Kommentaren

Hadefuld debat på sociale medier begrænser muslimers ytringsfrihed

En muslimsk medborger er således i sin fulde ret til at kritisere danske forhold, hvad enten de er politiske, religiøse eller samfundsrelevante på anden vis. Derfor er det utroligt billigt at visse islamkritikere trækker ”rejs hjem – du er ikke dansker” kortet op af lommen, hver gang en dansk muslim siger eller skriver noget, som ikke passer ind i deres verdensbillede, skriver ekstern lektor Saliha Marie Fetteh. Foto: Mette Fabricius.

En muslimsk medborger er i sin fulde ret til at kritisere danske forhold, hvad enten de er politiske eller religiøse. Men i praksis er det ikke alle, der får lov til at ytre sig, mener ekstern lektor Saliha Marie Fetteh

På trods af at Danmark og de fleste danskere bryster sig af, at vi her til lands har ubetinget ytringsfrihed, så betaler adskillige debattører ofte en høj pris for deres tilkendegivelser af synspunkter i den offentlige debat.

I løbet af de senere år er debattører med muslimsk baggrund i stigende grad blevet aktive i den offentlige debat. Men de oplever ofte, at de ikke kan give frit udtryk for, hvad de tænker og føler, uden at blive udsat for hetz og beskyldninger fra højtråbende islamkritikere om ikke at være ”rigtige” danskere, hvis de mener noget andet end dem. Disse debatter får muslimske debattører til ikke at føle sig som ligeværdige borgere.

Et godt eksempel på dette er sagen fra i Bilka i Næstved, hvor en ung mand blev fyret, fordi en herre følte sig stødt over hans provokerende bemærkninger om islam på Facebook - ytringsfrihedens kampplads! Heldigvis viste mange danskere i dagene efter omtalen i medierne, at de ikke var enige i det, der kunne se ud som en hetz mod en ung muslimsk mand.

Vi muslimer kan ikke i al evighed gå rundt med bøjet nakke, tynget af et taknemmelighedsskilt om halsen. Det er på høje tid, at den muslimske minoritet i Danmark først og fremmest omtales som ligeværdige borgere, der ligesom alle andre i dette land kan kritisere alt mellem himmel og jord og dermed også vores eget land, Danmark, og andre danskere.

Ytringsfriheden gælder for alle, og der findes mig bekendt ingen facitliste på, hvad der er rigtigt og forkert at mene i ytringsfrihedens hellige navn, hvis man bor i Danmark. Dette indebærer blandt andet, at folk kan tænke, sige og skrive omtrent lige hvad de vil, så længe de ikke opfordrer til had, vold og terror, uden at skulle frygte trusler og andre ubehageligheder.

Desværre kan det til tider virke som om, at der på de sociale medier foregår en kamp om de ”rigtige” synspunkter, der beklageligvis også afspejles i dansk politik. Enten er man ”rigtig” dansk ærkenationalist med trang til den danske nationalret stegt flæsk og persillesovs, eller man er kulturradikal, og accepterer (næsten) alt i mangfoldighedens og kebabbens eksotiske navn.

Buerne er hårdt spændt på begge sider, og pilene flyver i rutefart mellem de to yderliggående fløje, der hovedsageligt anvender ytringsfriheden til at omtale andre mennesker negativt til fordel for deres egen dagsorden. De største ytringsfrihedsfundamentalister er således også dem, der gerne vil lukke munden på alle andre, der ikke mener og tænker som de. Midt imellem står en til tider fortvivlet gruppe af mennesker, som godt kan finde ud af både at leve sammen, anerkende hinandens forskelligheder samt tage en diskussion omkring disse, når dette er påkrævet.

Danske statsborgere er lige for loven, og alle i dette land har juridisk ytringsfrihed, hvad enten de er muslimer, kristne, ateister eller noget helt fjerde. Dette er desværre ikke ensbetydende med, at alle borgere også har ytringsfrihed i praksis, hvilket den rådne og til tider hadefulde debatkultur på de sociale medier er et udtryk for.

En muslimsk medborger er således i sin fulde ret til at kritisere danske forhold, hvad enten de er politiske, religiøse eller samfundsrelevante på anden vis. Derfor er det utroligt billigt at visse islamkritikere trækker ”rejs hjem – du er ikke dansker” kortet op af lommen, hver gang en dansk muslim siger eller skriver noget, som ikke passer ind i deres verdensbillede.

I dagens Danmark burde enhver borger kunne ytre sig både negativt og positivt om alt mellem himmel og jord. Også selv om deres synspunkter ikke passer ind i alles, inklusiv min egen, dagsorden. Ytringsfriheden gælder både dem, der anvender den i et forum, hvor folk i en god tone giver udtryk for deres tanker og følelser, og for dem, der mangler ord og derfor viser omverdenen en virtuel fuck-finger. Men grænseløst had og trusler må aldrig blive en accepteret del af debatten!

Saliha Marie Fetteh er ekstern lektor i arabisk sprogfærdighed og skriver kommentaren ved religion.dk.