Nonne: Davids salmer er mere langtidsholdbar næring end julemad

Den første jul i klostret husker jeg ganske tydeligt, da gik tankerne til familien: Nu sidder de derhjemme med flæskestegen og risengrød og hygger sig, men klokken 23, hvor min familie var færdige med julen, begyndte den egentlige fejring for os med de smukke, sungne Davids salmer, skriver nonne Anna-Maria Kjellegaard

Ved ordet jul opstår der mange minder: ”…et strålende minde med kærter og sang, om julen derhjemme, derhjemme hos moder en gang” (fra sangen ”Der er noget i luften”).

Min barndoms jul var i 1950´erne på Vesterbro i København. Vi boede i en 3,5-værelseslejlighed – den var ikke stor, men alligevel større end så mange andres.

Vi købte altid juletræ på Enghave Plads, hvor spejderne og studenter med sorte studenterhuer på hovederne stod og solgte dem. Ofte var det min storebror og mig, der hentede det. Julemenuen bestod af flæskesteg med tilbehør og risengrød samt selvfølgelig en mandelgave!

Juletræet blev pyntet et par dage før jul. Der skulle fehår og de hjemmelavede hjerter på samt små rækker af Dannebrogsflag. Dengang var der ikke elektriske lyskæder, så det var de små kærter fra Asp-Holmblad, som blev tændt. Som sikkerhed havde min mor altid en gulvspand med vand stående ved siden af juletræet.

Stuen var ikke stor, så juletræet stod klemt op i et hjørne; vi kunne derfor aldrig danse om juletræet. Men gaverne under træet var der plads til. Der var nu heller ikke så mange, som der ofte er nu om dage. Vi sang de traditionelle danske julesalmer. Ofte spillede min far mundharmonika og jeg blokfløjte til.

Kirkegang var ikke en del af julefejringen. Krybbespil og luciaoptog deltog jeg i på fritidshjemmet i Saxogade. Julens indhold for mig dengang var varmen, hyggen og gaverne i familiens skød.

Senere som voksen, da jeg var blevet katolik, blev julens indhold og forståelsen af den en anden. Stadigvæk blev julen fejret juleaften den 24. december i familiens skød, men når selve aftenen var færdig cirka klokken 23, ville jeg til midnatsmesse i Stenosgade. Min familie rystede på hovedet: ”Det er da et underligt tidspunkt at gå i kirke på,” som min mor udtrykte det.

Som voksen begyndte jeg at ”forstå”, hvad julen egentlig drejer sig om. Det lille barn i krybben i Betlehem var – er – Guds Søn: Gud der bliver menneske. At ”forstå” dette mysterium kan man dybest set ikke, og det er stadig en rejse, jeg er på.

Efterhånden er det blevet til mange julefejringer i klostret, hvor jeg er nonne. Den første jul i klostret husker jeg ganske tydeligt. (Vi fejrer ikke traditionel dansk jul selve juleaften, men begynder først ved julevigilierne klokken 23 efterfulgt af midnatsmessen klokken 24).

Først på aftenen spiste vi godt nok risengrød, og der var en lille mandelgave, men ellers var det vores normale aftensmad: rugbrød med pålæg. Da gik tankerne til familien: Nu sidder de derhjemme med flæskestegen og risengrød og hygger sig. Men klokken 23, hvor min familie var færdige med julen, begyndte den egentlige fejring for os med de smukke, sungne Davids salmer og læsninger fra Det Gamle Testamente, der peger hen på Messias’ komme. Dette er mere langtidsholdbar næring end flæskesteg og rødkål, så jeg vil ikke bytte!

Jeg vil slutte af med en af de antifoner, vi synger i juletiden og som udtrykker, hvad ordet jul betyder for mig i dag:

 ”O admirabile commercium” – ” O, vidunderlige bytte! Menneskeslægtens Skaber påtog sig sjæl og legeme og lod sig føde af en jomfru; han fremstod som menneske for at give os del i sin guddom.”

og fra en anden sang:

”… thi evig, ja evig er glæden, når Han følger med” (fra sangen ”Der er noget i luften”).

Med dette ønsker jeg alle glædelig jul. 

Søster Anna-Maria Kjellegaard er benediktinernonne og panelist ved religion.dk.