Khankan: Den ensidige fortælling om tro og terror er død

Foto: Leif Tuxen)

Siden terrorangrebet i New York 11. september 2001 har der været fokus på islamisk orienteret terror, som om denne udgør den største sikkerhedstrussel i verden. Men den seneste rapport over terror i Europa foretaget af Europol viser, at muslimer står for en meget lille del af Europas terror., skriver religionssociolog og TV-vært Sherin Khankan. Foto: Ulrik Jantzen Denmark / Scanpix

Citat:

Hver uge skriver en af vores debattører en aktuel kommentar om religion, etik og samfund. Se heler kommentarpanelet her.

I dag tager religionssociolog og TV-vært Sherin Khankan temaet tro og terror op til debat:

Vi er nødt til at problematisere, hvorfor der er nogle menneskeliv, der er mere værd end andre. For det er her, at kimen til megen terror ligger begravet, mener religionssociolog og TV-vært Sherin Khankan

Mahatma Gandhi fik engang stillet følgende spørgsmål af en vestlig journalist: Mr. Gandhi, hvad er din mening om den vestlige civilisation? Gandhi svarede: Det ville være en god idé.

Pointen er, at Gandhi ikke opfattede Vestens orientalisme og koloniseringsprojekter som særligt civiliserede, og med kritikken af den vestlige civilisation sætter han spørgsmålstegn ved, hvem der for eksempel har retten og dermed magten til at definere, hvad der er godt og ondt, og hvad der er progressivt og bagstræberisk.

LÆS OGSÅ:
En verden uden islam?

Terror skal ikke defineres af Vesten
I debatten om tro og terror er Gandhis pointe om ret og magt væsentlig. For faktum er, at definitionen af terror varierer, alt efter hvem man er og hvor man befinder sig. Således blev frihedskæmperen Nelson Mandela, som modtog Nobels fredspris, erklæret terrorist i USA indtil 2008.

Dette eksempel aktualiserer nødvendigheden af at skelne mellem terrorisme (vold og drab mod tilfældige civile) på den ene side og befrielsesbevægelsers kamp mod undertrykkende regimer, som for eksempel kampen mod det sydafrikanske apartheidregime, palæstinensernes kamp mod den israelske besættelsesmagt eller den syriske modstandsbevægelses kamp mod det syriske regimes statsterror.

LÆS OGSÅ: "Terror er den samme sygdom overalt"

Islamisk terror er ikke den største trussel
Siden terrorangrebet i New York 11. september 2001 har der været fokus på islamisk orienteret terror, som om denne udgør den største sikkerhedstrussel i verden. Men den seneste rapport over terror i Europa foretaget af Europol viser, at muslimer står for en meget lille del af Europas terror.

Ved at gøre 11. september til et vendepunkt i historien fastholder man en myte om, at islamisk terror udgør størstedelen af verdens terror, samt at islamistisk terror er den største trussel mod de vestlige demokratier.

Religion bliver misbrugt til terror
Jeg mener, at størstedelen af verdens terror primært er politisk motiveret. Når den alligevel opfattes som religiøst motiveret, så kan det skyldes, at sproget og rammen ofte er religiøs. Nogle bruger religionen til at legitimere deres terrorhandlinger, men ofte handler det om politiske forhold. Men at hævde, at religionen ingen rolle spiller er også forkert. For religionen udgør en stærk kraft og kan mobilisere mennesker med tro.

Religion er ofte blevet brugt og misbrugt af mennesker verden over til at skabe rædsel, frygt og terror. Der findes masser af eksempler på politisk og religiøs motiveret terror begået af mennesker med tro såvel som uden tro.

Tro begår ikke terror. Det gør mennesker derimod, og det er mennesker frem for en tro, der skal stilles til ansvar. Ifølge Rune Engelbreth Larsen handler terror ofte om had og hævn. Et eksempel på religiøst motiveret terror, som sjældent nævnes i danske medier, er massedrabet på 8000 civile bosniske muslimske mænd og drenge helt ned til 9 års alderen i 1995 i Screbrenica.

Srebrenica er et eksempel på religiøs terror

Flere forskere, herunder professor Michael Sells, har defineret Screbrenica som religiøst motiveret terror, selvom mange har forsøgt at definere terroren som en etnisk konflikt mellem to ligeværdige partnere.

8000 civile blev dræbt af kristne serbere med velsignelse af kristne biskopper, fordi de var muslimer slet og ret. Termen religiøst motiveret terror handler ikke om, at serbere begår terror, fordi de er kristne, men at de dræber civile mænd og drenge, fordi de er muslimer. Denne terrorhandling er langt mere omfattende, hvad angår civile tab, end 11. september.

Årsagerne til, at Screbrenica ikke bliver et vendepunkt, skyldes blandt andet, at vestlige medier og den kristne kirke generelt var tavs omkring, hvad der skete i Srebrenica i 1995.

11. september er ikke det eneste vendepunkt i historien
Man finder sjældent fortællinger om det grusomme massedrab i de danske historiebøger eller i de danske fortællinger om terror og tro. Pointen er, at vi ofte definerer os i forhold til det, som er velkendt og til dem, som ligner os mest.

Hvis solidaritet og næstekærlighed ikke skal være en særlig form for prioriteret egenkærlighed, er det væsentligt at problematisere, hvorfor 11. september blev et vendepunkt i historien, og ikke for eksempel Srebrenica 1995.

Pointen er, at der findes et hav af terrorhandlinger, der har status af 11. september, for eksempel massakren i Sabra og Shatila, der er betegnelsen på en massakre udført af kristne falangister ledet af den libanesiske militsleder Elie Hobeika i september 1982. Over 3000 mistede livet i massakren i Sabra og Shatila.

