kyrka. Det er utrolig stemningsfuldt med udelukkende levende lys i kirkerummet.

Resten af helligdagene læser vi bøger, spiller spil, går lange ture, kigger efter elge, laver god vegetarmad, bager ærøske æbleskiver med svesker og hygger. Huset ligger så langt ude på ’Herrens mark’, at der hverken er internet- eller mobilforbindelse. Det betyder til gengæld, at vi får god tid til at være sammen!

Elisabeth Lidell er pilgrimspræst, retræteleder og åndelig vejleder.