Muslim og præst: Religionskritik er også for muslimer

Her Enhedslistens folketingsgruppe fra venstre mod højre: Per Clausen, Line Barfod, Johanne Schmidt-Nielsen og Frank Aaen. Foto: Linda Kastrup Denmark

Det er helt afgørende, at både muslimer og kristne tør gå positivt ind i religionskritikken, ellers løber nyateisterne med dagsordenen, hvor der ikke skelnes mellem tro på nisser, engle, krystalkugler, Allah, Jesus, Odin og Thor, mener muslimske Saliha Marie Fetteh og indvandrer-præst Jesper Hougaard Larsen

Religionskritik fra et muslimsk og kristent synspunkt er ikke en destruktion af religionen, det er en sund og naturlig fortolkningsproces at tage religionskritikken til sig. Både i muslimsk og kristen virkningshistorie er der brug for selvkritik, hvis ikke religionerne skal male sig selv op i et hjørne, skriver dagens kommentar-skribenter

Langt op i Middelalderen var muslimer på højde med kristne i Europa, hvad angår tænkning og videnskab. Både Koranen og hadithsamlingen blev ivrigt diskuteret. Endvidere skildrede en del muslimske tænkere den islamiske historie ud fra et langt mere kritisk perspektiv, end det vi ser hos en del muslimske teologer og intellektuelle i dag.

LÆS OGSÅ:De fem mest indflydelsesrige, muslimske islamkritikere

Som eksempel kan nævnes den persiske historiker Tabari (838-923) der blandt andet beretter om magtkampe mellem muslimerne og så sandelig ikke altid i deres favør. Og den store arabiske historiker og sociolog Ibn Khaldoun (1337-1406) der pointerede, at forholdene i verden, folkene, deres sæder og trosretninger ikke vedvarer konstant på en og samme måde.

Endvidere kritiserede han datidens undervisere for at være uprofessionelle, fordi de videregav Koranens ord og hadithsamlingen, som om de videregav traditioner. Han mente, at der ud fra de hellige tekster skulle udstedes nye love, som passede til de forhold muslimer levede under, hvilket viser, at diskussionen om kritisk stillingtagen ikke på nogen måde er ny.

Der burde således også i dag være mulighed for islamisk religionskritik og om ikke andet så for at komme en stærk manglende selvkritisk bevidsthed til livs, som den ses og udøves i Mellemøsten, men i høj grad også blandt muslimer i Vesten.

Muslimer kan godt være kritiske over for hadith

Spørgsmålet, man som muslim blandt andet burde kunne stille sig selv er, om man bliver mindre muslim af at forholde sig kritisk til hadithsamlingen, som blev nedskrevet mere end 200 år efter profeten Muhammeds død.

Desværre opfattes kritik af hadithlitteraturen i de fleste muslimske kredse som værende det rene kætteri. Samme problem gør sig gældende i forhold til shariaen. Man forholder sig ikke til den kendsgerning, at der ikke blev nedskrevet en lovsamling i profetens tid, men at muslimerne i den periode, hvor de erobrede det område, vi i dag kalder for Mellemøsten, blev påvirket af de for dem fremmedartede kulturer, de mødte. Og netop det var med til at give dem fremgang og udvikling.

LÆS OGSÅ:Akkari: Ingen islam-kyndige kan give ultimativt sande svar

Men der er sket meget siden da, og muslimer kan ikke blive ved med at leve i fortidens guldalder derved opnår de kun at gå i stå! Måske burde de i stedet bestræbe sig på at skabe en ny islamisk guldalder, hvor muslimer på godt og ondt er en del af den globale udvikling.

Et vigtigt skridt i den retning kunne være at fortolke hadithsamlingen ind i en historisk kontekst, i stedet for som nu, hvor en teksttro tilgang ofte gør sig gældende. Og at forholde sig til den kendsgerning, at islamisk lov (sharia) med undtagelse af Koranen ikke er guddommelig, men resultatet af menneskers fortolkning af passager.

