Auschwitz-dag: 70 israelske politikere besøger koncentrationslejren Auschwitz

FILES - This photo taken on January 13, 2005 shows the main gate entering the Nazi Auschwitz death camp at ...

FILES - This photo taken on January 13, 2005 shows the main gate entering the Nazi Auschwitz death camp at sunrise. Polish officer Witold Pilecki's report on the German nazi death camp in Auschwitz will be published in Chinese, the Polish Institute for National Memory said on January 20, 2014. Pilecki, officer of the Polish army, voluntarily became prisoner of Auschwitz, from where he later managed to escape and reported on the camp's horror. AFP PHOTO/JANEK SKARZYNSKI Foto: JANEK SKARZYNSKI/ Denmark / Scanpix

Den israelske regering ønsker at minde omverdenen om denne frygtelige begivenhed, der overgik det jødiske folk for mere end 60 år siden. Snart er der nemlig ikke nogen vidner tilbage til at fortælle om begivenheden, fortæller cand.mag. David Jano

Den 27. januar markeres hvert år den årlige Auschwitz-dag, Danmarks minde- og mærkedag for ofre for Holocaust og andre folkedrab. Den 27. januar 1945 befriede sovjetiske tropper udryddelseslejren Auschwitz, der i perioden 1941-45 var stedet for mishandling og drab på mere end én million mennesker.

Den 27. januar bliver markeret i en lang række lande og af FN. Den store verdensorganisation har markeret dagen siden 2005. I de fleste lande bruges dagen til at mindes Holocaust, folkedrabet på seks millioner jøder, men flere lande breder dette fokus ud, så mindedagen også inddrager andre folkedrab.

LÆS OGSÅ:Auschwitz-dag: Jeg var sådan én, der kunne forfølges

Et af de lande, hvor mindet om Holocaust fylder allermest er staten Israel. Oprettelsen af landet i 1948 skete delvist som følge af det store folkemord på europæiske jøder. Cirka 200.000 overlevende bor stadig i Israel den dag i dag, men tallet svinder selvfølgelig ind for hver dag, der går.

Det har dog en kæmpe betydning for landet, at man i nu 65 år har levet med skyggerne fra Holocaust. Staten Israel blev naturligt stedet, hvor mange europæiske flygtninge søgte hen efter Anden Verdenskrig. I byen Jerusalem ligger verdens største Holocaust-museum, og stedet er af de mest besøgte kultursteder i Israel.

Her kommer både israelere og folk fra hele verden, menigmand som store statsledere. Holocaust har været en vigtig del af det nationalhistoriske narrativ for Israel, siden staten blev oprettet. Nogle historikere mener, at landet aldrig var blevet skabt, havde det ikke været for uhyrlighederne, der overgik jøderne i Europa under Anden Verdenskrig.

Den zionistiske bevægelse havde kæmpet for en jødisk stat længe før Hitler kom til magten, men der er ingen tvivl om, at sympatien var stor for idéen om et Israel, efter hvad man i Israel kalder Shoah (Holocaust).

LÆS OGSÅ: Muslimer reddede jøder fra Holocaust

70 israelske politikere rejser til Auschwitz-Birkenau i år

I år markerer man Auschwitz-dag i Israel på en ganske speciel måde, noget der også viser, hvor stor betydning Holocaust stadig har i det israelske samfund. Den største delegation af israelske politikere og embedsmænd nogensinde rejser til koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau på selv mindedagen den 27. januar 2014.

Hele 70 medlemmer af det Israelske parlament Knesset, der har 120 medlemmer, tager turen til Polen. Også 30 overlevere er med på turen. Ikke nok med, at man markerer dagen i Israel med at så sende så mange parlamentsmedlemmer til åstedet for selve navnet på den internationale Holocaust-dag, det israelske parlament planlægger også at afholde en officiel parlamentssamling i Auschwitz. Det er aldrig sket før i israelsk historie, at parlamentet er mødtes til en officiel samling udenfor staten Israels grænser.

Omkring 30 overlevere fra Holocaust dør hver dag i Israel, så det er klart, at den israelske regering ønsker at minde omverdenen om denne frygtelige begivenhed, der overgik det jødiske folk for mere end 60 år siden. Snart er der nemlig ikke nogen vidner tilbage til at fortælle om begivenheden. Derfor er der enormt fokus på Auschwitz-dagen, især i Israel.

