Daoisme har formet det moderne Kinas kultur

Er daoisme en filosofi eller en religion? Vestlige forskere er uenige, men i Kina har daoisme status af religion og har haft afgørende betydning for landets kulturelle udvikling

Kinas kultur er primært formet af tre religiøse og filosofiske strømninger: Buddhisme, konfucianisme og daoisme. Hvor buddhisme er en importeret religion og konfucianisme betegnes som en filosofi, er daoismen den eneste religion, som er ”made in China”. Nogle forskere mener dog, at daoisme mangler væsentlige elementer for at kunne kaldes en religion i vestlig forstand. Så hvad er daoisme, og hvordan dyrkes den?

Historisk set tilskrives den kinesiske filosof og forfatter Lao Zi (4. århundrede f.Kr.) rollen som grundlægger af daoismen. Han udtænkte de grundlæggende ideer og principper omkring Dao.

Læs også: Religionen blomstrer i Kina

Det er omdiskuteret, om Lao Zi var en historisk person eller om han er opfundet af eftertiden. Under alle omståndigheder krediteres Lao Zi som den første, der samlede ideerne omkring dao på skrift. Skriftet hedder Daodejing eller Tao Te Ching, oversat Bogen om vejen og dyden og bliver en af grundstenene i daoismen.

Det er imidlertid først omkring det 2. århundrede e.Kr., at det filosofiske tankegods bliver organiseret og daoismen som en ritual og organiseret strømning opstår.

Dao betyder vejen, stien eller princippet - alt efter, hvordan man vælger at oversætte det kinesiske tegn. Dao eksisterer i alt og er den harmoniske kosmiske orden, som mennesket har som mål at samarbejde med.

Vi kan samarbejde med dao ved begrebet wu wei ”ikke-handlen”. Wu wei skal ikke forstås som en apatisk tilstand, men som at handle i overensstemmelse med dao og den naturlige dynamik i stedet for at modarbejde den. Modarbejder man dao fører det til disharmoni i ens eget liv såvel som for hele menneskeheden.

Ud over wu wei er jing, der betyder essensen af den fysiske krop, qi, der betyder energi, og shen, der betyder åndelig kraft, de vigtigste begreber i daoismen.

Daoismens udvikling er påvirket af den dualistiske grundide, man også finder i Taiji (Tai Chi) -tegnet – bedre kendt som yin og yang i vesten. Den dualisme, som tegnet udtrykker, afspejler sig også i dyrkelsen af dao. På den ene side er daoisme en religion bygget op på filosofi og etik, der viser mennesket, hvordan man bør leve i harmoni med dao. På den anden side er det en praktisk religion for folket med ritualer, forfaderdyrkelse og udøvelse af magi. Helt centralt i den folkelige religion står målet at opnå udødelighed gennem praktisering af dao.

Der er forskere, som sætter spørgsmålstegn ved, om daoisme overhovedet kan betegnes som en religion. Det skyldes især, at daoisme ikke rummer guder eller gudsbegreber. Daoismen passer ikke rigtigt ind i en vestlig forståelse af religion forstået som en organiseret bevægelse med en antropomorfisk gud. Gudsbegrebet er snarere panteistisk, det vil sige det guddommelige findes i alt og er ét med naturens love og dermed også vejen.

Læs også: I Kina mødes religion, filosofi og ideologi i kongfuzianismen

Guder optræder dog i senere fortolkninger, og i den folkelige dyrkelse bliver Jadekejseren ofte betragtet som den øverste guddom. I kinesisk mytologi er Jadekejseren himmelens hersker, og inden for daoisme betragtes han som en af urskabelserne af dao.
En mere elitær retning inden for daoisme har Lao Zi som den øverste.

Daoismens indflydelse har svinget meget gennem tiden. Først under Tang-dynastiet (618-907 e. Kr.) får daoismen officiel status og kejserne påberåber sig slægtskab med Lao Zi. Dens indflydelse er på sit højeste i det 13. og 14. århundrede e.Kr. og under Ming-dynastiet (1368-1644 e.Kr.) opstår den neokonfucianistiske skole, der blandede elementer af konfucianisme, buddhisme og daoisme.

Efter Ming-dynastiet oplever daoismen imidlertid at blive betragtet som gammeldags overtro, og religionen bliver, ligesom andre religioner, forfulgt og undertrykt under Mao Zedongs kulturrevolution.

I dagens Kina har daoisme oplevet en opblomstring - et forsigtigt skøn anslår, at omkring 173 millioner kinesere dyrker en form for daoisme - og er én ud af kun fem officielt anerkendte religioner i Kina.

Uden for Kina dyrkes daoisme blandt andet i Taiwan.

Læs også: Professor: Kina er på vej til at blive verdens mest kristne nation