Kommentaren

Kan løgne gøre verden til et bedre sted?

Verden kan til tider synes hård og ubarmhjertig. Men ved at sprede tro om det bedste kan vi måske ændre dens gang til det bedre, skriver sognepræst og tidligere folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge. Foto: Rune Johansen/Scanpix

Troen får livet til at vokse. Derfor må vi gerne dele ud af ”kærlighedens sakramente” og lyve verden bedre, end den er. For det kan have en overraskende effekt, skriver sognepræst Pernille Vigsø Bagge

For et års tid siden, da jeg skulle sige godnat til min 9-årige datter, mødte der mig et voldsomt syn. Barnet græd som pisket og rystede som et espeløv. Jeg prøvede at berolige hende og spørge ind til, hvad der kunne vække sådan en reaktion.

Hun ville først ikke sige det, og trods alle mine forsøg på at nærme mig en grund - drilleri i skolen, slagsmål med storesøsteren eller lektier, der ikke var blevet lavet - så kunne jeg forstå, at der var noget langt alvorligere på spil, og jeg blev temmelig urolig.

Hun ville simpelthen ikke sige højt, hvad der var på færde, kun at hun var rædselsslagen. Hun kravlede ud af sengen, tog et stykke papir frem og skrev noget med rystende bogstaver. Så overrakte hun mig sedlen, hvorpå hun kastede sig tilbage i puderne og græd. På sedlen stod der kort og godt: Krig.

Hun havde hørt fra en dreng i klassen, som kommer fra Ukraine, at Vladimir Putin når som helst kunne finde på at angribe os, at han når som helst kunne angribe med atomvåben og krydsermissiler, og at når først Rusland ruller sig ud, så er der ikke noget at gøre.

Jeg sagde: ”Det passer ikke. Der har ikke været krig i Danmark i mange, mange år. I al den tid mormor har levet (hun er født i november 1945), har der ikke været krig i Danmark”. Jeg udelod alt, der havde med Irak og Afghanistan at gøre, og så fortsatte jeg:

”Ja, det er noget indviklet noget, men efter Anden Verdenskrig blev alle lande i verden enige om at lave noget, der hedder FN for at forhindre krige og for at sikre, at man som menneske har nogle rettigheder.

Og der er godt nok krig rundt om i verden alligevel, men ikke her i vores del af verden, for vi har også et fællesskab, som hedder NATO og her i Europa et fællesskab, som hedder EU. Det sidste er 27 lande, som har lovet at stå sammen om at hjælpe hinanden, og derfor har der heller ikke været krig her i Europa eller i Danmark i mange, mange år.

Ham Putin er en skidt fyr, men han tør ikke angribe os, og han gør det heller ikke. Det er muligvis rigtigt, at han truer Ukraine, men USA vil hjælpe med at stoppe Rusland, hvis det går over gevind.”

Jeg vidste ikke engang, om der var den mindste dækning for det, jeg sagde – men jeg valgte at tro det, og barnet faldt til ro og i søvn, og det fik mig til at falde til ro og til at sove roligt.Det er noget at tro på. Og tro kan som bekendt flytte bjerge. Dengang anede jeg ikke, at Trump kunne blive en reel risiko, at Erdogan ville optræde så radikalt, at England ville forlade det fællesskab, der blandt andet skulle sikre fredelig sameksistens, og at Putin kun ville blive mere og mere mærkelig.

Jeg vidste ikke engang, om der var den mindste dækning for det, jeg sagde – men jeg valgte at tro det, og barnet faldt til ro og i søvn, og det fik mig til at falde til ro og til at sove roligt.

Og her er vi ved spørgsmålet: Må man gerne lyve verden bedre, end den er?

Ja og nej. Jeg blev forleden under et foredrag om Martin A. Hansen klar over, at han trækker linjer tilbage til ordene ”Du skal få større ting at se” fra Johannesevangeliets kapitel 1 vers 49-51, da han beskriver den dødsdømte frihedskæmper Kim Malthe Bruuns breve fra fængslet som et ”kærlighedens sakramente”.

For hvad skriver man til sin mor og til sin kæreste, når man snart skal henrettes og tages fra dem?

Kim Malthe Bruun skrev: ”Jeg er rolig”. Det var han sandsynligvis ikke til at begynde med. Han var sikkert dødsensangst og ulykkelig. Men ved at skrive i sine breve at han var rolig, blev hans kære rolige. Og på forunderligste vis virkede det tilbage på den dødsdømte, at han kunne give denne trøst – lade dem få større ting at se - så han selv blev rolig.

For ved at formidle troen på det gode, ved at postulere at livet altid er stærkere end døden, er der en parallel til Natanael i Johannesevangeliet, som bekender Jesus som Guds søn og får at vide af Jesus, at han skal få større ting at se.

Da Martin A. Hansen læste Kim Malthe Bruuns breve, gik der en pil direkte fra dem til Martin A. Hansens bogreol, hvor hans gamle farmors Nye Testamente stod – og han fik større ting at se!

Troen får livet til at vokse. For uden sammenligning i øvrigt så løj jeg verden bedre for Freja den aften. Så blev hun rolig og kunne sove, og det gjorde mig rolig. Vi fik større ting at se – i troen og håbet.

Magthavere og myndigheder må aldrig lyve. Men vi andre må gerne dele ud af ”kærlighedens sakramente” og lyve verden bedre, end den er. For der kan ske det forunderlige, at verden så tror sig bedre, end den er, og dermed bliver det.

Naivt? Ja helt sikkert. Men nogle gange virker det…

Pernille Vigsø Bagge er sognepræst og tidligere folketingsmedlem. Hun skriver kommentaren ved religion.dk.