Kommentaren

"Gode gerninger påvirker den kosmiske orden"

Jøder er forpligtede på at gøre gode gerninger. I den jødiske mysticisme kabbala tillægges gode gerninger metafysisk betydning og kan skabe forbindelse mellem mennesket og det hellige, skriver Amalie Keren Maarbjerg. Foto: Privatfoto.

Gode gerninger bringer os i kontakt med noget, der er større end os selv, sætter et aftryk på verden og inspirerer vores medmennesker. Derfor bør vi aldrig undervurdere eller negligere deres betydning, mener freelancejournalist Amalie Keren Maarbjerg

At give for at hjælpe andre – hvad enten der er tale om penge, forbrugsvarer eller tid – er et naturligt, menneskeligt instinkt. Sådan formuleres det i indledningen til CAF´s (Charities Aid Foudation) World Giving Index for 2015. Rapporten er opløftende læsning. Ikke mindst fordi den viser, at hverken fattigdom eller tider med økonomiske usikkerhed kan fjerne menneskers grundlæggende ønske om at hjælpe hinanden.

I Danmark er initiativer som blandt andet Venligboerne og en række andre nystartede NGO´er gode eksempler på, at viljen til at hjælpe dem, der har behov for det, lever i bedste velgående, og der er endda mange eksempler på, at helt almindelige mennesker er villige til at investere ikke så lidt for at gøre dét, de selv oplever som en positiv forskel.

Men hvilken betydning har de gode gerninger egentlig, og hvilken forskel gør de i det hele taget? Det har jødedommen - og jødisk mysticisme i særdeleshed – nogle ret så interessante bud på.

Jøder er forpligtet til at udføre det, der kaldes mitzvot. Ordet er hebraisk og flertalsform af mitzvah, som i daglig tale betyder en ”god gerning”. Traditionelt dækker ordet over de 613 bud i Toraen, hvorfor det ofte oversættes til ”påbud”. En dagligdags mitzvah kan dog også være noget så jordnært som at hjælpe en ældre dame over vejen eller bære naboens indkøbsposer.

Kabbalister – dyrkere af en gren af jødisk mysticisme – har helt tilbage fra 1500-tallet tillagt gode gerninger metafysisk betydning og evnen til at skabe forbindelse imellem mennesket og det hellige. Ifølge kabbalah indvirker gode gerninger nemlig på hele den kosmiske orden og er nødvendige skridt på vejen henimod en fuldkommen verden.

Af samme grund går tanken under det hebraiske navn "tikkun olam", der betyder reparation af verden. Ideen, om at den gode gerning skaber en forbindelse imellem dén, der udfører den, og det guddommelige, understreges desuden af, at ordet mitzvah er i familie med det aramæiske ord tzavta, der betyder at fastgøre eller sammensætte.

Den største mitzvah indenfor jødedommen er tzadakah - der lidt overfladisk kan oversættes til velgørenhed.

Der er dog dén grundlæggende forskel, at hvor velgørenhed normalt forbindes med velvilje og generøsitet, så er tzadakah en direkte forpligtelse for jøder. Ordet kommer fra det hebraiske tzedek, der betyder retfærdighed, og det er faktisk pointen med hele ideen: Stræbelsen efter at skabe retfærdige samfund, hvor alle kan få dækket deres basale behov. Vigtigheden af tzadakah understreges endda direkte i Talmud, hvor der står, at ”tzadakah og gode gerninger svarer til alle Toraens påbud”.

Og hvad kan vi så bruge alle disse højtravende ideer om kosmiske forbindelser og reparation af verden til i et sekulært samfund fyldt med lavpraktiske udfordringer?

Først og fremmest kan de tjene til inspiration. Ideerne om mitzvot og tzadakah rummer nemlig en dybere forståelse af de gode gerninger som noget kraftfuldt, der ikke alene gavner modtageren, men også udøveren. Gode gerninger bringer os i kontakt med noget, der er større end os selv, sætter et aftryk på verden og inspirerer vores medmennesker. Derfor bør vi aldrig undervurdere eller negligere deres betydning.

Ideerne fra jødisk mysticisme kan desuden tjene som en påmindelse om, at vi mennesker har et ansvar overfor hinanden, hvad enten vi bryder os om det eller ej. Og ikke mindst: at vi har en forpligtelse til at arbejde for retfærdige samfund, hvor menneskelig værdighed har betydning, og hvor der er hjælp at hente for dem, der behøver den.

Amalie Keren Maarbjerg er freelancejournalist og skriver kommentaren ved religion.dk.