I Libanon i 2006 bliver 1100 civile dræbt af det israelske militær og i Gaza i slutningen af 2008 start 2009 bliver 1200 civile dræbt af det israelske militær herunder mere end 450 børn. For de efterladte familier i Libanon og Gaza er disse terroraktioner symbolet på en 11. September.

En anden side af krigen i Afghanistan
I bogen Historien der ikke bliver fortalt- om krigen i Afghanistan udfordrer den danske journalist med afghanske rødder, Nagieb Khaja, den ensidige danske mediedækning af den 10 år lange krig i Afghanistan.

Som den første danske journalist giver han de afghanske civile ofre og Taleban en stemme. Khaja viser nuancer og fejlfortolkninger af krigen i Afghanistan, som er helt ukendte i en dansk sammenhæng. At danske medier bevidst fravælger at berette om den afghanske eller irakiske lidelseshistorie i forbindelse med drab på uskyldige civile begået af de vestlige koalitionsstyrker, herunder også de danske, er tydeligt. Det er væsentligt, at vi hører og ser lidelseshistorier fra dem, som har mistet deres kære, for det er primært igennem disse, at vores sympati vækkes og styrkes.

Det er primært via lidelseshistorier, at vi bliver opmærksomme på, at næstekærlighed og solidaritet også bør gælde dem, som er langt fra os selv, både mentalt og fysisk.

Magtbalancen vil blive ændret
Jeg tror, at de globale krydsfelter og det multikulturelle samfund vil ændre den mentale magtbalance i verden. Opgøret med Vestens fysiske og mentale kolonisering er tiltrængt og ikke mindst uundgåeligt.

Det vil ikke længere være muligt at fastholde entydige narrativer om, at 11. september er det mest væsentlige vendepunkt i historien om tro og terror, eller at krigen i Afghanistan var en succes i en verden, der består af multikulturer og globale identiteter.

For disse vil via den dobbelte loyalitet insistere på en ny form for retfærdighed og balance i historiefortællingen, som anerkender, at 11. september blot er en tragedie ud af mange tragedier - samt at det i høj grad er spørgsmålet om positionering, der afgør hvilke menneskelige tab, der tildeles størst betydning.

Fordelen ved et pluralistisk udgangspunkt, som man kan finde i det multikulturelle samfund, er, at man bliver tvunget til at fokusere på det, der forener os som mennesker, at man trænes i at elske og ære flere principper, værdier og livsanskuelser på samme tid.

Men vigtigst er det, at vi tvinges til at gøre op med vores fasttømrede og entydige idéer om, hvad der er definerende øjeblikke i historien. Det er blandt andet gennem viden, etik, tilhørsforhold, tro, tradition, sympati, loyalitet, sund fornuft og erfaring, at mennesker skaber idéer om godt og ondt.

Vi er nødt til at problematisere, hvorfor der er nogle menneskeliv, der er mere værd end andre. For det er her, at kimen til megen terror ligger begravet.

Faktum er, at idéen om, hvad der er definerende øjeblikke i historien varierer, alt efter hvem man er, og hvor man befinder sig både fysisk og mentalt.

I takt med, at Danmark uddanner en ny generation af mentalt globale krydsfelter, vil disse langsomt indtage magtpositioner indenfor politik, forskning, kunst, religion, medier, forsvar, sikkerhedspolitik og erhvervsliv og derigennem vil der blive skrevet nye politiske, religiøse og historiske narrativer. Narrativer, der som Nagieb Khajas, vil insistere på at fortælle den historie, som ikke bliver fortalt i medierne i dag.

Sherin Khankan
Talskvinde for Kritiske Muslimer, forfatter, foredragsholder, religionssociolog og studievært på DR2's debatprogram "Tro om igen"

Sherin Khankan

"En tro eller dogmatisme, der benægter andre trosretninger, benægter Sandheden, dvs. Den fælles rod, som al tro stammer fra… alle illusioner om at binde eller begrænse Sandheden til en bestemt fastlagt form må dø, før mennesket kan begynde dets rejse mod Gud." Sherin Khankan er religionssociolog, forfatter, samfundsdebattør, gæsteforelæser, underviser og foredragsholder.Sherin Khankan er født i krydsfeltet mellem kristendommen og islam og har været aktiv samfundsdebattør og foredragsholder i mere end 10 år omkring islam I Europa.Forfatter til bøgerne Islam og forsoning- en offentlig sag, (Lindhardt og Ringhof 2006) og Muslimernes islam- Religion- Kultur- Samfund, (Pantheon december 2010). Har bidraget til flere antologier. Medstifter af og talskvinde for Forum For Kritiske Muslimer www.kritiskemuslimer.dk, samt stifter og leder af kvinderådgivningen ATA- Ansigt til Ansigt.Medlem af Muslim Leaders Of Tomorrow www.muslimleadersoftomorrow.org og WISE, det første feministiske globale netværk for muslimske kvinder.Sherin Khankan besvarer spørgsmål om sufisme, politisk islam, radikalisering, kvinder i islam, islam i Europa, euro-islam, hvordan man skaber balance mellem at være troende muslim og leve i en sekulariseret virkelighed, islam og demokrati, tilgivelse og forsoning.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

KRIGEN 1914-1918

kr. 249,00 Køb

Oplev kulturbegivenhed i Ribe

kr. 1.875,00 Køb

Barenboim i Berlin, Luther i Wittenberg

kr. 6.195,00 Køb

Israels kontraster

kr. 13.495,00 Køb

"Eksistens. Hvor går vi hen?". Læserophold på Rønshoved Højskole

kr. 2.595,00 Køb

Strauss - Complete Operas

kr. 679,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.