Ordet nazi bliver måske forbudt i Israel

Israel står også på tærsklen til at forbyde ordet Nazi. Parlamentet har givet en foreløbig godkendelse til et lovforslag, der gør det strafbart at kalde en anden person for en nazist, eller andre ord, der kan associeres til nazi-æraen. Man må heller ikke længere bruge nazi-symboler i andet end uddannelsesmæssige sammenhænge.

Strafferammen taler om op til seks måneders fængsel og bøder i omegnen af 150.000 danske kroner.

LÆS OGSÅ:Antisemitisme trækker på en lang tradition

Tilhængere af den nye lov ser det som en respons på en stigende antisemitisme på verdensplan, hvilket gør, at folk bruger nedsættende tale i alt for mange sammenhænge. Det ser man for eksempel, når parlamentsmedlemmer i Israel bruger ordet nazi om politiske modstandere de er uenige med, mens unge bruger udtrykket rent Shoah, når ens værelse er rodet og i uorden.

Generelt er holdningen i Israel, at man, uanset hvordan man står med hensyn til lovforslaget, er forfærdet over, at der for nylig florerede et billede i de sociale medier, hvor den israelske finansminister Yair Lapid var retoucheret til at være iklædt nazi-uniform. At ortodokse jøder samtidig har iklædt sig gule stjerner, i stil med dem, jøder mange steder i Europa blev tvunget til at bære under Anden Verdenskrig (da man er utilfredse med nye værnepligtslove), skaber også harme.

Samtidig mener mange også, det er forkert at sammenligne de mange afrikanske flygtninges tilstand med jødernes under krigen.

Israel: både jødisk og demokratisk stat
Lovforslaget, som bliver voldsomt debatteret netop nu i Israel, er det seneste sammenstød, der involverer Israels fortsatte insisteren på både at være en jødisk stat, hvor Holocaust har en særlig betydning, og en demokratisk stat, hvor ytringsfrihed og minoriteters rettigheder er en grundpille i samfundet. Udviklingen viser også, hvordan Israel fortsat kæmper med betydningen af Holocaust i israelsk kultur og identitet, hvor begivenheden i disse år går fra et levende minde til historie.

Premierminister Benjamin Netanyahu og andre politikere anvender regelmæssigt referencer til Holocaust, når advarslerne om Iran leveres, hvor det understreges, at det jødiske folk nu har den israelske hær til at beskytte sig. De samme politikere bryder sig dog ikke om tanken, der siger, at Israel kun opstod som et svar på Holocaust. Her ynder man i stedet at understrege, hvordan zionismen opstod længe før Hitler, og at jødisk tilstedeværelse i det bibelske område Israel kan dateres flere tusind år tilbage.

Mange jødiske israelske skolebørn kommer i deres gymnasietid på ture til Auschwitz og andre nazistiske dødslejre. Men endnu yngre børn i Israel bruger som nævnt også udtrykker Shoah som slangudtryk for, at en situation er enormt rodet. Normalt er ordet Shoah ellers reserveret til at betegne Holocaust.

En lang række europæiske nationer forbyder allerede brugen af nazi-symboler og flag, mens man også har lovgivet mod ekstreme grupperinger, der hylder nazismen. En endnu længere række af lande forbyder at kalde Holocaust en løgn, noget man også gjorde strafbart i Israel i 1986. Den europæiske lovgivning er helt klart rettet mod nynazisme og antisemitisme, mens man altså nu Israel forsøger at dæmme op for en tendens, der gør Holocaust til noget hverdagsagtigt i sprogbruget.

LÆS OGSÅ: Er jeg jøde?

I de forgangne måneder har et satireshow i Israel sammenlignet den israelske indenrigsminister Gideon Saar med en kommandant i en KZ-lejr i relation til hans håndtering af de mange afrikanske flygtninge i Israel. I en basketball-kamp på israelsk tv blev en kommentator også lige lovlig ivrig for nylig, da han kaldte dommerens metoder for Gestapo-handlinger.

En af fortalerne for lovforslaget (at forbyde ordet nazi, red.), Dov Lipman, der er både rabbiner og medlem af det israelske parlament for midterpartiet Yesh Atid, har udtalt, hvordan han var forfærdet over at blive mødt med tilråb om at være nazist tilbage i 2011. Det skete i Beit Shemesh, hvor han forsøgte at beskytte skolepiger fra religiøse, som mente, at pigerne var alt for udfordrende påklædt.

Også i Israel raser debatten om ytringsfrihed, antisemitisme og hvad man kan lovgive mod i et demokrati.

David Jano er cand.mag. i Mellemøststudier og skriver kommentaren ved religion.dk.