Muslim: Jeg mistede ikke min respekt for profeten Noa ved at se filmen

Jeg undrer mig over, at muslimske teologer ofrer tid og kræfter på at udstede en fatwa på grund af Noa-filmen, der hverken latterliggør islam eller andre religioner, skriver muslimske Saliha Marie Fetteh

Torsdag den 3. april 2014 havde filmen Noa med Russell Crowe i hovedrollen som profeten premiere i Danmark, hvilket for mig var en god grund til at gå i biografen, da jeg fra barnsben af holdt meget af historien om Noas ark med alle dyrene.

LÆS OGSÅ: Arabiske lande bandlyser film om Noas Ark

Historien om profeten Noa er kendt af både jøder, kristne og muslimer. Han er en af de tidligste og vigtigste profeter i islam og et helt kapitel i Koranen er opkaldt efter denne gudfrygtige mand. Der er imidlertid forskel på, hvordan henholdsvis Bibelen og Koranen beretter om Noa, syndfloden og den berømte ark.

Ifølge Koranen fandt syndfloden kun sted lokalt i et område omkring Dødehavet, og Noas ark var en simpel flåde fremstillet af træstammer, bundet sammen med primitive reb. På arken var der foruden profeten Noa og hans familie også 76 andre troende samt alle Noas husdyr. Den ene af Noas sønner (Bibelen nævner tre, mens Koranen omtaler fire) druknede i syndfloden.

Fatwa udstedt mod Noa
Filmen om Noa har vakt vrede hos en del kristne i USA, men især den islamiske del af verden har reageret negativt på filmen. Det sunnimuslimske Al-Azhar-universitet i Kairo har sågar udstedt en fatwa mod filmen med den begrundelse, at den går imod de grundlæggende elementer i islam og således krænker muslimers følelser.

I Malaysia, hvor muslimer udgør 60% ud af landets befolkning, er filmen forbudt på grund af det islamiske bud om ikke at afbillede profeterne. Filmen er af samme årsag forbudt i arabiske lande såsom Qatar, Bahrain og Emiraterne. De muslimske teologer og andre konservative kræfter overser helt den kendsgerning, at film baseret på historier fra for eksempel Bibelen eller Koranen kan være med til at skabe interesse for både historie og religion hos den yngre generation, der i det 21. århundrede er vant til at få alt serveret elektronisk og derfor ikke bruger megen tid på at læse store tykke bøger.

LÆS OGSÅ: Syndflod af kritiske anmeldelser til "Noa"

Endvidere forstår mange unge ikke sproget i skrifterne, hvorfor de henter deres informationer omkring religion fra sider på internettet, men på et sprog, som de forstår.

Filmen er faktisk lidt kedelig
Billedforbudet i islam er en kendsgerning, som jeg på ingen måde hverken vil bortforklare eller ønsker ændret. Alligevel undrer jeg mig over, at muslimske teologer hidser sig op over, endsige ofrer tid og kræfter på, at udstede en fatwa på grund af Noa-filmen, der hverken latterliggør islam eller andre religioner.

Filmen er en moderne fortolkning af en gammel historie og ikke andet. Måske teologerne skulle tvinges til at se den lidt langtrukne og, set med mine øjne, lidt kedelige film, der fik halvgamle mig til at længes efter tiden, hvor Hollywood-filmatiseringer af bibelfortællinger var præget af mænd med skæg iklædt lange kjortler og Jesus-sandaler. Jeg mistede som muslim ikke min respekt for profeten Noa ved at se filmen.

Tværtimod så mistede jeg nærmere respekten for dem, som har produceret en film, der ligner en blanding af fantasy med stenmonstre og pop-up træer og et action-middelalderdrama, hvor krigere iklædt rustninger affyrer granatkastere fra det 19. århundrede.

LÆS OGSÅ: Varm op til biografturen: Hvem var Noa?

Filmen har imidlertid, på trods af kampscener og fantasy, også et teologisk budskab. Dommedagssymbolikken fylder lærredet i over to timer og kan ikke misforstås, lige meget hvilken religion man så end måtte tilhøre. Gud skabte jorden, hvor mennesket, dyrene og planter alle har sin plads (økosystemet) indtil det fordærvede, magtbegærlige og griske menneske ødelægger jorden (civilisationen), der så rammes af en syndflod.

Filmen handler således ikke bare om tro (Noas næsten fanatiske forhold til Gud), men også om, hvordan vi som mennesker forholder os, eller burde forholde os, til den verden, vi lever i.

Saliha Marie Fetteh er muslim, ekstern lektor i arabisk sprogfærdighed og skriver kommentaren ved religion.dk.