Religionskritik er ikke bespottelse
Vender vi blikket mod kristendommen, så rummer kristendomskritik, ifølge den norske professor i interreligiøse studier Oddbjørn Leirvik, tre centrale elementer: en rationalistisk kritik af overtro og tro på guddommelige indgreb, en modernistisk kritik af autoritære religionsformer, som anses for at hindre social og politisk fremskridt, samt en moralsk kritik af undertrykkende og voldelig religion.

LÆS OGSÅ: Er islam særligt følsom for religionskritik?

Disse elementer er i dag i Skandinavien en naturlig del af kristen teologi, og de er opstået som resultat af europæisk tækning og historie. Den historisk-kritiske bibelforskning og religionskritikken er i dag en integreret del af tilgangen til kristen teologi.

Endvidere mener Oddbjørn, at kriteriet for sund religion er, hvorvidt den forhindrer eller støtter individets moralske autonomi, foruden at alle religiøse traditioner, og hellige skrifter må være åbne for historisk-kritisk forskning. Denne tankegang møder dog stor modstand hos mange muslimer, der forstår begrebet kritik som bespottelse eller nedgørelse af islam.

Nyateisterne skal ikke løbe med dagsordenen
Men hvis islam og muslimer i Vesten skal overleve med respekten i behold, så bliver de om de kan lide det eller ej nødt til at forholde sig kritisk til egen tro og dens praksis. Kun således kan muslimer blive en naturlig del af det moderne og vestlige samfund. Religionskritik betyder ikke, at man giver afkald på noget.

Det er helt afgørende, at både muslimer og kristne tør gå positivt ind i religionskritikken, ellers løber nyateisterne med dagsordenen, hvor der ikke skelnes mellem tro på nisser, engle, krystalkugler, Allah, Jesus, Odin og Thor.

Se de positive muligheder i sekulariseringen
Religionskritik fra et muslimsk og kristent synspunkt er ikke en destruktion af religionen, det er en sund og naturlig fortolkningsproces at tage religionskritikken til sig. Både i muslimsk og kristen virkningshistorie er der brug for selvkritik, hvis ikke religionerne skal male sig selv op i et hjørne. Hvis man afviser selvkritikken og ikke tør satse butikken og se på egne fejl og mangler i helligskrifter, tradition og praksis, ligger det snublende nært at krybe sammen i små, lukkede meningsfællesskaber.

Både kristne og muslimer i Vesten lever i sekulariserede samfund. Det skræmmer nogle troende, men i stedet bør vi se de positive muligheder i en sekulariseret kultur, der er et produkt af både religiøs, kulturel, rationalistisk og religionskritisk påvirkning.

Vi skal turde se indad
Enhver religionskritik bør problematisere et udsagn som: Gud straffer menneskets ondskab ved at udvirke naturkatastrofer, AIDS og krige.

Vi tror og håber, det er muligt for kritisk tænkende muslimer og kristne at kunne mødes i en åben samtale om, hvad religionskritik er, og hvad religionskritik ikke er.

LÆS OGSÅ:
Muslim: Vi må godt tænke selv!

En sund religionskritik har ikke til formål at fjerne troen fra menneskers liv. Derimod ønsker den ud fra en fortolkning at vise, hvor menneskeskabt praksis og dogmetænkning fører til umenneskelige udsagn om troen og religionerne.

Religionskritikken kan lære os at tale ansvarligt om det religiøse, om Gud. Den kan endvidere få os til at erkende, at når man står med en religiøs praksis, der undertrykker mennesker og hindrer positive fremskridt, så er der god grund til at være kritisk og saglig. Vi lever i et fælles samfund, hvor vi med hver vores baggrunde, traditioner, fortolkninger og trosudtryk skal turde se indad og spørge om vores egen tro.

Saliha Marie Fetteh er ekstern lektor i arabisk Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet, og panelist ved religion.dk.
Jesper Hougaard Larsen er flygtninge-indvandrerpræst og projektleder ved Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense.