Skal vi tilgive for enhver pris?

I kristne sammenhænge understreger vi, at vi skal elske vore fjender, og at vi derfor må tilgive. Gud kræver, at vi tilgiver, siger nogen - eller gør han? spørger adjungeret professor Knud Jørgensen

Ærkebiskob Desmond Tutu og datteren Mpho har været på besøg i Norge for at præsentere bogen ”Tilgivelsens bog. Fire skridt til forsoning med dig selv og verden”. Bogen beretter om forsoningsprocessen efter apartheid-tiden i Sydafrika – og om sandheds- og forsoningskommissionen, som Tutu var leder af.

Sandheds- og forsoningskommissionen fungerede som en slags domstol, der kunne give amnesti til den, som erkendte og bekendte sin skyld. Kommissionen klarede ikke at få stillet alle ansvarlige til ansvar; især slap erhvervslivet og hæren for let. Alligevel er den siden blevet en slags global model på forsoning og tilgivelse; en lignende kommission er for eksempel blevet oprettet i Liberia.
 
LÆS ANMELDELSE: En verden af tilgivelse
 
Under besøget i Norge mødtes Tutu og datteren i Oslo Konserthus med Geir Lippestad, forsvareren for Anders Behring Breivik, til en bred samtale om, hvilke udfordringer tilgivelse giver os.

”Er det galt at blive vred og at nære lyst til hævn?” spurgte Lippestad. ”Nej,” svarede Tutu: ”men det er ikke godt for helsen at gå rundt med hævntanker. Du bliver dårlig af, at være vred. Du får ondt i hjertet. Og denne smerte er lige så stærk i en nation, i et folk, som i en krop.”

Dagen før samtalen med Lippestad havde Tutu udtalt, at nordmænd må være åbne for at tilgive Behring Breivik. Det skabte stærke reaktioner og debat. Imidlertid tog hans datter Mpho til orde mod sin far: ”Ingen kan kræve tilgivelse af nogen. Retten til at tilgive er forbeholdt den, som er krænket.” Dette er vigtig, tror jeg.

LÆS OGSÅ: Desmond Tutu til nordmændene: Forsøg at tilgive Breivik

Professor i teologi, Paul Leer-Salvesen, siger det sådan: ”Ofrene ejer tilgivelsen…Dermed er det i første omgang de 77 familierne, som har mistet sine kære, dette spørgsmål angår…Skal de forsone sig med Breivik i denne proces? Nej, det tror jeg, de skal slippe for at tænke på. Han må søge forsoning for sig selv i andre retninger og relationer.”
 
Ud fra en kristen forståelse forudsætter tilgivelse, at man beder om forladelse. Det har Brevik ikke gjort, ej heller mange af de andre onde mennesker gennem historien. Tilgivelse uden at den skyldige viser indsigt i, hvad han eller hun har gjort, bliver meningsløs. Forudsætningerne for tilgivelse mangler. Overgriberen har ingen interesse i at blive tilgivet.

LÆS OGSÅ: Desmond Tutu: Tilgiv dem, der gør dig ondt 
 
I kristne sammenhænge understreger vi, at vi skal elske vore fjender, og at vi derfor må tilgive. Gud kræver, at vi tilgiver, siger nogen - eller gør han?

Sommetider kan et sådan krav om tilgivelse blive et slags magtovergreb. Jeg tror ikke, at vi på Guds vegne har lov til at kræve, at andre skal tilgive eller forsone sig med overgriberen eller magtmennesket. Jeg tror videre, at der er plads til en god portion realisme i den kristne holdning til tilgivelse og forsoning. Det er kun Gud, som kan tilgive ubetinget og af ren nåde.

Vi er mennesker med vore begrænsninger, også når det gælder at tilgive. Kan man hævde, at kærligheden har en tåle- eller smertegrænse? Giver ikke Jesu ord om uret mod disse mine mindste og mod ødelæggelse af livet i det store og det små, os ret til at rase mod uretten og ondskaben? Var det ikke bedre, om uret og ondskab fik bundet en møllesten om halsen og blev sænket ned på havets dyb?
 
Den japanske teolog Kosuke Koyama skrev i sin tid om ‘Guds smertes teologi’. Det er denne smerte, korset handler om - en hellig Gud, som favner det vanhellige, en smerte som det inderste i Gud, en kærlighed, som lider for en ond verden og en vildfaren menneskehed.

Knud Jørgensen er adjungert professor ved Menighetsfakultet i Oslo og skriver kommentaren til religion.dk.