Både jul og buddhismens fødsel falder i december

Der er mange ligheder mellem kristendommen og buddhismen, mener buddhist og zen-mester Denko John Mortensen

Så er det snart Jesus fødselsdag

- men før det kommer buddhismens fødsel.

Siddharta Gautama blev efter otte dages intens meditation (nogle kilder siger 49 dage) oplyst den 8. december 528 f. Kr. (sådan cirka) og blev således Shakyamuni Buddha. Buddhismen var født.

Ligesom for Jesus, der befandt sig 40 dage i ørkenen, var 'vejen til frelse' nu klar for Shakyamuni.

Hvad er oplysningen? 

Det siges, at denne dag, idet morgenstjernen (Venus) står op, vågner Siddharta op til virkeligheden, som den rent faktisk er, og er dermed kommet ud af sin søgen efter meningen med livet – han er frelst.

Læs også: Buddhist: Ideen om genfødsel giver mening for mig

Buddha kunne efter denne oplevelse klart skelne mellem det virkelige og det tilsyneladende – den faktiske virkelighed og vores forestillingsverden.

Han kunne klart se årsagen til 'lidelse' og vejen ud af denne – til Nirvana, endelig og absolut fred i sindet hinsides enhver tvivl, forvirring og frygt.

Ligheder mellem kristendom og buddhisme 

Jeg er for tiden ved at oversætte nogle prædikener af Soyen Shaku, en for Vesten vigtig Japansk zen mester. Disse prædikener, foredrag, blev givet i USA i 1905 og 1906. Jeg citerer herunder dele af et foredrag fra november 1905, som er relevant her.

Det tilsyneladende og det virkelige er heri kaldt det fænomenale og det over-fænomenale.

Disse foredrag er interessante, fordi de er de første givet i Vesten af en buddhistisk mester. De er så tidlige, at et buddhistisk vestligt 'sprog' endnu ikke er udviklet, så mange udtryk og begreber er lånt fra kristendommen. Ligheden mellem religioner, her buddhisme og kristendom, kommer så forhåbentligt mere klart frem, end det ellers er tilfældet i dagens Danmark.

En af lighederne bliver tydelig i begrebet evighed. Zen-mester Soyen Shaku skriver blandt andet:

"Men kan en dødelig sikre sig noget, der nærmer sig evighed i denne fænomenal verden? Hvis alt her er underlagt den uomstødelige lov om fødsel og død, kan vi ikke på nogen måde tilfredsstille vores indre hungrer efter evige og udødelige ting. Buddhismen kender denne vores åndelig kræven og lærer os, at der findes et område, der er over-fænomenalt, og af hvilken ånden kan drikke til sin mæthed."

Læs også: Zen-buddhist: "At leve er at dø hvert øjeblik"

Her er buddhismen jo ikke alene. Kristendommen siger faktisk det samme nærmest ordret. Men en forskel træder også frem. Soyen Shaku Roshi taler om ”evigheden i denne verden”, hvorimod langt de fleste kristne mener, at evigheden skal findes efter denne verden.

I nedenstående citat er der også både ligheder og forskelle. Hvad, der siges om det over-fænomenale, kan muligvis passe for Guds Rige også. Men om en kristen kan genkende sig selv i 'han kun, der har frigjort sig fra fænomenalitetens sjækkel', ved jeg ikke.

"Denne over-fænomenale verden har ingen materielle begrænsninger, og er derfor ikke omfattet af loven om fødsel og død. Da den derfor er hinsides, er den uden for smerte og nydelses rækkevidde. Han kun, der har frigjort sig fra fænomenalitetens sjækkel, er ikke mere påvirket af den fænomenale verdens foranderlighed, og han siges at leve på eksistensens højere plan. Han forbliver afklaret i over-fænomenalitetens rige. Han ser evighedens lampe skinne gennem flygtighedens tåge. Fysisk er han, og vil ikke være mere, men åndeligt lever han evigt, ufødt og uforgængelig."

Læs også: Buddhist: Er vi sikre på, at vi eksisterer? 

Det sidste citat kan kristne og buddhister nok blive helt enige om, og her træder julens og opvågningens ånd tydeligt frem, så lad os glæde os over de gode budskaber ikke kun i de kommende højtider, opvågning og jul, Buddhas oplysning og Jesu fødsel.

"Fordi han har grundlagt sit rige i det Rene Land, hvor værens og ikke-værens bølger ikke slår mere, hvor uvidenhedens og elendighedens slør ikke længere hænger lavt, hvor kærlighed, ren og uendelig, omslutter, absorberer, forener alle separate eksistenser; og hvor uudsigelig glæde strømmer fra den evig freds brønd."

Denko John Mortensen er zen-mester og abbed i Buddhistisk Samfund. Han skriver kommentaren ved religion.dk.