"Religion er ikke en direkte årsag til vold"

Religion kan gradbøjes så meget, at hvis man ønsker vold, kamp og ufred, så kan man finde argumenter for det. Men det kan man også, hvis man ønsker det modsatte, mener lektor og ph.d. Marianne Qvortrup Fibiger

Der er ikke statistisk eller empirisk belæg for at kunne konkludere, at der er en direkte sammenhæng imellem religion og vold, argumenterer adjunkt fra Statskundskab, Aarhus Universitet, Lasse Lykke Rørbæk i en artikel i Weekendavisen den 2. september. Det er snarere politiske områder med ulighed, hvor religiøse grupper er udelukket fra politisk indflydelse, der genererer vold, konkluderes det i artiklen.

Det samme er ifølge Lasse Lykke Rørbæk tilfældet i samfund, hvor der skabes andre skarpe skel i befolkningen eksempelvis i forhold til sprog, fysiske karaktertræk eller regionale tilhørsforhold. Nogle føler sig med andre ord lukket ude, og andre gør, hvad de kan for at bestyrke deres suveræne position. Der skabes en opdeling i os og dem, der kan føre til vold.

At religion ikke er en direkte årsag til vold er en vigtig pointe at få frem i en urolig tid, hvor der ikke mindst i medierne ofte fokuseres på religion som et tilsyneladende voldsskabende fænomen. Derfor opfordrer Lasse Lykke Rørbæk da også til en nuanceret opfattelse af religions rolle i voldelige konflikter, hvor det altså ikke er religion i sig selv, som er katalysator for vold. Det er derimod politiske konflikter og måske endda en stigmatisering af en bestemt befolkningsgruppe.

Det betyder dog ikke, at religion ikke kan spille en rolle, hvilket Lasse Lykke Rørbæk også antyder ved at henvise til, hvordan politiske ledere ofte bruger religion til at vinde opbakning.

Jeg vil nok hellere sige, at de politiske ledere bruger religion til at legitimere deres agendaer. Netop dette er helt centralt for religion som virkemiddel, da religion kan være en meget stærk retorisk og understøttende referenceramme for et politisk, socialt, kulturelt, etnisk, geografisk eller etisk budskab.

Religion har med andre ord en stærk henvisningskarakter og bruges derfor aktivt til at agitere for en bestemt holdning. Det er der et utal af eksempler på.

Men for ikke kun at dvæle ved religionens tilsyneladende skyggeside, så er det lige så vigtigt at påpege, at religion også kan være et lige så godt argument for fred og gensidig fordragelighed mennesker imellem.

Religion kan altså både bruges til at skabe grænser og til at bryde dem igen. På samme måde kan religion både tilvejebringe argumenter for, at man bør skelne klart mellem et ’os’, der er de rettroende, og et ’dem’, der er de vantro, samtidig med, at man i den selvsamme religion også kan finde argumenter for det modsatte.

Religion kan altså gradbøjes så meget, at hvis man ønsker vold, kamp og ufred, så kan der findes argumenter for det, men det kan der også, hvis man ønsker at agitere for det modsatte, altså ikke-vold, pacifisme og fred. Denne dobbelthed finder man stort set i alle religioner, hvilket måske ikke siger så meget om de enkelte religioner, men måske snarere at religion er et ret omfattende reservoir for betydning og tydning, hvor man kan finde det sproglige skyts, som passer til en bestemt holdning og situation.

Et klassisk eksempel inden for islam er begrebet ’jihad’, som jo både kan forstås som en ydre kamp om at handle for en bestemt sags tjeneste, og som den indre kamp et givent menneske har for at handle etisk korrekt.

Et andet eksempel, som både kan bruges i en nationalistisk og i en universalistisk retorik, er det indiske begreb ’dharma’ (”etik, moral, levevis”). Af hindunationalister bruges det til at lave en klar adskillelse mellem et ’os’ og et ’dem’, hvor de agiterer for, at Indien kun er for dem, som efterfølger den rette dharma.

I modsætning hertil står de såkaldte universalister med Gandhi (1869-1948) som et klassisk eksempel. Her bruges begrebet ’sanatana dharma’, som understreger, at alle religioner er udtryk for én og samme sandhed.

Marianne Qvortrup Fibiger er lektor og ph.d. i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet og skriver kommentaren ved religion.dk