Kommentaren

Katolik: Mange protestanter forstår ikke helgenkåringer

Helgener er de mennesker, der faktisk har erkendt deres syndighed - og dermed deres totale afhængighed af Gud - allermest, mener katolik Marguerita Hvid Spangsberg. Foto: Thomas Hvid Spangsberg

Ofte bliver en helgenkåring forbundet med usund persondyrkelse eller endnu værre: guddommeliggørelse. Men det drejer sig først og fremmest om Guds forvandling af mennesket, mener katolik Marguerita Hvid Spangsberg

For lidt over en uge siden blev den verdenskendte, katolske nonne Moder Teresa helgenkåret på Peterspladsen foran titusindvis af katolikker. Begivenheden har også vakt opmærksomhed uden for kirken, og i Danmark er den lille, albanske kvinde en af de katolske skikkelser, der har vakt stor sympati med sit kald til at hjælpe fattige og syge.

Desværre er det samtidig også min generelle oplevelse, at der er mange, i et protestantisk land som Danmark, der ikke helt forstår, hvad det vil sige at blive en helgen. Ofte bliver en helgenkåring forbundet med usund persondyrkelse eller endnu værre: en guddommeliggørelse af mennesket.

Men en helgenkåring handler ikke først og fremmest om at mindes en bemærkelsesværdig personlighed, og det handler slet ikke om at ophøje et menneske til Gud. En helgenkåring drejer sig derimod først og fremmest om Gud selv og om Guds forvandling af mennesket, helliggørelsen. En forvandling, der allerede starter i dåben, hvor vi som kristne får skænket Helligånden.

Helliggørelsen er altså ikke forbeholdt nogen specielle mennesker, men alle kristne, der er på vandring sammen med Gud. Målet for denne vandring er Himlen, hvor vi tilgivet og renset for synd har en plads ved lammets bord - det vil sige hos Jesus selv. En helgen – ”en hellig” - er derfor i virkeligheden alle mennesker, som er hos Gud i det hinsides.

Det er også derfor, at man i trosbekendelsen proklamerer, at vi tror på ”de helliges samfund”. Det vil sige, at vi tror på eksistensen af den himmelske menighed, som er gået forud for os, og at den, idet den lever foran Gud, kan gå i forbøn for os, ligesom vores jordiske menighed kan.

En verdenskendt helgen som Sankt Teresa af Calcutta er altså kun én ud af mange millioner afdøde troende, der officielt bliver fremhævet af kirken. Disse troende bliver fremhævet (under strenge kriterier), fordi de er blevet forbilleder for troen for mange, og fordi de allerede på jorden har ladet sig gennemtrænge så meget af Helligånden og Guds vilje, at deres liv afspejler Jesu liv.

Man kan også sige det på en anden måde, nemlig, at helgener er de mennesker, der faktisk har erkendt deres syndighed - og dermed deres totale afhængighed af Gud - allermest. Eller som G.K. Chesterton skulle have sagt: “Der er helgener I min religion, men det betyder bare mænd, som ved, at de er syndere.”
 
Erkendelsen af sig selv som synder er altså central for at forstå helgeners betydning i den katolske kirke. For at blive en helgen skal man altså blotlægge sig selv og sine fejl og mangler fuldstændig for Gud og igen og igen vende sig til Kristus i eksempelvis nadveren, så man lader sig forvandle og vokser i større hellighed. Det samme gjorde apostlene, der ikke selv så sig værdige til at følge Jesus, men som på hans opfordring alligevel fulgte ham og vidnede om hans opstandelse i en sådan grad, at den kristne kirke opstod.

Det er vigtigt at bemærke, at denne helliggørelsesproces kun er mulig, fordi mennesket i katolsk teologi ikke er totalt ødelagt af synden. Vi er åbenlyst stærkt skadet af den, men der er en rest af det oprindelige menneske tilbage, som gør os i stand til at erfare en længsel efter Gud og - på hans initiativ - samarbejde med Helligånden.

Den katolske lære om helgener skal altså forstås i den rette teologiske kontekst. Derfor er det også mit håb, at den i forbindelse med reformationsjubilæet kan være med til at pege på nogle grundlæggende teologiske præmisser som eksempelvis menneskesynet, der er vigtige at diskutere, når man skal forstå forskellene mellem den lutherske og katolske lære.

Marguerita Hvid Spangsberg er cand.mag., netværkskoordinator ved Afrika InTouch og skriver kommentaren ved religion.dk.