Dengang: Israel - både jødisk og demokratisk stat?
Selv ikke Israels første premierminister, David Ben Gurion, turde kaste sig ud i spørgsmålet om, hvordan man både kan have ordene demokrati og jødisk med i et lands forfatning, fortæller cand.mag. David Jano i en kommentar fra september 2013
Nu er det blevet tid til at fejre det jødiske nytår, som i denne uge bliver fejret af jøder over hele verden. I den jødiske kalender går man onsdag aften den 4. september ind i år 5774.
Et af de steder, hvor man selvfølgelig fejrer højtiden allermest, er i den jødiske stat Israel, som har eksisteret siden 1948.
LÆS OGSÅ:Overrabbiner: Det jødiske nytår er en god anledning til eftertanke
Staten Israel huser i dag næsten otte millioner indbyggere, hvoraf seks millioner er jøder. I Israel er der erklæret national helligdag her i starten af september, da de jødiske helligdage selvfølgelig overholdes i den erklærede jødiske og demokratiske stat.
Israel har ikke nogen grundlov
Netop spørgsmålet om, hvordan staten Israel både kan opretholde sin selverklærede status som både jødisk og demokratisk stat er en opgave, som den nye regering i Israel har givet sig i kast med. I januar valgte israelerne en ny regering, da de religiøse partier røg ud af regeringen til fordel for partier med en mere sekulær profil.
Den tidligere udenrigsminister Tzipi Livni, der i dag er justitsminister fra det lille parti Hatnua, står i spidsen for et udvalg, der skal give sig i kast med at løse spørgsmålet om både de demokratiske og jødiske værdier.
LÆS OGSÅ: Israel får ny regering uden ultraortodokse jøder
Israels uafhængighedserklæring så dagens lys i maj 1948, da landet blev udråbt som selvstændig jødisk stat. Helt faktuelt fremgår ordet demokratisk ikke i landets uafhængighedserklæring og landet har faktisk heller ikke nogen grundlov. I uafhængighedserklæringen kan man blot læse, at landet sikrer fundamentale rettigheder til det enkelte individ, som var de bibelske profeters vision for den jødiske stat.
Taget i betragtning hvor store overvejelser, der lå bag hver eneste formulering i erklæringen, så er det ikke tilfældigt, at ordet demokratisk er udeladt i forhold til ordet jødisk stat.
Israels første premierminister David Ben Gurion gjorde også meget ud af at slå fast, at uafhængighedserklæringen ikke var en forfatning. Landsfaderen udtalte senere, at man kun medtog de basale ting som minimum blev forventet af FN.
Utænkeligt at adskille stat og religion
Højesteret lægger mere vægt på demokratiske end jødiske værdier
Bortset fra dette, så har den israelske højesteret i de senere år betragtet uafhængighedserklæringens vage fremstillinger som en garant for, at Israel både kan betegnes som en demokratisk og jødisk stat. Højesteret har endda i flere afgørelser lagt mere vægt på demokratiske end jødiske værdier.
Modstandere af denne linje mener, at Israel er i fare for at blive en stat for alle, fremfor en stat for det jødiske folk.
Tzipi Livni har udpeget juraprofessor Ruth Gavison til sit nye udvalg, der skal stå i spidsen for at løse spørgsmålet om, hvordan man både kan have ordene demokrati og jødisk med i et lands forfatning?
En opgave som denne kan dog næppe løses alene af et sådant udvalg. Selv ikke David Ben Gurion turde kaste sig ud i denne opgave. Staten Israel blev skabt som hjemsted for det jødiske folk, men alligevel vil landet gerne hylde demokratiske værdier, hvor alle er lige, også hvis man ikke er jøde.
LÆS OGSÅ:Billedserie: Religion i Jerusalem
Det er endnu ikke lykkedes nogen at indføre en formel for dette, da det virker utænkeligt at adskille stat og religion i et land som Israel.
Man må sige, at Tzipi Livni har åbnet op for en spændende debat, her hvor staten Israel i 2013 går ind i det jødiske år 5774.
David Jano er cand.mag. i Moderne Mellemøststudier og skriver kommentaren ved religion.dk.